Lisbeth Zornig
Lisbeth Zornig: “På fire måneder gik jeg fra at sove dårligt til at sove fint.” © Simon Klein-Knudsen

Lisbeth Zornig: “Jeg lagde mig i fosterstilling efter konkurs”

Da Lisbeth Zornig gik konkurs, krøllede hun sig sammen af skam. En bog om sundhed fik hende på fødderne igen.

27. februar 2021 af Karen Greve

Lisbeth Zornig (52)

  • er gift med journalist og tidligere chefredaktør Mikael Lindholm og mor til Asbjørn på 31, Ida på 24, Freya på 23, Tea på 20 og Magnus på 18 år.

  • er forfatter, debattør og foredragsholder. Er uddannet økonom og tidligere formand for Børnerådet og har en række poster i bestyrelser og tænketanke inden for det socialpolitiske område.

  • er aktuel med bogen Zornig-kuren – sundhed, selvværd, livsglæde

Livtag

“Jeg har lige taget livtag med skammen. Jeg følte faktisk, at jeg var ved at dø af skam for­rige forår. Jeg vidste, at jeg var på vej mod konkurs, og at det ville stå på forsiden af alle medier, og jeg røg ned i et kæmpestort sort hul. Jeg har ellers altid været stærk og har håndteret mange kriser, så jeg spekulerede en del over, hvorfor netop en konkurs skulle vælte mig. Og det handler om ærekærhed. Lige siden min udsatte barndom har jeg haft en frygt for at falde igennem, og min styrke har altid været, at jeg var dygtig, så jeg blev ramt på det, der altid har været min styrke. En konkurs føltes som at få flået alt tøjet af midt på Strøget. Jeg lagde mig i fosterstilling og havde svært ved at rejse mig igen.” 

Livskraft

“Helt konkret skete der noget midt i mit mørke hul. Jeg læste bogen Sundheds­revolutionen, der kommer rundt om krop, sind og tanker på en måde, jeg ikke har mødt før. Jeg har altid haft et dårligt helbred. Jeg har psoriasis, problemer med tyktarmen – i en periode med stomi – og har fået en udred­ning for leddegigt, men jeg fik en helt ny forståelse for sammenhænge mellem krop og sind, og så gik jeg ellers i gang med at justere mit liv. På fire måneder gik jeg fra at sove dårligt til at sove fint. Da konkursen blev en realitet, sov jeg faktisk som en sten natten før. Det gav mig blod på tanden, fordi jeg for første gang forstod, hvor meget livskraft jeg kan hente i et sundt helbred.” 

Kærlighedsliv

“Jeg føler, at jeg bliver lykkeligere og lykke­ligere med min mand, Mikael, og det var også ham, der kom med bogen Sundheds­revolutionen til mig. Jeg bliver let rastløs, hvis han ikke er i nærheden. Han er den, der søger for, at jeg husker alt muligt praktisk, og han har også lært mig at nyde livet. Med ham har jeg opdaget, at kærlighed kan vare ved. Jeg har ellers altid troet, at kærlighed starter på toppen, og derefter går det ned ad bakke.” 

Livvidde

“Jeg er blevet 10 centimeter smallere om livet det seneste år. Jeg har tabt 10 kilo, og min body age er målt til 15 år yngre end mine 52 år. Da jeg gik i gang med at for­andre mine vaner, besluttede jeg, at min største sundhedsmæssige udfordring var søvnen, og derefter undersøgte jeg alt om tarmbakterier og om mørklægning af sove­værelser. Jeg gik over til at spise fiberrigt, og det betyder, at jeg spiser et kilo frugt og grønt hver dag, og så kylede jeg alle tele­foner og skærme ud af soveværelset. Dårlig søvn og stress sætter sig om de indre or­ganer, så jeg var et af de tynde mennesker, der havde farligt fedt i bughulen. Jeg under­streger altid til mine foredrag, at det er det indre fedt om organerne, vi skal have væk, det er betændt og farligt. Skidt med lidt blæver. Det betyder ikke så meget.” 

Lisbeth Zornig
“Det gav mig blod på tanden, fordi jeg for første gang forstod, hvor meget livskraft jeg kan hente i et sundt helbred.”© Simon Klein-Knudsen

Arbejdsliv

“Når jeg har skrevet en bog om min person­lige sundhedsrevolution, er det, fordi jeg har manglet en nøgle til at forstå, hvorfor mit helbred altid har været så dårligt. Der findes nok andre, der mangler at se deres helbred i den store sammenhæng. For mig var det tankevækkende at læse, at udsatte børn har større risiko for at dø tidligt. At ikke bare gener, men også påvirkninger i barndom­men har kæmpe betydning for vores helbred senere i livet. Jeg har gjort mig mange op­dagelser om mig selv det seneste år.”

Privatliv

“Jamen, jeg er blevet farmor til Harald på to år og mormor til lille Kleo. Er det ikke nogle søde navne? Det er altså stort at se næste generation komme til og se sine egne børn blive forældre. I starten sad jeg og stir­rede på min søn, helt blæst bagover, fordi han sagde ‘lille skat’ og kunne få sit barn til at sove. Jeg kan mærke, at jeg har savnet at være en del af et lille barns verden, hvor en mariehøne og en kastanje kan fylde en eftermiddag. Det elsker jeg.” 

Livsvidner

“Jeg har været heldig at møde gode voksne som barn. Blandt andre Karen, som var pædagog på det behandlingshjem, hvor jeg boede. Hun er kun 20 år ældre end mig, men hun virkede meget voksen dengang, og hun kan fortælle mig, hvordan jeg var som 14­-årig. Jeg har også en lille håndfuld ven­inder, som jeg har kendt siden folkeskolen og gymnasiet. Nogle, som har kendt mig, inden jeg blev en offentlig person, og det er guld værd.” 

Livræd

“I mit nye sundhedsprojekt har jeg godt kunnet være lidt bange for at blive kedelig, og derfor har det været vigtigt for mig at finde argumenterne for, at rødvin er så sundt, som det er! Det har altid irriteret mig, når mennesker skulle missionere, fordi de har gjort sådan, som jeg nu lige har gjort, og derefter vil redde hele verden.” 

Livredder

“Hvis der er noget, jeg ville ønske, jeg havde vidst, dengang jeg for alvor blev kendt som mønsterbryderen over dem alle, så er det, at selv om jeg har reddet mig selv fra min barn­dom – selv om det er lykkedes mig at få en uddannelse og få børn, som ikke er blevet anbragt – så er jeg ikke nødvendigvis den bedste til at redde andre med samme ud­gangspunkt. Jeg er jo bare uperfekte, nærtagende mig. Jeg forstår godt alle, som rækker ud og vil have et godt råd fra mig, men jeg prøver at lade være med at have dårlig samvittighed over ikke at kunne hjælpe dem alle.” 

Livsråd

“Du kan ikke redde alle? Nogle gange har jeg det som Klokkeblomst i Peter Pan i den scene, hvor en af ungerne lige griber fat i hende og drysser tryllestøv ud over hunden, så den også kan flyve. Det ser ikke rart ud for hende, vel? Det er i hvert fald det råd, jeg giver andre unge mønsterbrydere, når jeg træffer dem rundt om i landet. Du skal ikke nødvendigvis være mother-­fucking­-Teresa.”  

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 7. januar 2021.

Seneste

Måske er du interesseret i...