Min krops historie: Jeg siger tak til min krop hver dag

Hvis min krop kunne tale, ville den sige tak

"Jeg tog et Wim Hof- kulde- og vejrtrækningskursus i januar. Januar kommer hvert år og bliver efterfulgt af februar, som heller ikke er skidespændende, så jeg tænkte, hvordan kan jeg suge kraften ud af januar? Og det kan jeg jo ved at udnytte, at det er koldt. Tidligere ville jeg have sagt nej tak til at sidde fem minutter i to grader varmt vand med en fyr, der hedder Jack. Men det var fantastisk, og jeg har haft det så sjovt med det!

Jeg træner også outdoor tre gange om ugen. Vi mødes klokken 18.15 og løber og træner cirkeltræning med kettlebells og trx. I takt med at det bliver lysere, går vi fra at ligge under frostklar stjernehimmel til at være omgivet af blomstrende kirsebærtræer.

En del af mine fællesskaber er bygget op om bevægelse. Jeg har vinterbadet i mange år. Min veninde Sisse og jeg har haft en samtale, som har kørt i nu 17 år, som er bundet op på, at vi mødes meget tidligt onsdag morgen, går cirka 10 kilometer og hopper i havet.”

Min krop er en kilde til forundring

“Jeg bliver altid rørt, når to mennesker laver et barn, det er jo guddommeligt, at det kan lade sig gøre.

Jeg er meget forfængelig og bruger ret meget tid på at passe på min krop. Min hud får olier både indefra og udefra. Jeg skal snart have lavet mine øjenlåg, og det er 100 procent forfængelighed. Jeg farver også mit hår og får lavet negle og vipper og bryn. Jeg er ret gråhåret, men jeg favner det ikke helt endnu.

Jeg kunne godt ønske for mig selv og for andre kvinder, at vi favner det smukke i at blive ældre. Hvis vi er heldige, får vi lov til at blive ældre. Vi vil alle sammen gerne blive gamle. Der er bare ikke rigtigt nogen, der gider være det.”

Jeg er stolt af min krop

“Fordi der ikke er noget, den forhindrer mig i at gøre. Og fordi den aldrig har svigtet. Heller ikke selv om jeg har svigtet, når jeg som ung har prøvet at klippe en hæl og hugge en tå.

Jeg var yndig med mørkt hår og krøller, men ville have lyst, glat hår. Jeg har også været på slankekure, men ved både fra mig selv og fra mine klienter, at de ikke virker. Ikke mindst fordi ‘forbud feder!’.

Jeg har svigtet min krop, når jeg har brugt mit hoved til at lave en plan for min krop. Jeg kan stadig være selvkritisk i dag og mærke den lille trold dukke op, for eksempel når jeg ser fotos af mig selv, men grundlæggende har jeg vist altid haft et o.k. selvværd.”

Jeg er glad for min krops funktionalitet

“Når jeg nyder godt af dens funktionalitet. Ikke bare det, at blodet ruller, og hjertet banker, men også at den kan noget. Og så meget. Jeg er taknemmelig for at være 52 år og ikke have ondt nogen steder. Jeg kan godt lide at kunne være med til at slæbe, når der efterlyses en stærk mand. Inspireret af Sanne Salomonsen efter hendes blodprop siger jeg tak til den hver eneste morgen, når jeg står op og træder ud på gulvet. For det er ikke en selvfølge, at den virker.”

Min kropshistorie blev ændret, da jeg blev mor

“Jeg var dybt rystet over, at man kunne lave ‘det der’ ved bare at have gjort ‘det der’.

Men hele tretrinsraketten i at få menstruation, producere børn og nu være i overgangsalderen – den kom samtidig med corona og med, at min virksomhed var presset. Jeg vidste ikke, om det var derfor, jeg var småked af det, men mit FSH-tal og østrogenniveau viste, at jeg var i skrigende overgangsalder.

Jeg får taget en blodprøve hvert år hos min læge, som blandt andet måler kolesterol, sukkertal og indholdet af østrogen, og det gør jeg, fordi jeg synes, det er så langt ude, at min bil kommer til service en gang om året, men at jeg ikke selv gør det. Jeg havde nogle søvnløse nætter og hedeture, og så kunne jeg mærke en kedafdethed, selv om jeg egentlig er meget positiv og optimistisk.

Da min gynækolog så tallene, spurgte hun omsorgsfuldt: ‘Hvordan har du det?’. For tallene viste, at jeg nok ikke havde det helt fantastisk. Det var rart at vide, hvorfor jeg pludselig følte mig så sårbar.

Min krop har ikke været glad for pres

“Hvis jeg har forsøgt at presse min krop ned i en skabelon, den ikke passede ind i, og når den er blevet overhørt. Kroppen er jo klog, dens eneste job er at få os til at overleve, og ignorerer vi den for længe, begynder den at larme. Der har jeg også været i perioder og kan stadig komme det, hvis jeg har for travlt eller glemmer at være stille, fordi der er for mange ting på mit balkort. Det er helt klart kroppen og ikke mit hoved, jeg skal lytte til, hvis jeg vil have det godt.”

Min krop fortæller historien om et levet liv

“Og en nysgerrighed. Og så fortæller den ikke kun historien om mig, men om hele den dronningerække, jeg er en del af: Min mormor, min mor og også min datter.

Den sandhed, de har givet os om, hvordan man som kvinde er rigtig, hvad de har sagt til deres kroppe foran et spejl, bærer vi videre med os til vores døtre.”

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 10. marts 2022.