Sexologen
Sara Skaarup (45) er sexolog med praksis i København, foredragsholder, forfatter og journalist.
Hun er gift med Kasper, som er professionel historiefortæller, og som hun har Alfred på 16 og Storm på 11 år med.
Hun sidder over for mig i samtalerummet. En kvinde på omtrent min egen alder, i en smuk buksedragt og med lækker makeup og omhyggeligt sat hår. Udtrykket i hendes ansigt er udefinerbart. Hun smiler, men jeg aner en sprødhed under overfladen. Hun ligner en, der forsøger at være tapper.
“Ja, jeg bliver 45 år næste gang,” siger hun. Jeg tror, det skal lyde muntert. Men der er et lille drag ved munden, som fortæller en anden historie: Hun har det ikke godt med det tal.
Egentlig kom kvinden for at tale om sit sexliv, men vi ender med at tale om alder. Sådan er det nogle gange.
Folk går til sexolog for at vende et problem, og så viser det sig, at der er noget nedenunder, som stikker endnu dybere.
Tabuiseret alderskrise
Emnet alderskrise dukker af og til op på den måde, når jeg taler med kvinder over 40 eller 50 på enmandshånd.
Faktisk også, når jeg taler med kvinder i 30’erne. Eller... krise og krise. Måske er det nærmere en sær uro. En nostalgi på forhånd, over at blive ældre.
At være ked af at blive ældre som kvinde er et tabu. Det er sjældent et emne, kvinderne diskuterer med andre, og slet ikke med mænd. Det er for sårbart og eksponerende. En fremskridende alder kan jo ikke fikses.
Hvad er det, der gør så ondt?
“Det er også skamfuldt ikke bare at være glad og taknemmelig for livet,” siger kvinden over for mig. Hun ved jo godt, at hun ikke er gammel. Og hun har det fint. Hun har faktisk det hele. Lige på nær ungdom, altså.
Ligesom de andre kvinder, jeg har talt med om alder, har hun ikke engang formuleret fornemmelsen i ord for sig selv. Men nu spørger jeg hende, hvad det er, der gør så ondt ved at blive ældre.
“Kroppens forfald. At vinke farvel til ungdommen og en fornemmelse af, at livet har været på sit højeste,” svarer hun.
En ny virkelighed
For andre kvinder er det mere subtile aspekter, der gør det svært at bevæge sig gennem årene. Flere har beskrevet det som et tab at miste sin naivitet, samtidig med at man får flere og flere erfaringer.
Arrene efter livets slag og det ansvar, man bærer som voksen kvinde med ansvar og relationer, kan føles tungt.
At have udsigt til at blive ufrugtbar er også smerteligt for nogle. Det at være fødedygtig og tit også mor-rollen har fyldt så meget i så mange år, og nogle føler sig overflødige og rastløse, når deres moderskab ændrer sig, fordi børnene kan selv.
Endelig er der dem, der pludselig får nye, nedslående oplevelser af at blive overset som kvinde, hvor de førhen har været vant til at trække mændenes blikke til sig. Det kan give en skamfuld jalousi over for yngre kvinder, der stadig har deres glatte ansigter og stramme kroppe.
Jeg har også de følelser
Til kvinden i buksedragten fortæller jeg, at hun ikke er alene. Jeg mærker også strejf af de følelser. Det samme gør mange andre kvinder, om de siger det eller ej. Det er okay.
Vi bliver aldrig unge igen. Men vi bliver på den anden side heller aldrig yngre, end vi er i dag. Så vi kan lige så godt begynde at leve vores nye rolle til fulde. En tid er gået, men intet er tabt. Alle de tidligere versioner er jo inden i den voksne kvinde stadigvæk.
Også den ukuelige teenager og den livfulde 26-årige. Rynkecreme er fint. Men det bedste – og smukkeste – en voksen kvinde kan gøre for sig selv, er stadig at sørge for at være glad, at elske og at lade sig elske. At dele ud af sig selv tænder det lys indeni, som kan skinne igennem selv den mest anløbne facade.
Sex med Sara
Mød Sara Skaarup. Magasinet Livs nye sexolog, som hver måned vil give dig helt konkrete tips og indspark til det sexliv, som jo for pokker godt kan trænge til en optankning eller en opdatering her halvvejs!
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 9. januar 2020.
