Paprika Steen (54) er single og mor til Otto på 18 år, som hun har med sin eksmand, film- og tv-producer Mikael Rieks. Hun er uddannet skuespiller fra Odense Skuespillerskole i 1992 og filminstruktør.
Paprika vandt vores hjerter og en Bodil for bedste kvindelige birolle som Stella Hertz i filmen Den eneste ene, og vandt tre år senere to Bodil’er på ét år: Bedste kvindelige hovedrolle i Okay og Bedste kvindelige birolle i Elsker dig for evigt. Og har i det hele taget spillet centrum i så mange film, at vi nævner i flæng: Applaus, Superclasico, Den skaldede frisør og senest Stille hjerte.
Paprika har spillet flere teaterroller, blandt andet Tove Ditlevsen i Toves værelse i 2016 på Folketeateret. Og debuterede som filminstruktør i 2004 med Lad de små børn …, fortsatte i 2007 med Til døden os skiller og er lige nu aktuel med filmen Den tid på året. Et familiedrama, som Paprika Steen også spiller med i sammen med blandt andre Sofie Gråbøl, Lars Brygmann og Jakob Lohmann.
Dette er et uddrag af det fulde interview med skønne Paprika Steen, som du kan læse i Magasinet Liv, der er på gaden netop nu! I dette uddrag fortæller Paprika Steen om sin nye film om familie og juleaften: Den tid på året.
Hvorfor lige juleaften?
“Jeg ville lave noget om juleaften, fordi jeg synes, den er super problematisk. Det er der, alle følelserne kommer til udtryk, selv om de ikke må komme til udtryk. I familien opfører man sig pænest, selv om man har det hårdest eller sværest. Det er i familien, du ikke kan komme ud af den rolle, du har. Du har fået et nummer på ryggen, som gør dig til den, du er. Det interesserer mig, hvad vi grundlæggende kommer af som mennesker, og når familien som institution møder en tradition som julen, så sker der noget tosset.”
Filmen foregår hen over et døgn. Fra julemorgen til første juledag. Hvor rødkålen stinker, og sneen vælter ned. De fraskilte bedsteforældre vender øjne af hinanden eller vender blikket ned i rødvinsflasken, deres voksne børn higer stadig efter mors og fars opmærksomhed, mens næste generation slås med deres egne problemer, uden at nogen voksne får øje på dem.
“Jeg savnede en form for portræt af familien som struktur. Som en universel historie. Alle fortæller vi os selv, at vi gør noget for andres skyld. Vi vil gerne fortælle os selv, at vi gør det for børnenes skyld. Og i alt det her glemmer vi ofte børnene, synes jeg,” siger Paprika Steen.
Historien kan have brudstykker med fra hendes eget liv. Men heller ikke mere.
“Jeg er selv kommet af en skilsmissefamilie, hvor jeg sad og observerede alle de mennesker, som kom ind og ud af stuen. Alt for meget sikkert. Men man kan ikke sige, at det her er min historie. Den er et sammensurium af min historie, af producerens og forfatterens og alle mulige andre menneskers, jeg har mødt i livet.”
Hvordan fik du ideen til filmen?
“Efter min sidste film som instruktør (Til døden os skiller, red.) kravlede jeg under en sten. Det var en hård proces. Jeg kom til et sted i mit liv, hvor jeg følte, at alle film var lavet, der var ikke noget nyt at bringe til bordet. Hvad skulle jeg fortælle? Jeg var blevet skilt og syntes pludselig, at livet var lidt svært. Min kreativitet døde lidt i den kontekst. Men min eksmand er min soulmate, og han er også producer, og han sagde: ‘Paprika, nu skal du tage dig sammen. Du spilder dit talent, hvad vil du lave?’. Og så råbte jeg nærmest af ham, at jeg ville lave noget om juleaften!”
Og da først den beslutning var taget, gik resten af arbejdet med filmen til gengæld hurtigt. Et arbejde, som Paprika Steen kalder “det lykkeligste arbejdsliv, jeg har oplevet i mange år”.
Blandt andet fordi processen fra manuskript til film var så kort. Fra manuskriptet var færdigt, til optagelserne var i kassen, gik der kun et halvt år. Og den proces kan være væsentligt mere omstændelig.
“Nogle er født uden arme, jeg er født uden tålmodighed. Der er to ting, jeg altid har fået at vide: ‘Du snakker for meget. Og Paprika, en lille smule tålmodighed, tak. Prøv lige at skrue ned for tempoet’.”
Hun og en del af castet har da også allerede været i Toronto med filmen, hvor den fik verdenspremiere på Toronto International Film Festival. Og hun er stolt af resultatet og især stolt af sine skuespillere.
“Der er gode kræfter med. Synes du ikke, Jakob Lohmann (gift med Paprika Steens karakter i filmen, red.) er vidunderlig? Det er så rart at se ham som andet end politimand. Han er lækker. Og Lars Brygmann og Sofie Gråbøl var med på ideen fra starten. Jeg har altid følt mig som en slags søster til Sofie (lillesøster til Paprika Steens karakter i filmen, red.). Vi minder om hinanden. Altså, hun er taktiker og diplomat og velopdragen, og jeg er utaktisk og udiplomatisk og meget sådan breaking ice hele tiden. Hun er introvert, jeg er ekstrovert. Men vi kæmper med de samme ting.”
Når du ser Paprika Steens film Den tid på året...
… hold øje med en lyshåret ung mand, som spiller en lille, men vigtig rolle. Det er Paprika Steens søn, Otto.
… læg mærke til Sofie Gråbøls smil. Hun og Paprika Steen spiller søstre. Noget, Paprika Steen længe har ønsket sig. “Og der er noget med smilet, der ligner.”
… glæd dig til en film med hurtig dialog og tilstrækkeligt lys! Paprika Steen synes, der er gået inflation i at skildre danskerne som tavse, indesluttede mennesker. “I virkeligheden er vi jo hedonister og horer og drikker som svin.”
Læs resten af interviewet i Magasinet Liv
I Magasinet Liv 12, der nu er på gaden, kan du læse resten af det store interview med skønne Paprika Steen. Her fortæller hun meget mere om både kærlighedsliv og laster, samt om hvordan det er at være midt i overgangsalderen – og om hvor voldsomme gener det medfører.
Så skynd dig ned og få fingrene i det nye Magasinet Liv!
