Inden du fordyber dig i teksten her, så fold lige dine sanser ud: Sidder du godt? Måske har du en kop dampende kaffe i en smuk kop ved din side, og der strømmer behagelig musik ud af dine højtalere. Skinner eftermiddagssolen særligt venligt? Ahhh, kan du mærke det? Nu er du en smule mere veltilpas end lige før, ikke?
Du har lige smagt på Marie Brixtoftes bolsjefilosofi, som hun selv praktiserer tre-fem gange om dagen, og som fylder hende med god energi, som hun går ud og smitter sine omgivelser positivt med.
“Den fandt jeg på, da meditation blev en sur pligt for mig. Min meditationslærer sagde, at jeg i stedet skulle være mindful i det, jeg gør. Det syntes jeg også var svært, men med bolsjefilosofien lykkedes det.”
Marie er psykolog (og ja, politiker og Farum-borgmester Peter Brixtoftes datter) og ved derfor af erfaring, men også fra sine fagbøger, rigtigt meget om mennesker og følelser.
“Studier viser, at deler man en skoleklasse op og får den ene side af klassen til at smile, mens de andre ikke gør, vil læreren altid stille sig foran de smilende. Vi drages mod positive følelser og væk fra de negative.”
Lyt med kritiske ører til kritik
I Maries fag taler man om belastningspsykologi, det at klienters negative følelser kan smitte, og om, at det er vitalt at huske, at følelsen er klientens og ikke psykologens.
Egne og andres negative følelser er umulige at undgå, men vi er selv med til at bestemme, hvad vi vil lukke ind, og hvor meget det får lov til at fylde. Marie har iført sig et skjold, som – sin usynlighed til trods – virker.
“Jeg står på et fundament af buddhistisk psykologi, og inden for den er det sådan, at intet er personligt. Intet! Det handler altid om afsenderen. Det betyder, at møder jeg kritik, så tager jeg det ikke personligt.”
Inden for psykologien taler man også om at lytte med 90/10-ører. Fordi 90 procent af den kritik, du oplever fra en anden, handler om den anden. Du står kun selv for de 10 procent, der har sat noget i gang hos den anden.
Eller som Marie forklarer det med et eksempel:
“I efteråret var jeg på ferie med en af mine døtre. Vi rejste med nattog til Italien, og jeg lavede et opslag om det på Facebook, hvor en kommenterede lidt negativt, at jeg var privilegeret sådan at have tid og økonomi til at rejse med mine døtre. Det handler jo ikke om mig, men om, at hun måske tænker: Det er ikke alle, der er lige så heldige. Og jeg er kæmpeopmærksom på det privilegium. Det kan også være, at hun tænker: Gid jeg havde penge til at kunne rejse, eller gid mine børn ville rejse med mig. Og det kan jeg da godt forstå, men det handler igen om hende.
Mine 10 procent i det her tilfælde er, at jeg har rejst med min datter og tilladt mig at dele det, og det har så aktiveret noget i hende. Men havde du delt det på din Facebook-profil, så havde hun sikkert skrevet det samme til dig. Negativitet handler om andres usikkerhed eller underskud, og er vi bevidste om det, kan vi møde dem med dyb empati i stedet for at spejle deres negativitet.”
Omsorg til de sure
Marie svarede kvinden, at hun har knoklet for muligheden og niver sig selv i armen over, at det er lykkedes hende at skabe de rammer.
Det er desværre en kendsgerning, at det er nemt at være negativ på de sociale medier, men hvorfor er det næsten mindre pinligt at være uempatisk end at være empatisk? Marie har et bud på det:
“Når vi er uempatiske, for eksempel på de sociale medier eller i trafikken, så er vores amygdala i hjernen aktiveret, og vi er i kæmp, flygt eller frys. Vi bliver primitive og mister pinlighedsfilteret, som er en mere raffineret følelse. Når vi derimod er i empati, så har vi masser af blod i hjernen og hjertet, og så har vi adgang til skam, som bliver en faktor, der kommer ind i ligningen og stopper os i tide.”
