Mette og Karen sover hver måned en nat under stjernerne

Hvordan begyndte jeres hverdagseventyr?

Mette: “Jeg kan lide friluftsliv og er hele mit liv taget på vandreture og cykelture, men jeg havde svært ved at få familien med på den ferieform. I stedet for at blive bitter satte jeg mig for at gøre noget andet. Jeg tog i skoven for mig selv og lavede mad derude.

På et tidspunkt fandt jeg en britisk bog om mikroeventyr, og det var som at gå ind i en slikbutik af gode ideer. Og så spurgte jeg min kollega Karen, om hun ville være med til at tage på eventyr i hverdagen.

Ideen er, at vi klæder om på arbejdet, tager af sted, foretager os noget aktivt eller stille i naturen, overnatter under åben himmel eller i shelter, vågner næste morgen, drikker te og kører omkring bageren, hvor vi køber tre gange så meget som de håndværkere, der står i kø, og så kører vi direkte på arbejde.”

Karen: “Da Mette spurgte mig første gang, ramte hun mig på et tidspunkt, hvor jeg lige var blevet skilt, mit ældste barn var flyttet hjemmefra, og den yngste var sendt på efterskole. På ingen tid gik min familie fra at være fire til bare at være mig og hunden. Så jeg havde tid, og jeg tænkte, at det lød spændende, og i begyndelsen kunne jeg læne mig op ad Mettes erfaringer med friluftsliv.

Jeg foretrækker stadig, at vi er to, dels fordi det er hyggeligere at have en at snakke med, men også fordi vi kommer af sted, når vi har en aftale i kalenderen. I dag er vi taget på eventyr i syv år, og vi er afsted en gang i hver kalendermåned. Nogle gange bliver det først den 31. i måneden. Men det bliver.”

Hvilke oplevelser glemmer I aldrig?

Karen: “Da vi så stjerneskud i Hverrestrup Bakker. Det var i august. Himlen var sort, og det vrimlede med stjerneskud. Næste morgen så vi en helt magisk solopgang med dis, der indhyllede træer og kreaturer. Men alle ture har et eller andet. Vi har endnu ikke haft en tur, vi har fortrudt.”

Mette: “En dag i februar besteg vi de fem højeste bjerge i Mariager Fjord. Vi fandt fem toppe og legede, at vi var på bjergbestigning, og det blev en tur, hvor vi godt kunne mærke vores ben. Det var et godt eventyr. Det må gerne kilde i maven. En anden gang ville vi sove på en sandbanke i fjorden. Vi købte en oppustelig kajak, men vidste ikke helt, om vi kunne finde ud af at ro, om vi ville finde et godt sted at overnatte eller få våde fødder. Men det var en god oplevelse, fordi vi var to.”

“Vi har en tarp, vi kan sætte op. Det er en letvægtspresenning, der fungerer som tag, hvis det regner, og vi har overtræk til vores soveposer, hvis vi sover under åben himmel.”

“Pandelampe, ekstra tøj til natten og lammeskind har vi også med.“

“Det er ikke nødvendigt at tage langt væk. Vi har lavet udflugter hver måned i syv år i Nordjylland. Men vi kan godt finde på at gå en rute lidt uden for stier og veje, hvor vi skal over marker og gennem krat. Det gør kun turen mere eventyrlig!”

Hvad giver det jer at sove i naturen?

Karen: “Det er en fantastisk måde at bryde hverdagen op på. Vi har fået et helt andet forhold til sol, måne og stjerner og årstidernes skiften. Vi er ikke væk i særligt mange timer, men jeg når at komme helt ned i gear.”

Mette: “Det er vigtigt at kunne lægge rutinen på hylden og gøre noget nyt. Vi finder hver gang på et nyt eventyr. Det er et spørgsmål om, at vi aktiverer nogle ting i hjernen, når vi sanser nye ting. Vi slipper ting i bevidstheden og lader underbevidstheden arbejde. Når vi er i ukendt terræn, er vi nødt til at være skarpe i sanserne, og det skaber nye forbindelser i hjernen. Fysiologisk er det som et spil.”

Karen: “De nye oplevelser betyder, at det altid føles, som om vi har været væk længe. Vi er blevet stimuleret så meget og har samtidig slappet så meget af.”