Magasinet Liv forsider med Sofie Gråbøl
Her er det nye nummer af Magasinet Liv og det allerførste nummer, der er 11 år gammelt. I begge tilfælde har vi skrevet Sofie Gråbøls alder på forsiden.

Jo, vi skal nævne alder!

Jeg synes, vi skal skilte med vores alder og stå ved vores alder. For hvis vi ikke gør det, ryger det jo (tilbage) i tabu-kurven, mener Magasinet Livs chefredaktør.

11. februar 2022 af Lea Østergaard Andersen

I disse dage er der sat gang i en samtale om alder i medier og på sociale medier. Som er fantastisk og vigtig! For vi har altid elsket alder på Magasinet Liv.

Samtalen handler om, om alder egentlig skal have en alder? Eller om det er mere rimeligt, rigtigt eller sympatisk ikke at nævne den, når vi præsenterer mennesker i vores medier? For bliver alder ikke en boks, vi putter hinanden i, og gider vi være i de bokse? Vi er jo ikke vores alder. Vi er alt muligt andet, som vi selv vælger at gøre og være. Vores alder er vi ikke herre over, så hvorfor lade den være herre over os?

Jeg forstår synspunktet. Jeg er bare ikke enig. Tværtimod synes jeg, at vi skal skilte med vores alder. Sige vores alder, skrige vores alder, stå ved vores alder. For hvis vi ikke gør det, ryger det jo (tilbage) i tabu-kurven, og der er der altså ikke meget, der hører hjemme, og da slet ikke alder.

Slet ikke alder. For vi er jo vores alder. Selvfølgelig er vi det. Vi er da de år, vi har levet. Og ja, meget mere og meget andet end det. Men at lade, som om alderen ikke betyder noget, er da at udskamme den. At gøre den til noget ikke at være stolt af. Noget at skjule. Og det var jo ikke der, vi skulle hen. Det var det, vi skulle væk fra!

Det var i den grad det, vi ville væk fra, da vi lancerede Magasinet Liv for 11 år siden. Som nogle af de første, hvis ikke de første, noterede vi vores forsidekvindes alder lige så selvfølgeligt som hendes navn. For at sætte hendes alder på dagsordenen, gøre den synlig – og gøre den bred. Vi var nemlig også det første magasin, som henvendte sig direkte til kvinder 40+. Den aldersgruppe, ingen rigtigt gad lege med. Den alder, der var uncool, og som blev usynlig. En alder, som var: Er det ikke der, det hele lukker ned, bliver status quo, og festen er forbi?

Øh nej. Og ved at vise, hvor meget forskelligt kvinder i 40’erne og 50’erne og deropad kan og kan være, bliver alder en positiv reminder om alt det, der er muligt, og alt det, vi end ikke har overvejet. Bredden i livet.

Jeg tror på, at vi sprænger aldersboksene ved at demonstrere, hvor meget de rummer.

Vi holder jo heller ikke op med at bruge hinandens navne, fordi vi synes noget forskelligt om navnet Mette. Og vi holder ikke op med at skrive folks køn eller hvilket pronomen de bruger. Der er bare blevet flere at vælge imellem.

Så jeg er enig i målet, men ikke i midlet. Her på Magasinet Liv siger vi længe leve vores alder!

Du vil (garanteret) også kunne lide