Martine
Martine Munksø (43). © Ninna Flor

Martines datter blev helbredt for leukæmi: Familien fejrer raskedagen hvert år

I år er det ni år siden, Martine Munksøs datter Bella blev erklæret helbredt for leukæmi, og familien fejrer fortsat dagen. Også selv om den også minder Martine om, at hun nok ikke har fået bearbejdet forløbet helt endnu

30. maj 2019 af Louise Thorsted

Martine Munksø (43) er gift med Kalle og mor til Luna på 15 og Bella på 13 år. Hun er indehaver af butikken Designbykalleshop i Brønshøj på Sjælland. Designbykalle.dk

I Martine Munksøs kalender er alle de helt almindelige helligdage plottet ind. Det er de dage, hvor hun lukker sin butik og holder fri ligesom alle os andre. Og så er der 2. oktober. En på alle måder særlig dag, som selvfølgelig også har sit helt særlige navn: Bellas Raskedag. 

På den dag holder Martine, hendes mand, Kalle, og deres døtre Luna på 15 år og Bella på 13 år også fri og hygger sig. Selv om udgangspunktet for fridagen er alt andet end hyggelig.

“To måneder før Bella fyldte to år, fandt vi ud af, at hun havde leukæmi. Den første indlæggelse varede 32 dage, og det første halve år var vi mere indlagt, end vi var hjemme. Bella var i behandling i to et halvt år.

I al den tid fik hun kemo hver dag, enten i drop på hospitalet eller som piller derhjemme. Og så – efter to et halvt år – var hun rask!”

Hvorfor lige 2. oktober? 

“Det var på den dato i 2009, at vi kom ind på Rigshospitalet, og de sagde, at behandlingen var slut, og Bella fuldstændigt rask. Det var en meget bevægende dag. Vi vidste godt, at hun var rask, for hun blev jo tjekket hele tiden, men det var særligt, at det endelig blev sagt højt. 

På Riget er der et helt ritual den dag. De pynter med balloner og gør noget ud af at sige: ‘Nu håber vi aldrig mere at se dig. Eller i hvert fald kun til tjek’. 

Vi ønskede også at fejre dagen som familie, uden at vi dengang tænkte, at det skulle blive en tradition. Bella var blevet fire år, og Luna seks år, så Zoologisk Have var det oplagte sted at fejre. Og så gik vi ud og spiste bagefter.”

Privatfoto
En raskefest blev startskuddet på Bellas raskedag. © Privatfoto

Hvad laver I på dagen?

“Vi holder fri hele dagen alle fire og går stadig i Zoo. Også selv om pigerne nu er teenagere. Og så går vi ud og spiser. Jeg ved, at alle dem, vi kender fra Riget, også gør noget ud af dagen. Så kan det godt være, at de kalder den noget andet. For os er det Raskedagen.”

En tilbagevendende samtale

“Faktisk var vi lige ved at glemme sidste år! Indtil på dagen, hvor der heldigvis poppede et foto op på Facebook fra samme dag året før. Og så gjorde vi selvfølgelig, som vi plejer. Holdt dagen fri og gik i Zoo og ud og spise.

Jeg har efterfølgende talt med Bella om, at det på en eller anden måde nok er meget naturligt og godt, at vi kunne glemme det. At det må betyde, at det kommer mere og mere på afstand. 

Hvert år har jeg også en samtale med mig selv om, for hvis skyld det er, at vi bliver ved med at gøre det. Er det, fordi det er hyggeligt? For det er det! Men er det også, fordi jeg ikke kan give slip? Og er det dårligt at blive ved at have fokus på dengang? 

For fastholder jeg en eller anden fortælling om Bella, som måske er meget fed at komme ud af. Især fordi den ikke fylder i hende. Hun var jo så lille og forstod ikke alvoren i det.”

Dumt at fokusere på alt det, der er dårligt

“For mig og Kalle var tanken om at miste vores barn jo den værste i verden. Jeg prøver at være taknemmelig mere end bare den ene dag om året. Det er jo så banalt, at når du oplever døden tæt på, så forstår du, at det er så dumt at fokusere på alt det, der er dårligt.

Der står Bella på 13 lyslevende foran mig og ser herredejlig ud. Hun er glad, og der er totalt god energi, og så er det, jeg får tanken, hvorfor det er, jeg insisterer på at fejre Raskedagen.

Det er så dobbelt, for det er skidegodt at fejre det, men vel ikke godt at holde fast i minder om noget, der var skidt? Så vi fejrer det gode, der skete. At hun blev rask. 

Alligevel har jeg samtalen med mig selv hvert år, men jeg ved jo også, at alle i familien synes, det er rigtigt hyggeligt. Og efter sidste år er Bella og jeg enige om, at det er vigtigt, at vi lige husker den igen i år.”

Hvad betyder dagen for dig?

“Når jeg vågner, har jeg det altid lidt først, som om jeg taber pusten. Jeg bliver mindet om dengang, hun var syg, og kan mærke, at jeg stadig ikke er ovre det. Det er, som om jeg ikke har fået den tid bearbejdet endnu.

Det er en helt bestemt fysisk fornemmelse i solar plexus, som også rammer mig, når Bella en gang imellem er syg. Når Raskedagen kommer i gang, så forsvinder følelsen. Kalle og jeg taler i det hele taget meget om, hvor gerne vi vil have traditioner, og hvor få vi egentlig har. 

Hvorfor har vi ikke en fast julefrokostdag eller sommerfest? Jeg fejrer min butiks fødselsdag hvert år. I min familie har vi ikke dyrket traditioner og faktisk heller ikke i Kalles familie, så det er vel derfor, vi ikke har ført det videre, men det føles jo rart at samles om noget betydningsfuldt.”


Læs endnu mere om særlige mærkedage 

I Magasinet Liv, der nu er på gaden, kan du møde yderligere to 40+ kvinder, som har opfundet deres egne særlige mærkedage, som de markerer hvert år. Heidi og hendes mand har refleksionsdag hver januar, og Josefine har venskabsdag med sine gamle veninder. 

Så skynd dig ned og få fingrene i det nye Magasinet Liv! 

Magasinet Liv nr. 6
Magasinet Liv nr. 6. © Ditte Capion

Seneste

Måske er du interesseret i...