Tina Wells
“Jeg håber, at nogen måske læser det her, genkender mine tanker og opdager, at der er en anden vej.”© Thomas Dahl

Jeg var tæt på selvmord

To gange har Tina Wells forsøgt at tage sit eget liv, men i dag er hun glad for, at det ikke lykkedes. For nu ved hun, at der er en anden vej ud af det svære.

14. juli 2021 af Tea Sletved

Tina Wells (53)

  • er fraskilt og mor til to børn på 21 og 14 år, som bor med deres far i hans hjemland.
  • er pædagog.

“Jeg har forsøgt at begå selvmord to gange. Første gang var måske mest af alt et råb om hjælp, fordi jeg havde det så dårligt og ikke anede, hvad jeg skulle gøre. Jeg stoppede det selv. Anden gang var det mere alvorligt, der kunne jeg ikke mere og tænkte, at det hele kunne være lige meget. Heldigvis lykkedes det ikke.

I dag ved jeg, at det ikke kommer til at ske igen, det har jeg mit liv for kært til. Jeg har også afgivet et løfte, for jeg gjorde mennesker, som elsker mig, meget ulykkelige. Det er bare vigtigt at forstå, at dem tænkte jeg slet ikke på i situationen. Det var først bagefter. Det eneste, jeg tænkte på, var, at jeg ikke kunne holde det ud længere.”

En flugt fra de svære følelser

“Intet i min barndom eller opvækst gør, at jeg skulle være sådan en, der forsøger at tage sit eget liv. Men i 16 år er jeg i et forhold, som ender med at ødelægge mig. Vi bor i min mands hjemland og lever meget isoleret som familie, jeg er ensom og har ingen omkring mig, som jeg kan tale med eller kan tage hen til, hvis det hele bliver for meget.

I 2018 rejser jeg alene hjem til Danmark for at besøge venner og familie og for at få et pusterum. Men da jeg er hjemme og på afstand af det hele, vælder der pludselig en masse følelser op i mig, som jeg ikke kan håndtere. Jeg har før haft tanker om ikke at være her mere, men mit selvmordsforsøg er ikke gennemtænkt eller planlagt.

Pludselig er jeg ligesom bare midt i det. Hvad der præcis skete, står ikke klart for mig, men jeg husker, at jeg kommer til at tænke på mine børn og får stoppet mig selv. Jeg tager hjem til mine forældre og fortæller dem, hvad jeg har været ved at gøre, og de kører mig med det samme ind på en psykiatrisk afdeling. Og så står de bare der. Helt magtesløse. 

I alle årene har vi skypet sammen en gang om ugen, så de har godt kunnet mærke på mig undervejs, at noget er grueligt galt. Men derfra og så til at stå der med mig, der indrømmer, at jeg havde forsøgt at tage mit eget liv – det er helt forfærdeligt for dem. Jeg ryster over hele kroppen og er fuldstændigt ødelagt. Hvad fanden er det, jeg har gjort? tænker jeg. Og så bliver jeg oversvømmet af en håbløshedsfølelse. Tænk, at jeg er så uduelig, at jeg ikke engang kan finde ud af at tage livet af mig selv. Jeg har frygteligt dårlig samvittighed, mine forældre er dødulykkelige og bebrejder sig selv, at de ikke har været der for mig. Men hvad kunne de gøre, når jeg ikke selv sagde noget?

Det er først bagefter, at tankerne om, hvor meget ondt jeg gør alle dem, som elsker mig, kommer væltende. På den måde kan det godt virke enormt egoistisk at tage livet af sig, hvis man ser på det udefra. Det er det ikke. Men det er meget svært at forklare de følelser, som går gennem mig, mens det står på. Jeg er ligeglad, håbløs, har givet op og vil bare væk fra nogle meget svære følelser, jeg ikke kan finde ud af at tackle.”

Tina Wells fortæller sin historie om at
“Jeg kommer ikke til at ligge på intensiv igen på grund af et selvmordsforsøg. Jeg vil tale med nogen, hvis jeg får den slags tanker.”© Thomas Dahl

Vær ærlig – også over for dig selv

“Jeg bliver udskrevet fra den psykiatriske afdeling og henvist til Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse. Her kommer jeg i gang med noget terapi, hvor jeg går flere gange om ugen. Det hjælper mig. Jeg får talt med min familie og mine venner. Men jeg er også enormt flov over mig selv og gal over, at jeg er sunket så dybt, at jeg ville gøre en ende på mig selv, fordi jeg ikke kan finde ud af at komme ud af et forhold.

Samtidig får det mig også til at tænke, nej, fandeme nej, Tina. Det nytter ikke at gå rundt og ynke mig selv, det er kun mig, som kan ændre min situation. Så jeg finder en viljestyrke til at tage tilbage til min mand og gøre det forbi. Jeg ender med at bryde helt sammen i den proces og må tage tilbage til Danmark igen. Uden mine børn. Det er et stort nederlag for mig. Men jeg føler, det er det eneste, jeg kan gøre for at overleve.

Jeg fortsætter i terapi, og det hjælper mig rigtigt meget, men jeg får stadig nedture. Det er meget svært for mig at leve uden mine børn, og de forstår ikke, hvorfor jeg er taget hjem. De er vrede på mig. Jeg kæmper med depression og posttraumatisk stress, og der skal ingenting til at vippe mig af pinden.