Når Marie bliver mødt af andres osende og potentielt smittende negative følelser, møder hun dem med “sød med sød på”.
“I virkeligheden har de jo brug for omsorg, eller også er det deres facon eller en dårlig vane med at være negativ, og så synes jeg, du skal sige det på den sødeste, kærligste måde, hvor du tager ansvar for, hvad det gør ved dig.
Jeg har udviklet den form, jeg kalder 'at sige fra kærligt og ærligt' med lige dele empati, omsorg og sigen fra. Hvis det er en kollega på arbejdet, der brokker sig, kan du sige:
‘Jørgen, jeg forstår godt, at der er rigtigt meget på arbejdet, du er træt af, og jeg tror egentlig, at det lidt er blevet din rolle og din facon at brokke dig, og nogle gange er det også lidt sjovt. Jeg kender godt, at jeg selv har lyst til at brokke mig.
Men, Jørgen, det gør noget ved mig. For hver eneste gang, du klager over ledelsen, smitter det lidt, og jeg kommer i tanke om ting, jeg også er utilfreds med. Men meget af det er vilkår, vi ikke kan ændre på. Lad os ændre på det, vi kan, og vil du så ellers prøve, når vi er sammen, ikke at være så negativ?’.”
Stop negativ energi
I hjemmet, der tæller mand, tre børn og en hund, falder der lidt færre ord, når for eksempel præteenageren tager negative energier med til morgenbordet.
“Der er det den helt korte: ‘Stop!’. Efterfulgt af: ‘Hvis du er i dårligt humør, så vil jeg godt trøste dig eller tale med dig om det på dit værelse. Men når du bare taler negativt, så spreder du negativ energi, så stop!’. Min mor plejede at sige: ‘Har du ikke noget positivt at sige, skal du ikke åbne munden’, men det er jo lidt hårdt.
Nogle gange er man ked af det og har brug for trøst, og ens klage er jo en kommunikation om noget, der er svært. Derfor synes jeg, man skal tilbyde sin teenager opmærksomhed. Når jeg har mest lyst til at trække mig fra min teenager, skruer jeg faktisk i stedet op for kærligheden. Krammer hende ekstra meget, sover på hendes værelse og laver noget sammen med hende. Så falder hun til ro.”
Marie er ikke immun over for smitte med negative følelser, men hun er bevidst om, når det sker, og så sporer hun følelsen tilbage til kilden.
“Det er omsorg for mig selv. Så det giver mening, at o.k, jeg er bare blevet smittet. Vi er så gode til at spørge alle andre ‘hvorfor mon du har det sådan?’, men vi skal også være gode til at tune ind på os selv.”
Derfor følger hun heller ikke nogen på de sociale medier, som irriterer hende.
“Det er jo mit shit, at de aktiverer noget i mig, men derfor også mig, der kan ændre på det. Hvorfor gå rundt og forurene sig selv?
Jeg har en klient, der bliver i dårligt humør af at se nyheder, og så har jeg sagt: ‘Få nyhederne på en anden måde. Hvis du ikke kan lade være, skal du bagefter gå ind på Verdensbedstenyheder.dk i 10 minutter for at lukke af på en god måde.”
Et smil, øjenkontakt, positiv kontakt og opmærksomhed er løsningen på følelsesforurening, hvis du spørger Marie.
“Jeg siger godmorgen til alle på min vej. Ønsker dem en dejlig dag, og ser jeg en smuk kvinde, en smuk mand eller et smukt smil, kommenterer jeg på det.”
Resultat: Marie bliver glad, og modtageren bliver glad, og det smitter uendeligt.
“Jeg har skruet op for det, som generthed og pinlighed bremsede tidligere. For mit ego, min tanke om, hvad andre tænker om mig, må ikke stå i vejen for nærhed. Når vi deler lidt ud af os selv, knytter vi os til hinanden, og der sker en lille grad af holden af.”
Hun understreger det med at give mig et kæmpe kram som afsked. Det første, jeg har fået af en fremmed i snart to år. Det smittede i en grad, så alle, jeg mødte i supermarkedet bagefter, fik en hilsen og et smil.
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv 16. december 2021
