Mette Bluhme Rieck: “Vores drømmeliv ser tit anderledes ud, end vi tror”

Mette Bluhme Rieck er god til associationer. Hun bevæger sig lynhurtigt fra et emne til et andet. Hopper ind og ud af tanke­ eksperimenter og frem og tilbage i tid, mens hun rutineret underholder sin yngste søn, Bille på et år, med den ene hånd og med den anden drikker te af et kæmpemæssigt årskrus, fordi hun ikke er til te i små sjatter.

Lige nu er hun på barselsorlov fra jobbet som tv­-vært på DR’s Aftenshowet, men ikke mere, end at hun for nylig har haft premiere på programmet Danmarks stærkeste hænder, hvor en gruppe al­mindelige danske håndværkere kæmper om at være bedst til for­ skellige håndværksprojekter.

Hun kan sagtens være lidt på barsel og lidt på arbejde og i øvrigt sætte en gammel villa i stand sideløbende. Det sidste vender vi til­ bage til. Mette Bluhme Rieck er bare mere til både og end til enten eller. 

Still not married 

Et af de tankeeksperimenter, hun foretager i dag, handler om dating. Det emne kommer vi ind på, da hun har slået fast, at hendes civile status er “still not married”.

Ikke fordi hun er på vej ud for at date, slet ikke. Hun er på niende år kæreste med Kasper Nielsen, der er vurderings­- og salgsdirektør i auktionshuset Bruun Rasmussen, og som hun mødte under tv­-optagelserne til et program om antikviteter.

Men corona tog livet af parrets planlagte bryllup. De har nået at få to børn, Viggo på fire år og Bille, der lige er fyldt et år. Selv er hun lige fyldt 40 år, og planen er altså stadig at skride op ad kirke­ gulvet sammen, understreger hun, men der har bare været så meget.

Brylluppet bliver bare ikke helt som planlagt, og i virkeligheden skal vi lade være med at tro, at vi kan planlægge for meget, mener Mette Bluhme Rieck. Og nogle gange har vi godt af at blive over­rasket lidt af livet. Tag nu bare det tankeeksperiment, der handler om dating:

“Hvis jeg for ni år siden havde skrevet en tekst på et datingsite, dengang jeg mødte Kasper, så havde jeg helt sikkert IKKE skrevet: ‘Hej, jeg leder efter en mand med lidt grå hår, der er 12 år ældre end mig, og som allerede har to børn i bagagen, og som samler på antikke lysestager’. Det havde jeg ikke skrevet. Jeg havde vitterligt aldrig mødt Kasper på et datingsite, men han var jo den helt rigtige. 

Det er tankevækkende. Drømmen ser ofte anderledes ud, end vi havde regnet med. Vores drømmeliv ser tit anderledes ud, end vi tror. Og derfor skal vi passe på ikke at misse de gode ting lige foran os, fordi vi spejder efter noget andet.” 

For en sikkerheds skyld

Det gælder også drømmen om familielivet i lidt bredere forstand. Mette Bluhme Rieck er blevet opslugt af børnene. Måske for op­slugt? Sådan føles det, og sådan er det nok for de fleste i en peri­ode med barsel. Men derfor kan man jo godt tænke lidt over, om det egentlig skal være sådan?

“Kasper og jeg taler nogle gange om den her angst i samfundet for at gå imod strømmen i børneopdragelsen. Alle gør jo det samme – også os. Børnene er totalt i fokus. Alt handler om deres tid og deres behov. Vi skal aktivere, og vi skal på legeplads, vi skal lave krea, vi skal servere mad i dyremotiver og stå på hovedet for at få et grin. Men jeg mindes altså ikke selv at have haft en barndom, hvor jeg var SÅ meget i fokus. Og min barndom var fantastisk!”

“Jeg ved ikke, om det er de sociale medier, men det er i hvert fald svært ikke at hoppe med på diverse trends. For nu er efteråret allerede slut, og åh nej, vi fik ikke lavet en løve med blade, altså! Nu får mit barn garanteret aldrig et arbejde, fordi jeg ikke fik lavet bladløver med ham,” siger Mette Bluhme Rieck med himmelvendte øjne.

