“Jeg sammenlignede konstant mig selv med andre”

er kæreste med journalist Jonas Beha Erichsen, som hun har Morgan på 3 år med. Zoe på 9 år har hun med sin eksmand.
er coach og medejer af coaching-uddannelsen Manning Inspire, som hun har sammen med sin eksmand, Chris Manning, samt forfatter til bogen Mit hemmelige forhold til mad – om sit eget mangeårige usunde forhold til mad.

... at blotte sig

Det bedste: “At kunne komme ud over sig selv. Der er alle mulige undskyldninger for ikke at fortælle åbent om for eksempel madmisbrug. Jeg var bange for at blive dømt og fremstå svag. Tanker som ‘åh nej, nu tror andre, at jeg ikke har styr på noget’. Men det har vist sig at være meget livgivende at turde, fordi det har åbnet noget i mig, som ellers har været gemt væk. Vi tror hver især, at ‘det er sikkert kun mig’, men responsen på min bog har været massiv. Få dage efter den udkom, havde jeg fået 250 mails.”

Det værste: “Det er al den indre modstand før selve blotlæggelsen. Hele processen op til er ret slem. Hvor modviljen og frygten bare vokser. Frygten for, hvad der vil ske, hvis andre ser dig, som du virkelig er. Det kan virke skamfuldt, og det holdt mig tilbage.”

... at gemme på en hemmelighed

Det bedste: “Det er rart at gå med sådan en samhørighedsfølelse med sig selv: ‘Jeg afslører ikke noget, før jeg er sikker på at lykkes’. For lige så snart du deler hemmeligheden, bliver der også skudt på den. Det kan være svært, hvis en, jeg elsker, siger: ‘Ej, det skal du da ikke’. Eller bliver begejstret og siger: ‘Ja da! Og så kan du jo også gøre sådan og sådan’, og så står jeg der og siger: ‘Njaaa, det er nu ikke helt sådan’.”

Det værste: “Hvis det er en svær hemmelighed som for eksempel madmisbrug, får du ingen hjælp, hvis andre ikke ved, at du har et problem.”

... at lukke øjnene

Det bedste: “At jeg kort tid efter falder i søvn, ha ha. Jeg har et virkelig godt sovehjerte, og turen gennem grænselandet ind i drømmeriget er dejlig.”

Det værste: “Hvis vi taler om at lukke øjnene i overført betydning, skete det med mit madmisbrug. Jeg skammede mig over, at jeg ikke kunne få styr på det, og fra jeg var 17 til 27 år, var jeg evig og altid på kur. Jeg gik op i at veje mig og kom enten til at overtræne eller undertræne og tænkte kilo konstant. Det var et stort tab af kontrol og ubehageligt, når jeg pludselig kom til mig selv halvvejs inde i en plade chokolade. Jeg spiste simpelthen med følelserne og havde opstillet så mange regler for mig selv – som nul gluten og sukker, tre liter vand om dagen – at jeg havde glemt, hvad der var almindeligt.

Jeg troede, jeg skulle analysere mig selv helt vildt, og så ville jeg komme ud af det, men det var lige omvendt: Jeg skulle stoppe den usunde adfærd, og så kunne jeg se, hvad der var tilbage. Jeg havde en skrap, ældre mentor, der genlærte mig at have et afslappet forhold til mad. Jeg har lagt mærke til, at det tit er kvinder, der ser ud til at stå snorlige, som ofte spiser med følelserne. Når jeg havnede der, er det, fordi jeg er vokset op tæt på misbrug. Min stedfar håndterede sine følelser med alkohol, så for mig var det et velkendt mønster.”

... at være kvinde

Det bedste: “At kunne få lov til udfolde min femininitet. Det vil sige at kunne gå i kjoler og være sårbar og blød. Jeg er vokset op i et 70’er-kollektiv, hvor der var lighed mellem kønnene, og jeg blev klippet ligesom min bror. Min feminine side er kommet frem gennem de seneste 10 år, og jeg kan lide det bløde univers og at tillade mig selv at læne mig op ad en mand. Min mor og jeg kan godt tage en rask diskussion, hvis hun hører, at jeg siger, at kvinder er sårbare. Men det er godt at lære forskellen på kønnene at kende. Og stå ved dem.”

Det værste: “Ved at være kvinde? Jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om noget. Jeg er ret glad for mit køn.”

... at have en kæreste

Det bedste: “Det bedste er balancen, når min kæreste, der er enormt god til at nyde livet, trækker mig i sin retning – når jeg bliver meget ‘vi skal og bør også’. Og omvendt. Og så kysser min kæreste enormt dejligt.”

Det værste: “Det værste ved at have en kæreste for mig er, at jeg godt kan lide at være alene. Jeg lader op, når jeg ikke er sammen med andre. Hvert år tager jeg af sted på ophold, der foregår i stilhed og uden at tale. Og jeg sørger for, at der er nogle aftener, hvor jeg er alene. Så har min kæreste også noget tid for sig selv. Det tror jeg også, han nyder.”

... at være dig

Det bedste: “Tænk, at jeg får lov til at dele ud af mine tanker og erfaringer – og at andre faktisk gider lytte. Det er virkelig et privilegium, og det havde jeg aldrig troet som ung. Jeg elsker at coache og at uddanne andre til at kunne det samme og se, at det spreder sig som ringe i vandet.”

Det værste: “Er, at jeg bliver dømt. Det kan være, nogle tror, jeg er mere fantastisk, end jeg er, og så skal jeg leve op til det. Eller også tror de, at jeg er mere forfærdelig, end jeg er, og så skal jeg forholde mig til det. Og det er enormt sårbart, for jeg er jo bare mig. Det hører sammen med det gode ved at træde frem, det er jeg klar over, og efterhånden har jeg fundet mig til rette med, at Sofia Manning nærmest er et koncept.”