Eksperten
- Lotte Palsteen er psykoterapeut og forfatter til bogen Din teenager er dit spejl – tør du kigge i det.
- Underviser i relationsarbejde og holder foredrag om teenagere og forældre.
En teenagemor, jeg, undertegnede journalist, kender, havde i en periode en tegneseriestribe hængende på køleskabet, hvor første billede viser en rasende teenagepige, der råber eder og forbandelser efter sine forældre, efterfulgt af et “I forstår mig overhovedet ikke” og et hårdt smæk med døren til teenageværelset. På næste billede ser faren lamslået på moren og spørger: “Hvad sagde du dog til hende?”. Og moren svarer: “Jeg sagde bare: Hej”.
I den situation og i forskellige andre situationer, hvor dit teenagebarn ikke virker helt, som han eller hun plejer, og måske har reaktioner, som ikke umiddelbart giver mening, vil psykoterapeut Lotte Palsteen foreslå, at du forsøger at nærme dig dit barn med nysgerrighed i stedet for vrede/afmagt/latter.
For der kan være meget på spil i en sårbar periode for både dit barn, dig selv og jeres forhold til hinanden.
“Jeg ser en tendens til, at vi kan komme til at blive trætte i ansigtet, når vi fortæller om teenagere. Gøre dem til problemet. Gøre dem forkerte. Mit bud er, at vi kigger på, hvad de spejler? Hvad fortæller de med deres reaktioner? De kan være en direkte spejling af os selv. Det er en sårbar tid for dem. De er sårbare over for at være forkerte og uduelige, og det kan vi komme til at nære. Måden, vi ser dem på og går til dem på, er vigtig,” siger Lotte Palsteen.
Det kræver viden, vilje og mod at kigge på og ændre nogle mønstre, som måske trækker flere tråde tilbage i din familie, og som du måske ikke engang er klar over, at du trækker på. Men det kan lade sig gøre, og du begynder ved at finde svar på de typiske spørgsmål, som psykoterapeut Lotte Palsteen støder på, når hun holder foredrag om teenagere og forældre i hele landet. Følg med her!

5 spørgsmål, du gerne vil have svar på
“Min teenager er mit spejl”. Hvordan det?
“Et lille barn idealiserer naturligt sine forældre, og det kan være en voldsom oplevelse, når dit store barn pludselig river sløret væk og ser dig med fejl og mangler som alle andre mennesker. Det skaber ballade, og de konflikter, som får dig i mest affekt, er typisk dem, hvor du selv har eller har haft noget på spil.
Hvis du er opdraget med, at det er en bestemt – forkert – type mennesker, der får tatoveringer, kan det være svært for dig, at din teenagedatter vil have netop en tatovering – også selv om den for hende repræsenterer en anden værdi.
Mange af os har skrammer fra vores egen ungdom, og vores børn kan spejle ting fra dengang, som vi kan reagere på. Også positive ting. Du kan lære meget af din teenager. Hvis du tør lade dig inspirere,” forklarer psykoterapeut Lone Palsteen.
Hvad skal jeg vide om teenage-hjernen?
“Der sker markante forandringer i hjernen fra cirka 12 år til 24 år, og her finder du svar på mange ting, der måske undrer dig.
For eksempel er teenage-hjernens følelsescenter overaktivt. Teenagere har ofte svært ved at aflæse følelser og reaktioner hos andre, og i kombination med deres egen følsomhed kommer de derfor til at tolke et neutralt ansigt som vredt. Du kan måske genkende at blive mødt med: ‘Hvorfor er du sur? Du er altid så sur?’, selv om du i virkeligheden slet ikke var sur og selv mener, at du stillede et neutralt spørgsmål.
Desuden er frontallappen i teenage-hjernen ikke færdigudviklet, og derfor kan teenagere ikke på samme måde som voksne sætte sig mål, planlægge og holde fokus. De har naturligt en mere impulsiv adfærd.”
Hvilke spørgsmål skal jeg stille mig selv?
“Din teenager kan være din vejviser. Spørg dig selv, hvorfor du bliver provokeret af blåt hår? Kan du huske situationer, hvor du blev udskammet som ung? Hvor du blev grinet af eller hånet i klassen?
Vi har alle ting, som lagrer sig i den implicitte hukommelse, så det er ikke sikkert, vi ved, hvorfor vi reagerer, som vi gør. Men vi kan prøve at stille os selv nogle spørgsmål og komme det nærmere. Det er vigtigt at tage hånd om din egen historie for at kunne se din teenager klart.”