“Vi tør ikke gamble lidt med børnene, for hvad nu hvis det var lige præcis de her ting, jeg gjorde eller undlod at gøre, som betød, at det gik dem dårligt? Vi tror, at der er en opskrift, og hvis vi følger den og gør alt rigtigt, så får vores børn succes i livet og bliver gode mennesker, og jeg tror ikke på, at det er rigtigt. Men jeg har sgu lavet en bladløve alligevel. Bare for en sikkerheds skyld, du ved.” 

Når tingene ikke spiller

Men der er bare dage og perioder, hvor overskuddet mere er til at overleve end at leve – og der sniger sig ofte hele lørdage i nattøj med tegnefilm ind hos Mette Bluhme Rieck.

“Vi er jo ikke ovenpå som mennesker hele tiden. Tænk, hvis vores børn kommer ud i livet og tænker, at min mor kunne alt, og nu har jeg en off­dag, så er jeg nok et dårligt menneske. Det skal vi da ikke give dem med. Vi har allesammen dage, hvor tingene ikke spiller. Det skal vi ikke være bange for at vise børn.”

Og med det sagt stikker hun Bille et par bidder af sin mandel­croissant, så han er beskæftiget, og vi kan tale videre om, hvordan hendes barndom så var. Eller i hvert fald om, hvad hun kommer fra og er rundet af. 

Rundet af blæst

Mette Bluhme Rieck siger selv, at hun først og fremmest er rundet af blæst. Måske derfor har hun den robusthed, det giver at kunne stå fast, uanset hvor meget postyr der er omkring hende.

Hun er født i Esbjerg, hvor hun boede indtil fjerde klasse, hvor familien flyttede til en lille flække mellem Esbjerg og Varde, fordi hendes far fik job som skoleinspektør, og det var velanset, at inspektøren boede lokalt.

“Jeg er vokset op i et parcelhus på en vej med et planetnavn i en 100 procent almindelig kernefamilie med to lærerforældre, en lillesøster og to ældre halvsøskende.”

Det var småt, og det var trygt. Ikke altid ideelt at have sin far til matematik, men stadig en helt stille og rolig opvækst uden de store udsving. Tæt på naturen og fyldt med sunde aktiviteter. Fodbold om sommeren, håndbold og badminton om vinteren. Og en gen­nemgående følelse af, at det var fint nok bare at være til.

Jyde med københavnerbørn

Da først gymnasiet var overstået, blev det for småt at bo i en by hvor alle kendte alle. Mette Bluhme Rieck flyttede til København, og siden har hun været storbymenneske. Og samtidig er hun sta­ dig indiskutabelt jyde.

“Det tænker jeg konkret over, fordi mine børn nu vokser op nord for København, og det føles mærkeligt, for jeg synes jo stadig, at vi er jyder. Det er en stor del af min identitet at være jyde, og nu bliver de noget helt andet end mig. Samtidig ved jeg godt, at det mest handler om, at jeg forbinder alle de gode ting, jeg har fået med mig fra mine forældre, med det at være jyde. Så det skal nok gå, selv om Viggo taler om vaaandet med fladt køben­havner-­a, så jeg næsten får tics. Betydningen af min baggrund er noget, jeg er begyndt at tænke mere over med alderen, efter­hånden som jeg har mødt mennesker fra hele verden, der kommer med alt muligt. Jeg påskønner virkelig de ting, jeg har fået med mig fra mine forældre.”

Min livsomvæltning

Al ro og forudsigelighed og kernefamilietryghed i barndomshjem­ met fik til gengæld en brat ende, da Mette Bluhme Rieck var i midten af 20’erne. Hendes mor fik konstateret kræft, og hun var syg i tre år, inden hun døde.

“Jeg savner hende hver eneste dag. Jeg var ret ung, og det var et forfærdeligt forløb. Helt livsomvæltende. På et tidspunkt i mit liv, hvor jeg slet ikke var klar. Min mor fik en kræfttype, der typisk rammer ældre mennesker, hun var ikke fyldt 50, og hun har aldrig røget en cigaret og dyrkede jævnlig sport og sørgede for at gå til lægen, men inden hun opdagede det, var det allerede for sent. Det er der bare ikke meget retfærdighed i. ”

“At miste min mor så tidligt har været decideret definerende for mig. Både med hensyn til hvad jeg gjorde konkret lige bagefter, og hvad jeg tænker om livet generelt – og for måden, vi i min familie rykkede sammen på.”

