Lisa rejste alene om på den anden side af jorden
Lisa Hein Ruggaard (55). © Kåre Viemose

Lisa rejste alene om på den anden side af Jorden: “Jeg lærte at gøre det, jeg drømmer om nu!"

Lisa Hein Ruggaard rejste alene down under og mødte vild natur og backpackere, hun kunne være mor til. Og så lige en enkelt amerikaner, der brugte læsebriller og er fulgt med til Danmark

23. februar 2020 af Karen Greve

Lisa Hein Ruggaard (55)

  • Har en kæreste og er mor til Selina på 25 og Silas på 19 år.
  • Er konsulent. 

HVEM: Lisa rejste alene.

HVAD: Rundrejse. (Dog med kuffert i stedet for med rygsæk).

HVOR: Over Dubai og Abu Dhabi til Australien, New Zealand, Singapore og Bali.

HVORNÅR: Fra 10. januar til 31. marts 2019. 

Lisa fortæller om sin rejse om på den anden side af jorden
Lisa Hein Ruggaard (55). © Kåre Viemose

Hvordan fik du ideen?

“Min datter er flyttet hjemmefra, og da min søn sidste år fyldte 18 år, tænkte jeg: For dælen da, hvad skal jeg stille op nu? Nogen­lunde samtidig læste jeg om en amerikansk advokat, som havde levet på en sten, sparet op og pensioneret sig selv, før hun fyldte 40 år, for at kunne rejse verden rundt. 

Det inspi­rerede mig til at tage orlov, for jeg drømte om noget andet end hverdag og job. Min datter syntes, det var cool, og da jeg spurgte min søn, som stadig bor hjemme, om han ville bo alene i huset i tre måneder med mad­penge fra mig, sagde han straks: ‘Bare tag af sted med det samme!’. Han var helt med på det arrangement. Og helt ærligt: Jeg er sund og rask, men jeg er ikke 35 år mere, og jeg vil nødig stå senere og tænke, at jeg skulle have rejst, mens jeg kunne.” 

Lisa rejste om på den anden side af jorden alene
Midt i et natur-eventyr i New Zealand.


© Privatfoto

Hvordan forberedte du dig?

“Det var første gang, jeg skulle rejse alene uden at have aftaler eller møder med venner undervejs. Det betød, at jeg valgte nogle ret sikre lande at rejse i. 

Det var ikke et mål i sig selv at rejse alene. Jeg spurgte min daværende kæreste og et par venner, om de kunne tænke sig at rejse med, men jeg indså ret hurtigt, at hvis jeg ville det her, så måtte jeg gøre det selv. Det havde jeg det fint med. 

Jeg kontak­tede Kilroy Travels, som hjælper unge og studerende, og jeg fik fin rådgivning, selv om jeg hverken er det ene eller det andet. Det var fint at få rejseråd om visum til Australien, tøjvask undervejs og om, hvilke oplevelser, som bedst ville passe til mig. 

Jeg vidste godt, at det var risikabelt at tage orlov fra mit job, men jeg tog tre måneder, og jeg havde sparet op til de 75.000 kroner, rejsen endte med at koste. Hvis man regner tabt arbejdsfor­tjeneste og udgifter til hus og min søn her­ hjemme med, er det selvfølgelig meget mere. 

Og da jeg kom hjem, var min stilling nedlagt. Men undervejs på min rejse havde jeg alligevel gjort mig tanker om, hvordan mit ar­bejdsliv kunne ændres, og nu fik jeg mulighed for at realisere det.” 

Lisa fortæller om sin rejse alene
Hvem sagde The Big Blue? I New Zealand svømmede Lisa med delfiner.


© Privatfoto

Hvordan var det at rejse alene?

“Jeg boede på hostels eller dorms, en slags vandrehjem, hvor vi kunne sove 12 menne­sker af begge køn i samme rum. De fleste var på mine børns alder, men det var, som om både alder, køn og nationalitet blev udvisket lidt sådan et sted. 

Vi talte mest om, hvor vi havde været i går, og hvor vi skulle hen i mor­gen. Det er let at lære nogen at kende... Men jeg kunne da godt se, at om aftenen, så gik jeg på badeværelset for at tage min mascara af, så jeg kunne komme i seng og være frisk til morgendagens oplevelser, mens alle andre tog mascara på for at gå i byen. 

Og det var også mig, som havde plaster i tasken og ekstra mad med, når nogen af dem havde glemt frokost på udflugter. Der har jeg jo 25 års erfaring som mor og har altid den store taske med.” 

Lisa sov på hostel eller et dorm på hendes rejse
Og sådan sov Lisa det meste af tre måneder. På et hostel eller et dorm.



© Privatfoto

Hvilken oplevelse husker du som helt speciel?

“Efter Australien tænkte jeg, at det ikke kunne blive smukkere, men på New Zealand oplevede jeg de mest fantastiske ting. Da jeg svømmede rundt med delfiner omkring Kaikoura og så syv hvaler, toppede min tur. 

Men der var også den dag, jeg ankom til Melbourne efter 13 timer i bus fra Sydney. Jeg satte mig med min Ipad i receptionen på det dorm, hvor jeg skulle sove, og ved siden af mig sad en mand, der sagde, at det var helt rart at se en anden, der også brugte læsebriller. Det ene tog det andet, og vi endte med at blive kærester. Lige nu er han i Danmark på turistvisum.” 

Lisa mødte en amerikaner på sin rejse til den anden side af jorden
“Love was in the air”. Amerikaneren, Lisa tog med hjem.


© Privatfoto

Hvornår blev du udfordret?

“Jeg er nok meget rationel og har ikke den der irrationelle frygt for højder eller farlige dyr. Der er mange, der frygter Australien, fordi der virkelig er alt fra slanger og skor­pioner til giftige gopler og krokodiller, og hvad ved jeg. 

Men på et tidspunkt havde vi en guide, som sagde, at sidste år døde der kun tre mennesker i hele Australien af slangebid, mens 15 døde selfiedøden, mens de for eksempel balancerede på en kant for at få det perfekte foto. 

Det gælder om at opføre sig fornuftigt og høre efter de lokales råd. Jeg var faktisk i Christchurch under terroran­grebet, der dræbte 51 mennesker og sårede 49, men jeg nåede ikke at blive rigtigt bange. Der løb så mange rygter, og det var svært at vide, hvor alvorligt det var, når du kun hørte løse rygter.” 

Lisa fortæller om sin alenerejse til den anden side af jorden
Så så man lige en kænguru hoppe forbi. Det er vildt så vild, verden er.


© Privatfoto

Hvad har du lært?

“Jeg har lært, at jeg ikke er afhængig af andre på rejser. At rejse alene er ikke at være ensom. Allerede i lufthavnen i København faldt jeg i snak med en australier, som jeg mødtes med senere. 

Jeg oprettede en slags rejsedagbog på Facebook, hvor familie og venner kunne følge med i mine oplevelser undervejs, og det var utroligt dejligt med beskeder hjemmefra. Og så har jeg lært at gøre det, jeg drømmer om nu! – og ikke udskyde det fem år, eller til jeg går på pension. 

Jeg har nok også lært at være mere nøjsom. Selv om jeg forsøgte at pakke let, havde jeg alt for meget med. 12 T-­shirts! Da jeg kom hjem, syntes jeg, det var helt sindssygt med alt det tøj, jeg har. Alle de sommersandaler, når jeg nu i tre måneder havde gået i den samme praktiske model! Det kan tælles på en hånd, hvad jeg har købt af tøj, siden jeg kom hjem.” 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 12. december 2019.

Seneste

Måske er du interesseret i...