Kunne du blive hjerteløber?

Det begyndte med ...

“Jeg blev hjerteløber, da hjerteløberordningen blev gjort landsdækkende i maj sidste år. Til daglig arbejder jeg som anæstesisygeplejerske, og jeg har interesseret mig for genoplivning i mange år. Jeg ved, hvor meget få minutter betyder for overlevelsen ved hjertestop, og hvis man kan hjælpe et andet menneske med at overleve, er det jo fantastisk. Jeg ville have det skidt med at vide, at en af vores naboer havde haft hjertestop, mens jeg sad i sofaen 200 meter væk uden at gøre noget.”

Jeg løber, når jeg bliver kaldt

“Jeg har, ligesom andre hjerteløbere, en app på min smartphone, hvor jeg kan blive kaldt i hele landet inden for en radius af 1,8 kilometer, når der er meldt hjertestop på 112. Jeg kan godt slukke for appen, men det gør jeg aldrig. Jeg vil hellere sige nej, hvis det passer dårligt, og det gør det for eksempel, hvis jeg er til gadefest og har drukket vin. Jeg styrter heller ikke ud af Føtex med to børn, hvis jeg bliver kaldt der. Ambulancen når helt sikkert frem før mig i den situation, og derfor har jeg ikke dårlig samvittighed over at sige nej.

Sidste gang jeg sagde ja til at løbe, fik jeg en alarm klokken 19.30 en aften, hvor jeg sad i min stue og læste. Det var et hjertestop 550 meter væk. Jeg skulle hente en hjertestarter først. I mit eget nabolag ved jeg godt, hvor de sidder, men jeg har også prøvet at blive kaldt, da vi var på besøg hos mine svigerforældre. Der fulgte jeg anvisningerne på appen for at finde den nærmeste hjertestarter.”

Det betyder det

“Jeg oplever, at det at stå i folks hjem og arbejde for deres kæres overlevelse betyder rigtigt meget. Da jeg havde hentet hjertestarteren, tog jeg ud til adressen. Der lå en på gulvet, og ægtefællen stod i døren. Der var allerede en anden hjerteløber i gang med at give hjertemassage og indblæsninger, så jeg spurgte, om han kunne fortsætte lidt, mens jeg satte hjertestarteren på. Da den var klar, lavede vi en analyse, der viste, at der ikke var en stødbar hjerterytme. Derfor fortsatte vi med hjertemassage, indtil ambulancen nåede frem. Lige inden ambulancen kom, ankom en tredje hjerteløber, som kunne se, at vi var godt i gang, og derfor i stedet tog sig af ægtefællen.

Jeg plejer altid selv at blive og snakke lidt, hvis der er pårørende tilbage, når ambulancen er kørt. Genoplivning er en voldsom oplevelse. De spørger ofte, hvordan chancerne for overlevelse er, og jeg svarer altid, at det ved jeg ikke. Hjerteløbere får ikke besked bagefter, om personen har klaret det. Men vi ved, at det, vi gør, øger chancen for at overleve.”

Det har jeg lært

“Det er selvfølgelig en fordel, at jeg er anæstesisygeplejerske, og det betyder nok også, at jeg er meget nøgtern i situationen. For mig er det en professionel rolle, jeg træder ind i som hjerteløber. Jeg har ikke haft behov for at benytte mig af det tilbud, hjerteløberordningen altid giver, når man har været ude, om at tale oplevelsen igennem.

At være hjerteløber giver mig en god følelse af at yde omsorg. Jeg lever fint med uvisheden om, hvordan det endte. Jeg ved, at jeg har kæmpet for et menneske og gjort det, så godt jeg kunne. Når jeg kommer ud som hjerteløber, ser jeg i højere grad en person i stedet for en patient, som jeg er vant til på sygehuset. Jeg møder jo et menneske i eget hjem, i sit eget tøj og med pårørende omkring sig, det er noget helt andet. Men min faglighed og erfaring gør det let for mig at få et overblik over situationen.”

Mit bedste råd til andre

“Rigtigt mange kan gøre det, jeg gør. Min datter er ved at tage kørekort, og der har hun været på førstehjælpskursus, og så snart hun fylder 18 år, vil hun også melde sig som hjerteløber. Hvis du har været på et førstehjælpskursus og defor kan hjertelungeredning og ejer en smartphone, kan du tilmelde dig. Men du skal være robust og lidt modig.

Du kommer ud til et menneske, der kan være blå, og der kan være blod og sekreter, du skal have tøjet af et fremmed menneske og forholde dig til chokerede pårørende. Det er voldsomt, vi reagerer ikke ens, og min mand har for eksempel ikke tilmeldt sig hjerteløber-ordningen på nuværende tidspunkt.

Men det, at du bliver kaldt, giver dig også et lille rum til mental forberedelse. Og husk, at for hvert minut falder chancen for overlevelse med 10 procent, og der går let 10 minutter, inden en ambulance kan nå frem. Der kan hjerteløberen gøre en forskel.”

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 27. maj 2021.