Mirela har sejlet over Atlanten med sin mand

Mirela har sejlet til Caribien og tilbage igen med sin mand.

Mirela Dokkedal (45).

HVAD: Mirela rejste med sin mand, Mikael, i deres egen båd, en LM 32 fod selvbygget motorsejler – cirka 9,80 m lang og 3 m bred.

HVOR: Over Atlanten til Caribien og tilbage igen.

HVORNÅR: Fra sommer 2017 til sommer 2018.

Hvordan fik du idéen?

“Min mand, Mikael, og jeg har sejlet på ferie i mange år i vores selvbyggerbåd. Min mand købte den i enkeltdele, som han samlede i vores baghave i løbet af fem år.

Jeg anede intet om at sejle og kunne ikke engang svømme. Jeg kommer fra Rumænien, fra en by, der ligger 500 kilometer fra havet. Da jeg var 20 år, kom jeg til Danmark, fordi jeg blev forelsket i Mikael, og i starten var båden mest hans projekt, men jeg blev fanget af eventyret efterhånden.

Vi havde ikke ret mange penge de første år, hvor jeg lærte dansk og var på barsel med vores datter, Karina, så båden var en billig måde for os at holde ferie på. Vi har sejlet ad Europas kanaler til Paris, da Karina var fire år, og vi har været i London med båden og i de baltiske lande.

Nu er vores børn voksne, og så ville vi gerne på en længere rejse. Vi har jo øvet os i mange år.”

Hvordan fik I tid og råd?

“Det med at få et års orlov gik nemt. Jeg havde forberedt en række argumenter, men min chef sagde bare: ‘Det skal du da gøre’.

Mikael og jeg har en helt almindelig løn, vi er ikke rige, men vi har god økonomisk sans. Vi køber sjældent nye ting. Vores strategi har altid været konservativ. Vi køber, efterhånden som vi har råd, og låner ikke penge. Indbrudstyve bliver skuffede hos os.

Det er et valg: Dyre designmøbler eller råd til at rejse. Mange, som vil ud på turen over Atlanten, har en dyr sejlbåd og ikke råd til at forfølge deres drøm. Vores båd er ganske lille, og den her rejse er noget, vi har gjort efter 23 år sammen.

Vi har været tålmodige og ventet, til vi havde råd og kunne leje huset ud. Turen har kostet os 820.000 kroner inklusive 500.000 kroner i tabt arbejdsfortjeneste. På selve turen levede vi for 400 kroner pr. dag, eller 150.000 for et helt år.”

Hvad er det særlige ved at sejle?

“På båden har vi cirka syv kvadratmeter i alt. Det kræver en kæmpe tillid til og tålmodighed med hinanden at være så tæt uden at kunne komme væk i tre-fire uger ad gangen. Jeg vil ikke anbefale at tage af sted med en, du er en lille smule irriteret på!

Vi fandt på at læse rejsebeskrivelser højt for hinanden for at lave noget fælles og ikke kun skiftes til at sove og styre. Ikke at jeg var i tvivl før, men jeg ved i hvert fald nu, at Mikael og jeg kan klare hvad som helst sammen.

Dagene på en båd over Atlanten er lange, og nætterne kulsorte, men så sker der det, at månen stiger op og pludselig er den fuld, og det er helt vidunderligt – næsten ikke til at forklare. En gylden stribe på vandet, og pludselig kan du orientere dig uden at tænde lys. Månen er fantastisk, når du sejler.”

Hvilken oplevelse husker du som helt speciel?

“Vi ankom til Tobago ud for Venezuela klokken syv om morgenen efter 18,5 døgn på syv kvadratmeter på Atlanterhavet og smed anker ved den aflange ø, hvor regnskoven når helt ud til stranden.

Med det samme kunne vi høre lyden af regnskoven, fugle, jeg har aldrig har hørt før, og alle mennesker, vi mødte, var åbne, nysgerrige og sjove. Det var en fantastisk følelse.

Senere så vi alle de øer, som nogle måneder tidligere var blevet ødelagt af orkaner. Det så surrealistisk ud, for alle både havde været på hovedet, og store betonblokke fra gravsteder var kastet rundt.

Når du ankommer i båd, ser du verden fra en anden side med større kontraster, uden for fra de pæne turistområder. På godt og ondt.”

Hvornår blev du udfordret?

“På vej hjem over Nordatlanten havde vi en lille storm. Det blæste, og bølgerne blev større og større. I to nætter og to dage sad vi i kahytten med alt vores tøj på uden at sove rigtigt. Det var iskoldt, og udenfor knagede og bragede det i reb og mast, og båden føltes som en løbsk diligence.

Kraftig vind gjorde, at båden krængede så meget, at det var svært at stå eller sidde i styrehuset. Bange er måske et stort ord, for jeg stolede på Mikael og på, at båden holdt, men vi var magtesløse over for uvejret og vidste ikke, hvor længe det ville vare.”

Hvad har du lært?

“På havet kan du ikke være afhængig af bestemte tider og datoer. Det er vejret, der bestemmer, hvornår du kommer frem: Vind, strøm og tidevand.

Vi har været blæst inde i Den Engelske Kanal i 10 dage, hvor vi gerne ville krydse Biscayen, og fordi vi til daglig ikke er vant til at vente, prøvede vi at komme af sted en tidlig morgen klokken fire. Fem minutter efter at vi havde forladt havnen, måtte vi vende om. Bølgerne var simpelthen for høje, og vi blev kastet rundt.

Det kan være svært at forlige sig med det kontroltab, der ligger i bare at acceptere, at rejsetidspunktet er ude af dine hænder. Men det er også en befrielse ikke hele tiden at skulle nå noget til et bestemt tidspunkt. For sådan er vores normale hverdag jo fra morgen til aften.”

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv 12. december 2019.