Louise Thorsted genbruger: “I mit klædeskab hænger tre ting, jeg har købt fra ny – resten er brugt”

Hvad genbruger du? Kjoler, du ellers ikke ville være i nærheden af? Nyt køkken for en slik? Et grundlag for en virksomhed? Du kan blive grebet af genbrug. Hvilket jo i den grad er godt for vores klode og klima. Men også for andre ting og tilstande. Bliv inspireret af en kvinde, der giver nyt liv til gammelt tøj! 

Hvornår begyndte du at tage på loppemarkeder?

“Siden jeg var helt lille, er jeg blevet slæbt med på loppemarked af mine forældre. Dengang foregik det i en spejderklub eller på en bondegård, og nogle af tingene kunne godt lugte lidt jordslået. 

Min mor havde meget nips, og det var en hobby for hende at finde gamle ting. Så jeg har det ikke fra fremmede. Da jeg flyttede til Bruxelles som 21-årig, møblerede jeg min lejlighed udelukkende med ting fra de lokale genbrugsbutikker. Bortset fra en dør og et par bordbukke fra et byggemarked var alt brugt. 

Dengang købte jeg mest brugte ting. I dag er det tøj. Jeg har lige tjekket mit klædeskab. Der hænger tre ting, jeg har købt fra ny, resten er brugt.”

Hvordan gør du?

“I sæsonen fra påskeferien til efterårsferien er jeg oppe tidligt stort set hver lørdag og søndag. Ikke i disse tider selvfølgelig, men ellers og forhåbentlig snart igen. Der er nogle faste markeder, jeg normalt besøger næsten hver weekend på Frederiksberg i København og i Charlottenlund i Nordsjælland, og så er der de små markeder rundt omkring, som heldigvis ofte åbner lidt senere. 

Jeg går en fast rute. Det er lidt som at sove i samme side af sengen hver nat, det fungerer bare bedst for mig på den måde. Jeg skal helst finde noget i løbet af de første 10 minutter, så ved jeg, det bliver en god loppedag. 

Jeg bruger nok i gennemsnit 500 kroner på en weekend på tøj til mig selv, kæresten og vores to børn. Det, at jeg starter tidligt, betyder, at jeg kan være hjemme hos familien igen, inden der er gået for meget af dagen.”

Hvad går du efter?

“Alt andet end undertøj og strømper. Et par af mine bedste køb er et par røde velourbukser fra Gucci til en 50’er og flere indiske kjoler fra 1970’erne, som jeg er virkeligt glad for her om sommeren. 

Jeg køber uden at prøve og kan godt komme hjem med noget, som slet ikke passer, eller som skal syes lidt om. Men til loppepriser er der plads til fejlkøb, som jeg bare sælger igen.

Jeg køber tit sjove, skæve ting i mønstre og med pailletter, men kvaliteten går jeg ikke på kompromis med. Det skal være uld, silke eller bomuld, og gerne af en af mine favoritdesignere, medmindre det er vintage.”

Hvilken følelse giver det dig at loppe?

“Når jeg cykler hjem, kan jeg finde på at stoppe ved en bænk, drikke en kop kaffe og tage et billede af dagens fund. Jeg fører dagbog over mine køb, og det hygger jeg mig meget med. Jeg kan godt lide stemningen på et loppemarked og spørger ofte til historien om de ting, jeg køber.

Fundfaktoren har altid været afgørende for mig. Jeg skal vide og føle, at jeg gør et kup. Jeg har efterhånden svært ved at skulle give fuld pris for noget i en butik, og det er lettere for en kjole at leve op til mine forventninger, hvis jeg kun har givet 50 kroner for den.

Da jeg begyndte, var der bestemt mennesker, der rynkede på næsen af tanken om at gå i tøj, som andre har haft på. Men ikke så meget mere, og det er en god følelse at spare både penge og miljøet for belastning.

Kæresten gider ikke gå i butikker, så for ham er det fint, at jeg køber hans tøj. Og børnene har foreløbigt accepteret det. For dem er det luksus, hvis de en sjælden gang får en helt ny trøje fra H&M.”

Hvad er det vigtigste, du har lært?

“Når jeg er på loppemarked, tager jeg det seriøst. Jeg går ikke rundt med en kop kaffe, for så har jeg kun én hånd at arbejde med. Det er ikke kun for sjov for mig, og jeg har præsteret at løbe for at komme først hen til en bestemt bod, som så spændende ud. Der er jo kun én af hver ting. 

Men jeg prutter virkeligt sjældent om prisen. Det bryder jeg mig ikke om, og jeg vil heller ikke spilde tiden på det. Den vigtigste erfaring er, at på et loppemarked skal du slå til, når du finder noget. Ikke noget med lige at gå en runde først. Jeg har kun fortrudt det, jeg ikke har købt. 

Jeg dømmer aldrig nogen eller noget ude på forhånd, for selv om en bod ikke umiddelbart ser ud til at være min stil, så kan folk have fået noget i gave eller arvet genstande, som de sælger, eller der kan gemme sig en festkjole i en rodekasse, som blev købt dyrt, men kun kom på en gang. Jeg ser alt igennem!”

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 6. maj 2020.