En dag, hvor jeg ikke kan få fat i mine børn på telefonen, går jeg helt i sort. Selv om jeg har venner siddende til middag i min stue, beslutter jeg at gøre en ende på mit liv. Igen. Jeg ved godt, det lyder mærkeligt, men lige pludselig bliver det hele for meget. Det er igen en meget impulsiv handling. Jeg går ind i soveværelset, sluger en masse piller og skriver et afskedsbrev. Heldigvis får en af mine venner mig på hospitalet. Herefter kommer jeg igen i terapi på forebyggelsescentret. 

Min psykolog er chokeret over, at jeg har forsøgt selvmord igen, men stille og roligt begynder det hele nu at falde på plads for mig, selv om jeg stadig har svært ved at åbne mig og tale om mine problemer. Selv når jeg er hos psykologen, kan jeg finde på at sige, at det går fint nok, selv om jeg har det ad helvede til.

‘Du kommer sgu ingen vegne, når du ikke engang er ærlig over for dig selv’, siger hun. Så det arbejder jeg med. Jeg tror, det generelt kunne have hjulpet mig, hvis jeg havde kunnet finde ud af at tale om mine problemer, og jeg har lovet mine forældre, at jeg siger til, hvis jeg får det så skidt igen. Det stoler de på. De kan se og mærke, at jeg er et andet sted.

Mine børn ved ikke, hvor langt ude deres mor har været, jeg har ikke haft mulighed for at sætte mig med dem og fortælle det ansigt til ansigt. Men det gør jeg en dag, for jeg er nødt til at være ærlig, det er sådan, jeg er kommet hertil, hvor jeg er i dag.”

Her kan du få hjælp, hvis du er tæt på selvmord

Nefos.dk – er en organisation, som hjælper selvmordstruede, pårørende og efterladte.

Livslinien.dk – skriv eller ring til Livslinien, hvis du har brug for at tale med nogen om dine selvmordstanker. Telefon 7020 1201.

Regionernes forebyggelsescentre – de fem regioner har alle et forebyggelsescenter for selvmord, hvor du kan henvende dig for at få hjælp.

Tal om det svære

“Om jeg kunne have gjort noget anderledes i de to specifikke situationer, eller om noget kunne have hjulpet mig lige der, det ved jeg ikke. For jeg tænkte ikke i situationen. Men jeg kommer ikke til at ligge på intensiv igen på grund af et selvmordsforsøg. Jeg vil tale med nogen, hvis jeg får den slags tanker. Jeg har gode mennesker omkring mig, både familie og venner, og de har støttet mig. Så heldige er det ikke alle, som er.

Det her er jo et tabu. Vi taler ikke om det i vores samfund. Når folk hører om et selvmord eller et selvmordsforsøg, så siger de noget i retning af: ‘Hvor er det egoistisk, og tænkte hun slet ikke på alle dem omkring hende?’. Og så bliver der ikke talt mere om det. For mig kunne det måske have virket forebyggende at høre eller læse tankerne fra andre, som har været i min situation. Måske kunne jeg have genkendt noget og være stoppet op, inden jeg kom så langt ud?

Det er vigtigt at vide, at man ikke er den eneste, der går rundt med den slags frustrerede tanker, og at det er noget, man kan få hjælp til. For du føler dig jo mærkelig. Vi kunne godt lære børn og unge om, at den slags tanker er noget, du kan få. For eksempel hvis du har en depression. Så det ikke bliver noget, der er så ensomt, at du ikke søger hjælp. Hvis jeg blev bekymret for en i min nærhed, ville jeg spørge direkte.

Det er så vigtigt, og det er også derfor, jeg fortæller om det. For når man forsøger at begå selvmord, så føler man, at det er den eneste udvej. Det er det ikke, men det fandt jeg først ud af bagefter. Jeg håber, at nogen måske læser det her, genkender mine tanker og opdager, at der er en anden vej. Jeg har stadig en del arbejde med mig selv, men min veninde siger til mig: ‘Tina, jeg ville ønske, du kunne se dig med mine øjne. Du har kæmpet og kæmpet, og jeg er så glad for, at du er her i dag’.”

Fakta om selvmord og selvmordsforsøg

  • Hver dag er der i gennemsnit 20 personer, der forsøger selvmord. Det lykkes for to af dem.
  • Antallet af selvmordforsøg er ca. 60 procent højere end antallet af personer, der forsøger, fordi nogle personer gentager deres selvmordsforsøg en eller flere gange.
  • Hver gang en kvinde begår selvmord, er der to mænd, der tager deres eget liv.
  • Et tidligere selvmordsforsøg er en alvorlig risikofaktor for et eventuelt senere selvmord. Risikoen for at gentage et selvmordforsøg er størst inden for det første år.
  • Selvmordsraten er højst blandt ældre.
  • De fleste selvmord bliver begået i foråret. På mandage. Og mellem klokken 20 og 24.
  • Det skønnes, at mindst seks pårørende bliver direkte berørt hver gang, der sker et selvmord.

Kilde: Center for Selvmordsforskning

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 27. maj 2021. 

Du vil (garanteret) også kunne lide