Mirela har sejlet til Caribien og tilbage igen med sin mand.
Mirela Dokkedal (45). © Kirstine Mengel

Mirela om sin rejse over Atlanten: “Vi var sammen i 18,5 døgn på 7 kvadratmeter”

Mirela Dokkedal har sejlet til Caribien og tilbage igen i en lille sejlbåd med sin mand, og på havet har hun lært, at hun ikke kan styre alt – og at det faktisk er en befrielse

16. februar 2020 af Karen Greve

Mirela Dokkedal (45)

  • Er gift med Mikael og mor til Karina på 24 år – og mormor til lille Lea. Mikael er desuden far til Bjarne på 31 år.
  • Er sproglærer hos Dansk Flygtningehjælp og har skrevet om sine rejseoplevelser i bogen Blue Dane Over Atlanten. 
Mirela Dokkedal.
Mirela Dokkedal (45).


© Kirstine Mengel

HVEM: Mirela rejste med sin mand, Mikael. 

HVAD: Rejse i egen båd, en LM 32 fod selvbygget motorsejler – cirka 9,80 m lang og 3 m bred.

HVOR: Over Atlanten til Caribien og tilbage igen.

HVORNÅR: Fra sommer 2017 til sommer 2018. 

Hvordan fik du idéen?

“Min mand, Mikael, og jeg har sejlet på ferie i mange år i vores selvbyggerbåd. Min mand købte den i enkeltdele, som han samlede i vores baghave i løbet af fem år.

Jeg anede intet om at sejle og kunne ikke engang svømme. Jeg kommer fra Rumænien, fra en by, der ligger 500 kilometer fra havet. Da jeg var 20 år, kom jeg til Danmark, fordi jeg blev forelsket i Mikael, og i starten var båden mest hans projekt, men jeg blev fanget af eventyret efterhånden.

Vi havde ikke ret mange penge de første år, hvor jeg lærte dansk og var på barsel med vores datter, Karina, så båden var en billig måde for os at holde ferie på. Vi har sejlet ad Europas kanaler til Paris, da Karina var fire år, og vi har været i London med båden og i de baltiske lande. Nu er vores børn voksne, og så ville vi gerne på en længere rejse. Vi har jo øvet os i mange år.” 

Mirela har sejlet jorden rundt med sin mand
Lige landet på en bounty-ø. Vi kommer, Mirela!


© Privatfoto

Hvordan fik I tid og råd?

“Det med at få et års orlov gik nemt. Jeg havde forberedt en række argumenter, men min chef sagde bare: ‘Det skal du da gøre’. 

Mikael og jeg har en helt almindelig løn, vi er ikke rige, men vi har god økonomisk sans. Vi køber sjældent nye ting. Vores strategi har altid været konservativ. Vi køber, efterhånden som vi har råd, og låner ikke penge. Ind­brudstyve bliver skuffede hos os. 

Det er et valg: Dyre designmøbler eller råd til at rejse. Mange, som vil ud på turen over Atlanten, har en dyr sejlbåd og ikke råd til at forfølge deres drøm. Vores båd er ganske lille, og den her rejse er noget, vi har gjort efter 23 år sammen. 

Vi har været tålmodige og ventet, til vi havde råd og kunne leje huset ud. Turen har kostet os 820.000 kroner inklusive 500.000 kroner i tabt arbejdsfortjeneste. På selve turen levede vi for 400 kroner pr. dag, eller 150.000 for et helt år.” 

Mirela og Mikaels sejlrute. I Atlanterhavet og Det Caribiske Hav.
Mirela og Mikaels sejlrute. I Atlanterhavet og Det Caribiske Hav.


© Privatfoto

Hvad er det særlige ved at sejle?

“På båden har vi cirka syv kvadratmeter i alt. Det kræver en kæmpe tillid til og tålmodig­hed med hinanden at være så tæt uden at kunne komme væk i tre­-fire uger ad gangen. Jeg vil ikke anbefale at tage af sted med en, du er en lille smule irriteret på! 

Vi fandt på at læse rejsebeskrivelser højt for hinanden for at lave noget fælles og ikke kun skiftes til at sove og styre. Ikke at jeg var i tvivl før, men jeg ved i hvert fald nu, at Mikael og jeg kan klare hvad som helst sammen. 

Dagene på en båd over Atlanten er lange, og nætterne kul­ sorte, men så sker der det, at månen stiger op og pludselig er den fuld, og det er helt vid­ underligt – næsten ikke til at forklare. En gylden stribe på vandet, og pludselig kan du orientere dig uden at tænde lys. Månen er fantastisk, når du sejler.” 

Mirela og hendes mand på Caribien.
Mirela og hendes livs kaptajn, Mikael, på Mayreau i Caribien.


© Privatfoto

Hvilken oplevelse husker du som helt speciel?

“Vi ankom til Tobago ud for Venezuela klok­ken syv om morgenen efter 18,5 døgn på syv kvadratmeter på Atlanterhavet og smed anker ved den aflange ø, hvor regnskoven når helt ud til stranden. 

Med det samme kunne vi høre lyden af regnskoven, fugle, jeg har aldrig har hørt før, og alle mennesker, vi mødte, var åbne, nysgerrige og sjove. Det var en fantastisk følelse. 

Senere så vi alle de øer, som nogle måneder tidligere var blevet øde­lagt af orkaner. Det så surrealistisk ud, for alle både havde været på hovedet, og store betonblokke fra gravsteder var kastet rundt. Når du ankommer i båd, ser du verden fra en anden side med større kontraster, uden for fra de pæne turistområder. På godt og ondt.”

Hygge i hytten på havet.
Hygge i hytten på havet.


© Privatfoto

Hvornår blev du udfordret?

“På vej hjem over Nordatlanten havde vi en lille storm. Det blæste, og bølgerne blev større og større. I to nætter og to dage sad vi i kahyt­ten med alt vores tøj på uden at sove rigtigt. Det var iskoldt, og udenfor knagede og bra­gede det i reb og mast, og båden føltes som en løbsk diligence. 

Kraftig vind gjorde, at båden krængede så meget, at det var svært at stå eller sidde i styrehuset. Bange er måske et stort ord, for jeg stolede på Mikael og på, at båden holdt, men vi var magtesløse over for uvejret og vidste ikke, hvor længe det ville vare.” 

På vej hjem stødte Mirela og hendes mand på en lille storm. De sov ikke i to nætter.
På vej hjem stødte Mirela og hendes mand på en lille storm. De sov ikke i to nætter.


© Privatfoto

Hvad har du lært?

“På havet kan du ikke være afhængig af bestemte tider og datoer. Det er vejret, der bestemmer, hvornår du kommer frem: Vind, strøm og tidevand. Vi har været blæst inde i Den Engelske Kanal i 10 dage, hvor vi gerne ville krydse Biscayen, og fordi vi til daglig ikke er vant til at vente, prøvede vi at komme af sted en tidlig morgen klokken fire. Fem minutter efter at vi havde forladt havnen, måtte vi vende om. Bølgerne var simpelthen for høje, og vi blev kastet rundt. 

Det kan være svært at forlige sig med det kontroltab, der ligger i bare at acceptere, at rejsetids­punktet er ude af dine hænder. Men det er også en befrielse ikke hele tiden at skulle nå noget til et bestemt tidspunkt. For sådan er vores normale hverdag jo fra morgen til aften.” 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 12. december 2019.

Seneste

Måske er du interesseret i...