Min krops historie: Jeg har aldrig sammenlignet mig med modeller

Hvis min krop kunne tale, ville den sige, at den er træt lige nu

“Min krop er lidt forsømt og træt og trænger til opmærksomhed efter et studieår, hvor jeg har siddet hjemme til onlineundervisning. Jeg hader at dyrke motion, så min motion er at cykle til og fra arbejde og gå på trapper, men når jeg bliver tvunget til at sidde hjemme, går jeg kun fra min kontorstol og ud til køkkenet. Og der ryger hurtigt mange hvide kalorier ind.

Jeg tror ikke på total afholdenhed eller på slankekure, men jeg kan mærke, at spiser jeg rigtigt i mængde og råvarer, så er jeg ikke øm i mine led. Hvis jeg havde penge og tid, ville jeg gå i spa, leve af seafood og en masse grønt.

I hverdagen sværger jeg til at drikke en masse vand og til mine olde- og bedstemødres ritualer som at drikke hyldebærsaft mod influenza, slutte mit bad med et koldt gys og frottere min hud bagefter. Jeg børster tænder stående på et ben, og det kunne ses på min numse allerede efter et halvt års tid. Når jeg koger tevand, kan jeg finde på lige at tage et par armbøjninger på køkkenbordet.”

Min krop er mest et redskab

“Den skal være sund, rask og fungere. Og sådan har jeg altid haft det.

Der var ikke så meget fokus på kroppen, da jeg var ung. Jeg sammenlignede mig højst med Helle eller en anden til gymnastik og ikke modeller i reklamer. Mine børn påtaler de nøgne bryster på busserne, og deres generation vokser jo op og tænker, at deres bryster er forkerte.

Første gang, jeg blev bevidst om, at jeg havde en krop, var hjemme hos en ven. Vi fik wienerbrød, og storebroren, som var hjemme fra sit modeljob i Schweiz, spurgte mig, om jeg ikke var bekymret for min figur. Jeg kan huske, jeg tænkte: Hvad for en figur?”

Jeg er stolt af min krop

“Lige nu er min krop faktisk mindst fit og på noget af sit tykkeste, men det skægge er, at jeg er ligeglad, også selv om jeg skal fotograferes til den her artikel. For: What the heck. Hvis jeg gider gøre noget, kan den blive pænere og sundere, og hvis jeg ikke gider, så er den bare sådan her. Og tak for det.

Jeg gider kun motion, hvis det er en leg. Jeg kan lide at stå på skøjter, jeg gider måske sjippe og spille lidt tennis op ad muren, men det kan jeg så ikke, fordi jeg stadig har ondt i mit knæ, efter at jeg dansede afrikansk dans til en konfirmation i august.

Flere siger, at jeg bare ikke har fundet den rigtige motionsform endnu, men jeg hader organiseret motion: Tage tøj på, tage et andet sted hen, skifte til træningstøj, træne, tage træningstøj af, gå i bad, tage tøj på og så tage hjem og tage tøjet af igen. Jeg gider det ikke!”

Min krop har ikke været glad for rygning

“Jeg røg, fra jeg var 12, til jeg fyldte 41. Jeg stoppede først, da jeg lå indlagt med dobbeltsidet lungebetændelse og ikke kunne ryge. Men det skulle helt derud, ellers var jeg nok ikke stoppet.

Jeg havde engang en læge, der sagde, man ikke skal få foretaget operationer, medmindre de er livsnødvendige. Det burde jeg måske have lyttet til. For af ren forfængelighed fik jeg fjernet polypper, altså arvæv fra hæmorider, som jeg fik, da jeg var gravid. Det skulle jeg ikke have gjort. Kroppen har det med at sprække og hele, så den passer bedst på sig selv, og nogle gange er et lige snit ikke det bedste.

Jeg er lidt ked af min hængedelle over mit kejsersnit-ar. Det ærgrer mig, at jeg, uanset hvor tynd jeg bliver, ikke kan have en glat eller tynd kjole på, uden at man kan se den. Men jeg er for bange til at få det lavet. Tænk nu hvis ... Jeg ved godt, at jeg kan forbedre det med massage, ligesom jeg også ved, at jeg skal drikke vand og spise det C-vitaminrige hybenpulver, jeg allerede har i skuffen, det sker bare ikke.”