Hvordan bliver vi bedre til at nå hinanden?
“Kernen i det her er, at de unge længes efter at føle sig forstået og mødt. Forudsætningen er at blive klædt på til, hvor du skal sætte ind.
Jeg møder ofte forældre, som bliver ved at gøre det samme, selv om det ikke virker. ‘Jeg har sagt så mange gange, at du skal rydde op. Hvorfor lærer du det ikke?’. Hvis du gør noget, som ikke virker, så hold op med at gøre det.
Hvis din teenager har en adfærd, du ikke forstår, så forsøg nysgerrigt at finde ud af, hvad hun eller han fortæller dig. Hvis de virker ligeglade med, hvad du siger, så spejler de måske i virkeligheden en følelse af, at du er ligeglad med dem? At du ikke lytter?”
Hvad kræver det af mig at forstå min teenager?
“Det kræver mod at se i spejlet. Mange af os kvinder 40+ er vokset op med, at vi ikke skal være selvoptagede. Derfor reagerer vi på teenagere, som selvoptaget tilbringer dagen på sofaen. Det er godt at få den skyggeside ud af skabet. Måske skal du lære at ligge lidt mere på sofaen?
Mange forældre kæmper med følelser af at have fejlet. Vi kan have idealer, men vi har haft for travlt, skældt ud, ladet vores børn spille for meget computer. Og der vil jeg bare sige: Det skal flyde med medfølelse for os selv. Vi må tilgive os selv for vores fejl. Få sagt undskyld og repareret. Vi skal favne alle vores sider, mærke grådighed og dovenskab og være ærlige. Så har vi frihed til at udleve det på en sund måde.”

5 reaktioner fra din teenager, du gerne vil forstå
Tavshed
I skolen er der “ikke sket noget”, og weekenden har “været o.k.”. Kort sagt: Din teenager fortæller ingenting, og du aner ikke, hvad der foregår hverken i eller uden for skolen.
“Det er vigtigt at finde en balance, for din teenager har ret til et privatliv, og som mor skal du vænne dig til ikke at vide alt længere. Samtidig må du ikke bare slippe og opgive at komme i dialog. Teenagere har stadig brug for deres forældre. Især drenge kan mangle sprog for de intense følelser, der buldrer af sted i dem.
Undgå bebrejdelser som ‘hvorfor fortæller du mig aldrig noget’, og tænk over din timing. Vent til et tidspunkt, hvor dit barn selv er åben, og vælg gerne en gåtur, en køretur eller en fælles madlavning som udgangspunkt for en snak. Det føles mindre dramatisk sådan.”
Roderi
På teenageværelset ligger der snavset tøj i bunker, forskelligt brugt service og et virvar af diverse opladere, fotokopier fra skolen og en masse dimser.
“Apropos hjernen, så kan din teenager have brug for hjælp til at organisere opgaver. Du skal ikke gøre alt for dit barn, men måske kan du hjælpe med at rydde op, så I får det gjort sammen? Jeg ser forældre, der i angst for at curle deres børn går i den anden grøft og nægter at hjælpe dem med at lappe en cykel. Husk, at de hurtigt mister overblikket i den alder, og små ting kan virke uoverstigelige. Det skal de have hjælp til at klare.”
Sløvhed
Din teenager sover uden problemer til efter frokost og kan snildt få dagen til at gå med at kigge skiftevis på sin telefon, computer og eventuelt fjernsynet. Sådan kan en hel weekend faktisk gå.
“Det er helt normalt, og hvis du tænker efter, så sov du sikkert også selv længe i den alder? Husk at tage ansvar for det, du selv gør. Hvis du vækker dit barn hver dag og kører ham eller hende rundt til alt, så skal du ikke brokke dig, men holde op, hvis det irriterer dig.
Det handler om at kunne rumme den frustration, det skaber at sætte grænser. Konflikter kan ikke undgås og skal det heller ikke, men du skal tage ansvaret for dem, så dit barn kan være tryg undervejs.”

Svingende humør
Teenagere kan vågne skiftevis syngende og skidesure, og inden du når at lave kaffe, kan humøret være vendt 180 grader, og du behøver ikke engang at sige eller gøre noget. Det sker bare.
“Det kan tit forklares med de ting, der sker i hjernen. Kunsten er ikke at tage det personligt. Du kan have de bedste intentioner og få et grimt svar, og selvfølgelig gør det noget ved dig. Måske bliver du selv lidt teenager og tænker, at så kan det også være lige meget? Men her gælder det, at du må være den voksne og prøve at rumme det.
Måske er der sket noget i skolen, måske har din følsomme teenager lige fået en sårende besked på telefonen? Hvis du i stedet for at lukke af viser medfølelse, finder du ofte ud af, at humøret svinger med og omkring noget helt andet end dig.”
Offerrolle
At gå ud med skraldet er en voldsom opgave. Det tager en evighed at lappe en cykel. Åh, alle de ting, man skal, det er næsten ikke til at nå at brokke sig over det hele!
“Jeg hører tit, at rollen som offer kan irritere forældre, fordi det minder dem om deres egen mor eller far. De følelser, der får os mest i affekt, handler tit om os selv, og når vi bliver bevidste om det, er det lettere at se vores barn med andre øjne. Så opgaven for dig som mor er at få øje på, hvilke konflikter der får dig op i det røde felt, og komme i tanke om, hvad de handler om,” siger psykoterapeut Lotte Palsteen.
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 10. september 2020.