Katrine Engberg kender følelsen af ensomhed

er gift med mad-iværksætter, kogebogsforfatter og tv-vært Timm Vladimir, som hun har Cassius på 11 år med.
er forfatter. Debuterede i 2016 med krimien Krokodillevogteren og har skrevet fem bøger til udgivelse i 28 lande. Tidligere koreograf og danser.
er aktuel med krimien Isola, som foregår på Bornholm.

Livskraft

“I mange år havde jeg som danser og koreograf en profession, som var spændende og privilegeret, men som bare ikke var mig. Jeg følte mig aldrig rigtigt hjemme i teatermiljøet, og når jeg kiggede på resultatet af mine anstrengelser, var jeg tit utilfreds.

Da jeg i 2016 skrev min første krimi, Krokodillevogteren, oplevede jeg en ren følelse, jeg aldrig havde haft før. Følelsen af at være landet. Der var ingen tvivl – og jeg tvivler ellers på det meste – men jeg kunne mærke, at det var rigtigt for mig.

Det at være på rette hylde har frisat energi i alle facetter af mit liv. Jeg er opslugt, når jeg skriver, det gør mig glad, og jeg har ikke savnet dansen et sekund.”

Arbejdsliv

“Temaet i min nye bog har ført mig ud af København, hvilket er lidt ironisk, eftersom min krimiserie nu sælges i udlandet som en københavner-serie. Men bogens tema er ensomhed, og det gav mening at lade handlingen udspille sig på Bornholm.

Jeg har længe været forelsket i Bornholm, der både er en solskinsø, men også en klippeø med en voldsom social slagside og lange vintermåneder. Det kan virke prætentiøst, når en krimiforfatter begynder at tale om en dybere mening og flere lag, men det er nu engang sådan, at det, der driver mig som forfatter, er dybere end et mord og en opklaring. Og sådan er det også i de krimier, jeg selv læser.”

Privatliv

“Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at jeg har valgt et tema om ensomhed. Jeg kender følelsen af ensomhed. Jeg er vokset op med en fornemmelse af at være alene i verden, selv om jeg havde en kærlig familie.

Jeg var dårlig til nære relationer som barn og ung. Fordi jeg følte mig usikker i min kerne, havde jeg altid en følelse af ensomhed, selv når jeg var sammen med andre. Jeg forsøgte tidligt at skabe et bolværk mod den følelse, som skræmte mig og stadig skræmmer mig, og som ung søgte jeg ind i miljøer, hvor jeg kunne være sammen med andre uden at skulle knytte mig til dem via en samtale.

Sådan begyndte min dansekarriere. Dybest set handler evnen til at knytte sig til andre om at tro på, at man er værd at elske, og hvis man ikke tror på det, så forstiller man sig en smule sammen med andre, og det er anstrengende.

For mig ændrede det alt, da jeg som 21-årig fik en kæreste, der elskede mig som den, jeg er, og gav mig den kærlighed, jeg higede efter. Han var god for mig.”

Kærlighedsliv

“Timm (Vladimir, red.) er uden sammenligning det vigtigste menneske i mit liv sammen med vores søn. Han er den, jeg er tættest på, og jeg tror, vi har været heldige. Og nu siger jeg det bare, som det er: Hvis du ikke har lyst til at knalde, så er der ikke noget at komme efter, uanset hvor mange fælles interesser I har, og hvor gode samtaler I kan have. Og jeg må bare sige, at efter 16 år, så har jeg stadig lyst til ham på alle måder. Vi kan både grine og diskutere og bare være sammen.

Men vores liv er ingen Askepot-historie. Jeg ved godt, at så snart du googler mit navn, kommer der en historie op om, at vi gik fra hinanden i en kort periode, hvor jeg var forvirret. Vi har haft vores kriser som alle andre par. Men vi har det rigtigt godt lige nu, og han er det menneske, jeg helst vil være sammen med.”

Livvidde

“Som tidligere danser har jeg fået en kropsbevidsthed forærende, som jeg nyder godt af i dag. Jeg er min krop, men min krop er også mit værktøj, og jeg er først og fremmest optaget af dens funktionalitet.

Og så er jeg da præget af at være gift med en mand, der i den grad går op i fødevarekvalitet. Timm tror virkelig på at tilberede mad fra bunden, og vi spiser mindre, når det er af god kvalitet.”

Livsvidner

“Jeg har tilegnet min nye bog til storesøster Laura, fordi hun altid har repræsenteret en urokkelig kærlighed og opbakning i mit liv. Det at have et andet menneske i dit liv, der ved, hvorfor du altid siger ‘fatiguere salaten’, for det sagde vores mormor, det er en vidunderlig ting. Min søster har været mit vigtigste værn mod ensomhed.”

Livtag

“Den krise, som senest har fyldt mest for mig, handler om min stedfar, der døde for lidt over et år siden efter et sygdomsforløb, hvor han det sidste år blev så dårlig, at han ikke kunne klare sig selv. Det var en lang periode, hvor min familie og jeg prøvede at gøre det så godt for ham som muligt, og det var i den grad utilstrækkeligt.

Det er enormt svært at overtage et andet menneskes liv, og det var hårdt at se en, jeg har kendt og elsket hele mit liv, smuldre væk. At være der for et døende menneske er i virkeligheden en masse transport, logistik, sene aftener og noget med at tørre pis op fra gulvet.

Jeg prøvede alt, hvad jeg kunne, og jeg kæmper stadig med følelsen af, at det ikke var nok. Han havde brug for mere og var ikke klar til at dø i en alder af 69 år. Jeg ved faktisk ikke, hvordan vi kom igennem det.”

Livredder

“Jeg kunne nævne mange, men min redaktør Birgitte skylder jeg den største tak. Jeg mødte hende tilfældigt til en fest, da jeg havde skrevet Krokodillevogteren. Hun kom hen til mig og sagde: ‘Vi skal arbejde sammen, jeg kan lære dig noget’. Da vi efterfølgende mødtes for at snakke om nogle sider, jeg havde skrevet, var det ligesom at være på en date, hvor alt klikker. ‘Nå, kan du også lide citronmåner’, du ved.”

Livsråd

“Generelt har jeg ramt et punkt i livet, hvor jeg lever efter et credo, der hedder, at jeg kun er sammen med mennesker, jeg holder af. Hvor vi bygger hinanden op. Jeg har tidligere dyrket venskaber, hvor jeg har tænkt: 'Det var satans, så ked af det, jeg er, når vi har været sammen, men du er jo spændende, så det er nok mig…’. Den slags har jeg lagt bag mig, og det er frisættende.”

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 12. november 2020.