Sådan tackler du dårlig samvittighed

Pia Balslev er psykoterapeut.

Lad os lige, med hjælp fra psykoterapeut Pia Balsev, slå fast, at det er vigtigt, at vi har en samvittighed.

“Vores samvttighed er forudsætningen for gode relationer og det, der kitter os sammen som mennesker. Den er som et indre kompas, vi kan navigere efter i forhold til vores medmennesker, og den hjælper os til at føle ansvar både over for os selv og over for andre.

Når vi har dårlig samvittighed, fortæller det os, at vi er på afveje i forhold til de krav, vi stiller til os selv, og at der er noget, vi skal have kigget på.”

Venner med samvittigheden

Pia Balslev forklarer også, at vi heldigvis bliver bedre venner med vores samvittighed med alderen:

“Jo ældre vi bliver, jo mere forliger vi os med os selv. Vi skal ikke længere være perfekte, og vi er meget mere rummelige. Det gør os også bedre til at tackle vores dårlige samvittighed.”

Og er du kvinde 40+, så har du (desværre) nok også erfaret, at dårlig samvittighed vækker ubehagelige følelser af skyld og skam, og derfor ligger det lige for at skubbe den væk eller kompensere for den.

Skub ikke skylden væk

“Problemet med den dårlige samvittighed opstår, når vi er plaget af den, men ikke tager os af den og i stedet ofte ganske ubevidst skubber den væk eller kompenserer for den.

Vi trækker os, hvis vi for eksempel ikke har overholdt en aftale og i stedet for at beklage det bare lader, som om det ikke har fundet sted og lader være med at kontakte den, vi havde en aftale med.

Et eksempel på kompensering kan være overdreven bekymring eller opmærksomhed over for den anden. Oftest i de helt nære relationer. Hvad enten vi prøver at kompensere eller trække os, så ændrer det vores måde at være på, både over for os selv og over for den anden.

Når vi trækker os, bliver vi altså først og fremmest fraværende og står ikke ved os selv. Når vi kompenserer, går vi ud af os selv og kan komme til at invadere den anden med overdreven opmærksomhed eller omsorg. Det tager friheden i relationen og føles ikke rart for den anden, og det gør ikke noget godt for nogen.

Du lægger ubevidst den følelse af skyld, du ikke selv kan rumme at bære, over på den anden. Det kan blive meget belastende for den anden, uanset om det er dit barn, din veninde eller din partner.

Du tror, at du gør noget ekstra godt, men i virkeligheden gør du det modsatte. Det, den anden har behov for, er, at du er nærværende,” råder Pia Balslev, som herunder giver dig yderligere råd til, hvad du kan gøre, og hvordan du kan håndtere en dårlig samvittighed

Hvad gør jeg ved min dårlige samvittighed?

Det er nemlig et godt og relevant spørgsmål. For det kan være svært at håndtere den dårlige samvittighed på fornuftig vis. Derfor giver psykoterapeuten dig en række råd her.

Sortér

“Stop op, og mærk efter: Hvad handler det her om? Er det rimeligt, at jeg har dårlig samvittighed nu, eller er jeg plaget af overdreven samvittighedsfølelse?

Vores samvittighed afhænger både af samfundsnormer og af de normer og den moral, vores familie har givet os, og af, at der er høje krav til perfektion, både i forhold til vores partner, vores arbejde og vores veninder.

Måske er det tid til, at du tynder ud i kravene, genovervejer de normer og den moral, du har fået ind, og tænker over, hvordan du selv gerne vil leve. For nogen kan det være helt forbudt at gøre noget for sig selv,” siger psykoterapeut Pia Balslev.

Beslut dig

“Hvis du vurderer, at du har god grund til din dårlige samvittighed, så er det nu, du skal træffe nogle valg. Har du for eksempel kronisk dårlig samvittighed over ikke at være der nok for dine børn eller dine forældre, så er du nødt til at træffe et valg.

Har du kronisk dårlig samvittighed over, at du er dårlig til at overholde aftaler, må du indrette dig, så du kan overholde dine aftaler. Anskaf dig en kalender. Vær mere realistisk. Eller meld ud til dine veninder, at du har for meget om ørerne, til at du kan lave aftaler.”

Tag ansvar

“Når skaden er sket, er det vigtigt, at du tager ansvar og siger det højt. Det, der er sket, er sket. Det kan du ikke ændre, men det værste er at gå alene med det. Du kan for eksempel sige til dem, det gælder: ‘Jeg er ked af, at jeg missede den aftale’.

Eller: ‘Hvis jeg havde vidst det her, havde jeg gjort det anderledes. Nu ved jeg det, og jeg er ked af, at det har påvirket dig på den måde’.”

Tilgiv dig selv

“Erkend, at du ikke kan leve fejlfrit, og forlig dig med de fejl, du har begået. Det er menneskeligt at begå fejl, det kan ikke være anderledes, og vi skal ikke stræbe efter at være perfekte.

Det kan være en sorg over ikke at have fået givet dine børn alt det, du gerne ville have givet, men er åbenheden til stede, kan du glæde dig over, at jeres kontakt er blevet bedre. Vær mere nærværende fremover, og tilgiv dig selv,” siger psykoterapeut Pia Balslev.

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 6. februar 2020.