Johanne Helger Lund er gift og mor til Cornelius på 16 og August på 13 år. Hun er designer, tilskærer og indehaver af sit eget bæredygtige tøjmærke, Ecouture.
I nakken på dit tøj står der blandt andet 'amazing', 'lovely' og 'fantastic'. Hvorfor?
“Den feedback, vi kvinder giver os selv, når vi prøver tøj, er ofte et mere negativt billede end det, andre ser. Jeg er forbløffet over, hvad helt almindelige, skønne kvinder tænker om sig selv. Størrelserne small, medium og large er kun vejledende. Og så kan der lige så godt stå noget sødt i nakken, når du alligevel skal prøve dig frem. Det gavner både selvtilliden og miljøet, hvis færre ting går til, fordi størrelsen er forkert.”
Hvorfor blev du designer?
“Jeg er født med teaterblod i årerne, men lærte hurtigt, at alt det sjove foregår bag scenen. Allerede som 14-årig syede jeg mine første teaterkostumer.”
Hvordan ligner du din mor, skuespiller Anne Marie Helger?
“Jeg ligner min mor fysisk og i mine holdninger. Vi har også begge noget med kjoler, farver, blomster og flæser. Min stil er dog mere klassisk og enkel. Da jeg var ung, ville jeg gerne lægge afstand til mine forældre, men jeg har bare altid lignet min mor så meget, at folk kom hen og spurgte: ‘Er du ikke Anne Marie Helgers datter?’. Nu har jeg nået en alder, hvor jeg er stolt af min mor.”
Hvornår klimapjækker du?
“Jeg vil helst ikke pjække, men selv om jeg skaber miljøvenligt tøj, vil produktionen altid sætte klimaaftryk. Privat er jeg i et kæmpe dilemma, for jeg bruger giftig neglelak. Som byrotte er jeg allerede fyldt med alt muligt halløjsa. Vi har kødfrie dage for miljøets skyld. Og det var med vildt sort samvittighed, at jeg fløj til Aalborg for nylig. Men så tænkte jeg på, at jeg normalt altid cykler, og at vi ingen bil har. Det, håber jeg, udligner lidt...”
Hvor er du i dit liv lige nu?
“Jeg er meget ængstelig på vores børns vegne i forhold til vores jord. Men jeg har smøget ærmerne op og er totalt i gang med at rette op. Jeg håber, vi kommer til at se tilbage på det som en klimarevolution. Som jeg var med til. Det bliver måske kun en dråbe i havet, men jeg vil gerne kunne sige, at jeg gjorde, hvad jeg kunne.”
At være 40+ er?
“Jeg var lidt skeptisk, men det er pragtfuldt og den sjoveste og rareste alder. Nu kan jeg se mig selv i spejlet og ligefrem tænke, at jeg er meget flot. Den accept er først kommet nu. Også selv om jeg nu kan se, at jeg var sindssygt flot i mine 20’ere.”
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv 78.