I løbet af halvandet år efter fik hun en ny kæreste og et nyt job, og hun flyttede til en ny by. Hun fik pludselig travlt med at få det bedste ud af livet.

“Jeg fik en øjenåbner for alt, hvad der var forkert i mit liv, en stærk følelse af, at ingen kommer og siger tak, fordi du for eksem­pel bliver på et arbejde, hvor du ikke har det godt. Eller takker, fordi du fandt dig i at bo et sted, du ikke havde lyst til at bo. Den erkendelse er noget, jeg stadig minder mig selv om – at der ikke kommer nogen og siger tak til slut. Du har det ene liv.” 

Land eller by?

Mette Bluhme Rieck er på vej til Charlottenlund.

Lige nu bor hun i en meget urban New York­-style lejlighed med udsigt til Københavns Nordhavns mørke bassin, omkranset af rå betonvægge og med en elevator, der kører direkte ind i lejlig­heden, hvilket, som hun siger, “er praktisk, når man skal have en barnevogn ind og ud hele tiden”.

Men de seneste mange måneder har hun tilbragt en del tid med at istandsætte en funkisvilla fra 1930’erne, der ligger nord for København. En del af hendes barselsorlov med Bille er gået med at tegne en ny indretning og snakke med håndværkere om alt fra kloakker til køkkenlåger, og hun glæder sig til at flytte ind og få sine to sønner på græs. Det bliver godt, selv om hun stadig elsker storbyen.

For hvorfor skulle man ikke kunne være lidt til det hele: Storbyliv, forstadsliv og landliv, eventuelt på forskellige tids­punkter af livet? 

Mette Bluhme Rieck vil gerne gøre op med de kasser, vi har en tendens til at placere hinanden i.

“Det er en underlig opdeling, vi har i det her land med land og by. Selvfølgelig er der forskel på os, men det er der jo også internt på landet og i byen. Jeg er et udpræget bymenneske og lever et liv, der er meget by. Jeg har job i medieverdenen og går på museer og bruger byen. Vi elsker at bo her. Men vi spiser altså fortsat lever­ postejsmadder til frokost.” 

Flere fejringer

Noget andet i Mette Bluhme Riecks liv, som skal have mere plads, er diverse projekter, der lige nu mest ulmer i hovedet på hende. Måske ligger der en iværksætter gemt et eller andet sted eller måske en bog?

“Lige nu er alt trummerum og hamsterhjul, men jeg føler mig ofte inspireret af den kreds af kvinder, som jeg blevet en del af de senere år. De er rigtige do’ers, entreprenørtyper, der lige får en god idé, og så handler de på den. Det har jeg også lyst til. Jeg synes, jeg har nogle ideer, som jeg ikke har overskud til at føre ud i livet lige nu, men måske senere? Gad vide, om ikke 40’erne skal blive de år, hvor flere af mine personlige projekter får vinger?”

Apropos 40’erne, som Mette Bluhme Rieck har taget hul på for ganske få uger siden:

Har du tænkt over noget, som skal være anderledes i dit næste tiår? Noget, som du gerne vil have mere af?

Hun tøver lidt. Hun vil virkelig helst ikke virke forkælet eller selvoptaget, så det er vigtigt, at det kommer rigtigt ud, når hun siger, at hun også gerne vil blive bedre til at fejre sig selv.

“Det gør ikke ondt at fylde rundt, når det seneste tiår er levet fuldt ud. Men i mit næste tiår vil jeg gerne blive bedre til at fejre mig selv. Jeg har aldrig fået holdt de store fødselsdage, og så er der det der bryllup, jeg heller ikke fik holdt. Det har mere været noget fesent noget med fire piger til en spontan fødselsdags­brunch. Og nu har jeg været til så mange menneskers fine arran­gementer gennem årene. Jeg føler faktisk, at jeg skylder noget. Man kan ikke bare rende til alle folks ting og ikke selv holde noget. Lad os håbe, vi kan holde en masse havefester i det nye hus! Måske bliver det et bryllup i haven, hvem ved?” 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv i februar 2023.