Lisbeth Johansen
- har skabt Little Big Help, som er en hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn i Kolkata i Indien med tag over hovedet og uddannelse. Lisbeth Johansen grundlagde organisationen i 2010 og har i dag 70 ansatte i Indien, som underviser og beskytter sårbare børn.
Billedet er indkøbt til artiklen og forestiller således ikke Lisbeth Johansen.
Little Big Help-projekter:
- En skole i et slumområde. Inklusive en børnehave i området Shalimar i Kolkata, hvor analfabetisme er meget udbredt.
- Et drengeherberg. Hvilket vil sige en madras at sove på, et måltid mad og beskyttelse af de mange drenge, som lever i og omkring Howrah Station i Kolkata, hvor de samler flasker og tjekker togene for madrester. Drengene er typisk flygtet fra voldelige hjem, født omkring banegården eller blevet væk i menneskemængden på den store station – og aldrig fundet.
- Et børnehjem. Et børnehjem for de yngste og mest sårbare af drengene omkring Howrah Station. I dag bor her 24 drenge, men på sigt skal her være plads til 45.
Hvordan gik du fra idé til handling?
“En rejse til Indien satte gang i drømmene. Da jeg landede i lufthavnen i Delhi og skulle på en tre-ugers-rejse med rygsæk rundt i landet, havde jeg det, som om jeg var kommet hjem. Og jo længere jeg kom på rejsen, des større blev den følelse. Jeg følte mig fuldstændig i flow, selv om der var kaos overalt.
Jeg tror selv på, at jeg har haft et tidligere liv i Indien. Jeg er forbundet med inderne, og de siger også alle sammen til mig: ‘You are Indian’. Jeg tog efterfølgende til Indien en gang mere, inden jeg tog den endelige beslutning.
Men så gik jeg også all in. Sagde mit job op, solgte min lejlighed på Frederiksberg og tog afsted på en enkeltbillet, hvor jeg det første halvandet år arbejdede på et børnehjem og underviste tibetanske munke og nonner i engelsk.
Derefter grundlagde jeg Little Big Help, og det er godt fem år siden i dag. Det var en stor og svær beslutning, og jeg tog den i starten af 30’erne, hvor veninderne blev gift og fik børn. Men frygten for det ukendte og for at blive ensom var mindre end trangen til at kaste mig ud i det her projekt.”
Hvorfor gør du det?
“Jeg kom til Kolkata, en stor, møgbeskidt, underudviklet by, hvor folk virkelig har brug for hjælp! Det er et enormt fattigt område. Folk sover i flertal på gaden, og skræmmende mange børn er hjemløse. Der kom jeg ligesom aldrig fra igen. Oplevelserne brændte sig fast. Det er svært at forklare, men jeg vidste bare, at Indien var et land, jeg ikke kunne vende ryggen. Det var et inferno, og her skulle jeg være, midt i orkanens øje.”
Hvordan hænger det økonomisk sammen for dig?
“Jeg har solgt min lejlighed i Danmark og arbejder sideløbende som coach og yoga-lærer både i Indien og Danmark, så min indsats for organisationen kan gå 100 procent til gadebørn i Indien. Jeg bruger også af den opsparing, jeg fik ved salget af lejligheden.”
Hvordan finder du pengene til organisationen?
“Organisationens vigtigste aften er en årlig velgørenhedsgalla på Hilton i Køben-havn. Det første år samlede vi 130.000 kroner ind. Sidste år rundede vi næsten en million kroner. Vi lever af donationer fra -firmaer, fonde og medlemskaber. Jeg er så stolt over i dag at stå i spidsen for en organisation med 70 ansatte, der hjælper hundredvis af indiske børn og genererer arbejdspladser i landet. Alle mine medarbejdere i Indien får løn, men den er minimal i forhold til danske lønninger. Og så har jeg masser af frivillige danskere, der hjælper med alle mulige opgaver.”
Hvad er det, du kan?
“Det vigtigste, jeg kan tilbyde, og som har fået det her til at ske, det er mit netværk. Et eksempel er mit samarbejde med Hilton. Det er alfa og omega med et godt forretningsnetværk, og jeg er så taknemmelig for mit. Ellers var jeg aldrig kommet så langt på så forholdsvis kort tid. Du skal ikke underkende, at det betyder meget for virksomhederne, hvor og hvordan de bliver eksponeret, hvis de støtter din sag. Little Big Help er i dag en blåstemplet organisation og har netop modtaget 75.000 kroner af Kultur-styrelsen. Det er et stort skulderklap.”
Hvor er du selv i projektet i dag – her på femte år?
“Jeg har på det seneste haft brug for at få min egen identitet tilbage. Når du går ind i et projekt som det her, ender du med ikke at tale om andet, fordi alle vil høre, hvordan det går. Jeg er nået dertil, hvor jeg har behov for at være Lisbeth, som også snakker med folk om andre ting. Jeg er derfor trådt et lille skridt tilbage. Det er stadig mig, der sælger billetter, men organisationen er i dag ved at være kendt for det, vi gør, og ikke kun mig.”
Har der været nogle omkostninger?
“Jeg har ikke nogen fast base. Om sommeren bor jeg i min kolonihave på Amager, og i Indien har jeg et værelse. Jeg kan da godt føle mig rodløs og forvirret, men det er fint for nu – jeg betaler gerne prisen. På sigt kunne jeg nu godt tænke mig at finde et sted, hvor jeg kan slå mig lidt mere ned, men det behøver ikke at være i Danmark.
Det er hårdt både fysisk og psykisk at være i Indien, og det slider på mig. Men omvendt, Indien er jo mit andet hjem og vil altid være det. For mig er det at tage til Indien det samme, som det er for andre mennesker at tage i sommerhus. Jeg er i kontakt over Skype med mine medarbejdere og med børnene i Indien døgnet rundt, og jeg føler ikke, at afstandene er så store, som de reelt er.”
Hvordan passer du på dig selv?
“Det har jeg ikke altid gjort godt nok. Det kan jeg godt glemme indimellem. Men jeg er et meget spirituelt menneske, der bruger yoga og meditation til at skabe balance i mit liv. Jeg tror på, at vi, der mediterer, skaber vibrationer af fred i verden.”
Hvad gør det hele værd?
“Mit arbejde med Little Big Help giver mig en meget dybere mening end alt andet, jeg har lavet i mit liv. Det giver mig en eksistentiel glæde, fordi det handler om mennesker. Om at vi skal være der for hinanden og hjælpe, når vi kan.”
Har du nogle råd til andre, der drømmer om at gøre som dig?
“Du skal være parat til at indgå en del kompromiser. Jeg er gået på kompromis med, at jeg har levet i en taske i syv år. Jeg er gået på kompromis med mit helbred, da det er usundt at opholde sig i en storby i Indien på grund af forureningen. Og jeg er gået på kompromis med, at jeg ikke har fået familie. Jeg har ikke valgt familielivet fra, men det er bare ikke sket, fordi jeg lever et normadeliv, og ingen mænd ligesom har troet på, at -‘hende der kan jeg da få børn med’. Min pointe er, at der er så mange velmenende mennesker, som kontakter mig, og som gerne vil starte en organisation op, men alligevel ikke. De er ikke klar til at slippe alt, der hedder komfort. Det skal du være.”
Hvad kan jeg gøre nu og her?
“Du kan blive medlem af Little Big Help på Littlebighelp.dk. På Betternow.com kan du starte din egen indsamling til organisationen. Det tager fem minutter at sætte en op, og kun fantasien sætter grænser. Det kan være garagesalg, jubilæer, bryllupsgaver – hvad du end vil eller kan undvære.”
