I J.M. Barries populære fortælling om Peter Pan fortæller Wendys mor børnene, at deres far har lagt alle sine drømme ned i en skuffe. Han åbner skuffen en gang imellem og kigger på drømmene. Det bliver svære og svære at lukke skuffen, men han gør det alligevel – og det er modighed.
Barries ord beskriver smukt, hvordan forældre er villige til at ofre alt for deres børn, men de er ikke nødvendigvis sande. For er det virkelig nødvendigt at opgive alle ungdommens drømme, blot fordi du er blevet lidt ældre og har startet en familie?
Uanset om du er én af dem, der har lagt en drøm på hylden, eller om en ny drøm er opstået, så er det aldrig for sent at udleve den. Se blot på disse kendte kvinder, der beviser, at drømme kan udleves og succes kan opnås i alle aldre.
Laura Ingalls Wilder
Laura Ingalls Wilder, der er forfatteren til de populære børnebogserie Det lille hus på prærien, fik sit store gennembrud som forfatter i en alder af 65 år, hvor hun udgav den første bog i serien: Det lille hus i den store skov.
Wilder var faktisk allerede klar med sin første selvbiografiske roman cirka 10 år før udgivelsen af hendes første bog, men den blev afvist. Wilder tog dog ikke et nej for et nej. Hun arbejdede videre på sin roman og ændrede den fra en selvbiografisk voksenbog til at være en børnebog. Hun ændrede også fortælling fra at centrere sig om historiske fakta til at handle om karaktererne, deres personlige udvikling og deres liv på prærien. Og det gjorde Wilders fortælling til en succes!
Susan Boyle
Susan Boyle er 48 år, da hun møder op til audition på Britain's got talent. Og hendes stemme overvælder verden! Dengang var hun en stille og genert kvinde, der er blevet en inspiration og påmindelse til os alle om ikke at dømme folk på deres ydre. Hendes er en ægte solskinshistorie om, at det aldrig er for sent at udleve sine drømme.
Jane Lynch
Vi kender hende hovedsageligt fra tv-serien Glee, hvor hun spiller den noget gemene cheerleader-træner Sue Sylvester.
Hun har gennem sit liv hovedsageligt spillet på teater og haft små roller i tv-serier. Hun er dygtig til sit arbejde, og selv som birolleindehaver stjæler hun ofte scenen fra hovedrollerne med sine skarpe replikker og dygtige skuespil!
Da hun landede rollen som Sue Sylvester i en alder af 49, tog hendes karriere for alvor fart, og hun endte også med at vinde flere priser for rollen – blandt andet en Emmy i 2010.
Viola Davis
Denne seje kvinde er den første afroamerikanske kvinde, der er blevet nomineret til tre Academy Awards - og den første, der har vundet både en Oscar, Tony og Emmy. Hun har gennem tiden spillet en masse biroller, men hun fik sit gennembrud på spillefilm i 2008, hvor hun i en alder af 45 år fik en rolle i Doubt, der gav anledning til flere prisnomineringer. Hendes helt store gennembrud kom i 2010, da hun spillede hovedrollen som Aibileen Clark i det hjerteskærende drama Niceville.
Julia Child
Hun var over 30, før hun lærte at lave mad. Alligevel bliver hun kvinden, der gør det franske køkken en del af almindelig menneskers madlavning med sin kogebog Mastering the Art of French Cooking.
Hun var 49 år, da hun udgav kogebogen, som vandt stor succes. Hun endte med at blive et amerikansk madlavningsikon, især da hun begyndte at lave tv-programmer, hvorigennem hun gjorde fransk couisine let tilgængelig for den almindelig kvinde (og mand).