Læs Robin Williams' enkes kraftfulde essay om hans sidste dage
© Wenn.com

Robin Williams' enke skriver hjerteskærende essay om hans sidste dage

I et stærkt personligt essay skrevet af Williams' enke, Susan Schneider Williams, får vi et indblik i skuespillerens sidste dage

3. oktober 2016 af Louise Gellert Kätow

Robin Williams' alt for tidlige død var lige så chokerende, som den var uforklarlig. Nu har vi fået lov til at få et indblik i skuespillerens sidste dage i form af et stærkt personligt essay, som er skrevet af hans enke, Susan Schneider Williams, i det videnskabelige tidsskrift Neurology.

Williams blev diagnosticeret med Parkinsons, men det tegnede kun et lille billede af de problemer, han stod over for. Han led nemlig også af den knap så kendte, men dødbringende sygdom, 'Lewy body disease'.

Et stærkt forhold

"Ikke alene har jeg mistet min mand til LBD, jeg mistede også min bedste ven," skriver Schneider Williams og fortsætter: 

"Robin og jeg havde et stærkt forhold med ubetinget kærlighed, som vi begge havde længtes efter. I de 7 år vi fik sammen, fik vi fortalt hinanden om vores største håb og frygt uden nogle fordomme, kun sikkerhed. Som vi ofte sagde til hinanden, var vi hinandens anker og 'mojo': den magiske eliksir af følelsen af at være jordnær og inspireret på samme tid af hinandens tilstedeværelse."

Svært ved at huske replikker

Essayet dækker Robin Williams' forværrede psykiske tilstand, hans manglende evne til at huske replikker og de virkninger, som sygdommen havde på hans mentale stabilitet. Det er hjerteskærende, men værd at læse, hvis du ønsker at åbne et vindue ind i en tragisk og rørende kærlighedshistorie.

Den Oscar-vindende skuespiller, der er kendt for sine roller i film som Mrs. Doubtfire og Good Will Hunting, døde den 11. august 2014.

Du vil (garanteret) også kunne lide