Lone Clemen (47)
- er gift og mor til Mike på 23 og Emilie på 20 år fra tidligere ægteskab.
- er frivilligkoordinator og forhandler af EQ Pure Arctic Oil.
Elevrådet, skolebestyrelsen, bestyrelsen for gospelkoret, karateklubben, fodboldklubben, lokalforeningen, lokalafdelingen i Kræftens Bekæmpelse. Lone Clemen har boet i den samme by hele sit liv, og der er ikke den lokale forening, hun ikke har været engageret i!
“Jeg er en lokal bondetosse og har altid været den, der er aktiv i det hele. Det går helt tilbage til, da jeg var 12 år og som elevrådsmedlem gik foran, da der skulle dannes et fælles elevråd for alle byens skoler.
I alle de år, mine børn gik i skole, var jeg med i skolebestyrelsen. Jeg var endda med et år, efter at min yngste var gået ud af skolen. Jeg har siddet i bestyrelsen mange steder, og det har ikke altid været lige sjovt.
Nogle gange har jeg tænkt, at mit fritidsliv var en forlængelse af mit arbejdsliv. Jeg har bare aldrig kunnet holde labben nede, når der skulle vælges folk til en bestyrelse, for jeg har altid haft en ekstrem energi,” fortæller Lone.
Et coachingkursus vendte op og ned på det hele
I 2011 var hun på et coachingkursus, som vendte op og ned på, hvordan hun så på sig selv. Kurset tog udgangspunkt i enneagrammet. Et personanalyseredskab bygget op om ni personlighedstyper med hver sit basisdrive hen imod noget og hver sin basisfrygt væk fra noget.
Man kan være eller have dominerende træk fra flere personlighedstyper, og for nogle kan det være svært at finde frem til sin eller sine typer. For Lone var det ikke så svært.
“Jeg var, og er, helt klart en 3’er. Typen, der ikke kan holde labben nede, når der skal vælges medlemmer til en bestyrelse. En type, der ofte forveksles med 7’eren, som er drevet af en udpræget trang til frihed og typisk er den, der siger: ‘Det har jeg aldrig prøvet før. Det er spændende. Lad mig prøve det’.
Og 8’eren, som helst vil bestemme og er drevet af trangen til magt og kontrol. Min type 3 er drevet af jagten på succes og andre menneskers anerkendelse.”
Behov for anerkendelse
På kurset mærkede Lone via rollespil, hvor dybt behovet for succes og andre menneskers anerkendelse lå i hende og var drivkraften, når hun engagerede sig i dette og hint. Det chokerede hende og fik hende til at stoppe op og tænke sig grundigt om.
“Alle mennesker har brug for anerkendelse, men for mig er det en drivkraft. Og sådan har det altid været. Alle skal synes, jeg ser godt ud og er helt fantastisk. Jeg er konstant til eksamen. Mit indre kører hele tiden.
Kan den og den lide mig? Jeg synes ikke selv, det er særligt charmerende, men nu kan jeg anerkende det og være bevidst om det, så jeg kan tænke mig om, før jeg handler. Nu kan jeg nå at spørge mig selv: ‘Er det her nødvendigt? Er det vigtigt?’. Har jeg virkelig brug for de der forældres anerkendelse i tre minutter, mens jeg melder mig til bestyrelsen? Eller fodrer jeg bare den der djævel?”
Prøver at styre trangen
Trangen til anerkendelse ligger dybt og er nærmest blevet en impuls, så her snart otte år efter at Lone var på kurset, er hun stadig nødt til at være ekstremt bevidst om sine tilbøjeligheder for ikke at falde for fristelsen.
Hun kan finde på at blive hjemme fra en generalforsamling, hvor der skal findes nye bestyrelsesmedlemmer, alene fordi hun ikke er sikker på, at hun vil kunne styre trangen.
“Jeg holdt mig væk fra generalforsamlingen i mit gospelkor, fordi jeg vidste, at jeg ville få svært ved at styre mig, når jeg sad der mellem alle de der fantastiske mennesker. Jeg har stadig ekstremt meget energi, men de seneste par år har været sjovere, fordi jeg nu når at tænke mig om, inden jeg melder mig til hvad som helst.
Og jeg vil hellere være med til at arrangere sommerfesten med vores kor end at sidde to timer og diskutere, om børn må komme med til koncerterne.”
Bedre til at sige ‘pyt’
Lone føler også, at hendes forståelse for og accept af andre mennesker er blevet større, og at hun er blevet bedre til at sige ‘pyt’ og ‘det kan jeg leve med’ i situationer med mennesker, der ellers ville trigge hende.
“Min mor, min eksmand og min søn er den ubeslutsomme type, som for alt i verden ikke vil være til besvær. Jeg har også selv en tendens til at være sådan, når jeg ikke er i flow, og netop derfor kunne jeg blive voldsomt provokeret af dem. Men nu, efter at jeg er blevet bevidst om det, rammer det mig ikke på samme måde. Nu kan jeg smile af det.”
Kvantitet eller kvalitet?
Lone er også sikker på, at hendes nye måde at se på sig selv og sine valg har en god indflydelse på hendes nye ægteskab.
“Vi har været gift i tre år, og vi er meget forskellige. Han er en indadvendt nørd. Han fisker og ved alt om hav og fisk og sætter sig grundigt ind i tingene. For ham handler det om kvalitet frem for kvantitet.
Jeg er helt modsat. Jeg læser overskrifterne, og så er det videre. Det er kvantitet frem for kvalitet. Men nu er han også begyndt at interessere sig for enneagrammet, så nogle gange bruger vi det til at sige: ‘Ej, kan du ikke lige skrue ned for din type x og op for din type y’. Og det virker faktisk.”
Spørgsmålet om kvantitet eller kvalitet gælder også socialt. For Lones mand er det nok med få nære venner. Lone kan godt lide at have et kæmpe netværk. Og det har hun.
Hun er et kendt ansigt i sin by og kan ikke gå ned gennem gågaden uden at hilse på i hvert fald en håndfuld. Det har hun det selv godt med, men de nærmeste har indimellem følt sig forbigået.
“Jeg har venner, der har spurgt mig, hvorfor jeg har brug for så mange og ikke kan koncentrere mig om dem, der virkelig er der. Så nu har jeg også ryddet op i min bekendtskabskreds.”
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 11. april 2019.
