Forfatter Birgitte Bregnedal
Forfatter Birgitte Bregnedal (52).© Sine Nielsen

Jeg har lært at stå ved min sårbarhed

Birgitte Bregnedal er vokset op som fars vilde pige. Det gjaldt om at være sej og stærk, holde ud og ikke klynke. Som voksen har hun lært, at det også er en styrke at kende sin sårbarhed.

25. februar 2022 af Karen Greve

På bordet foran Birgitte Breg­nedal ligger en roman med blåt omslag. Pigen med sherifstjernen er lige udkommet, den er hendes første roman til voksne og bygger delvist på hendes egne barndomserindringer. På en blank side inden første kapitel i romanen står en enkelt sætning:

“Jeg løber alt, hvad jeg kan, geværet peger mod mig.”

Pigen med sherifstjernen er en særlig bog for Birgitte, der tidligere har udgivet 26 børnebøger.

“Det føles sårbart at bruge noget fra min egen opvækst. Jeg har skullet finde mod til at skrive om mig selv, for den sårbarhed, jeg udstiller, har altid været hemmelig. Jeg har altid ladet, som om jeg ikke var sårbar. Jeg ville ikke acceptere den side af mig selv,” siger Birgitte Bregnedal og fortæller om en af de barndomserindringer, der er kommet med i bogen, hvor den seksårige hovedperson på sin fars opfordring holder fast om det elektriske hegn, der afgrænser engen ved familiens gård.

“Jeg holdt på tråden for at være sej. Så kunne min far sige til folk: ‘Sådan noget kan Birgitte’, og så var jeg jo nødt til at gøre det. Og få stød. Det lærte mig at udholde smerte. Både ydre og indre smerte. Jeg ville ikke engang sige, at det gjorde ondt.”

Birgitte var på mange måder “fars vilde pige”.

“Jeg ville følges med min far. Jeg var med, når han spillede kort med mændene i familien, og jeg deltog i hårdt fysisk ar­bejde. Jeg klippede hæk, og som 12­-årig kunne jeg løfte en kornsæk. Jeg ville være hurtigst og bedst uden klynk.”

Ville ikke være ked af det

“Jeg har altid levet på min styrke og ikke tilladt mig selv at være sårbar – ikke anerkendt, hvis noget var svært. Jeg ville ikke være ked af det og ville ikke mærke efter. I stedet for indimellem at trække mig til­bage, så har jeg taget et ekstra skridt frem – de første 35 år af mit liv.”

For eksempel valgte Birgitte at tage en lang uddannelse som økonom og begyndte en karriere i et maskulint miljø, hvor hun fortsat skulle være stærk, udholdende og aldrig klynke.

“Men da jeg var midt i 30’erne, fik jeg stress. Det var meget voldsomt, jeg blev kortvarigt indlagt, og bagefter oplevede jeg pludselig min mand tage over, så jeg kunne læne mig op ad ham. Indtil da havde jeg ikke rigtigt givet ham lov.”

Enten stærk eller sårbar

Følelsen af at turde afgive en smule kon­trol fik sammen med en masse stilletid hjemme Birgitte til at springe ud i en gam­mel drøm om at skrive, og i den proces lærte hun en side af sig selv at kende, som hidtil havde været gemt væk.

“Da jeg begyndte at være mere alene og tænke over, hvilke ting i min bagage der har gjort mig til den, jeg er, fandt jeg ind til en kerne i mig selv. Jeg har altid smilet og altid været glad, men en del af tiden lod jeg bare som om, fordi jeg ikke turde give plads til tvivl og usikkerhed.”

Skriveværkstedet hjemme viste sig at være et godt sted for refleksion.

“Det gav mig ro til eftertanke. Jeg har erkendt, at jeg som barn tog rollen som den stærke, måske fordi jeg ikke ville være til besvær. Jeg følte ikke, at der var plads til sårbarhed, og det var meget sort-­hvidt for mig. Enten var jeg stærk, eller også var jeg sårbar. Det vil sige svag. I dag ville jeg ønske, at der var blevet passet bedre på mig.”

Forfatter Birgitte Bregnedal
"Jeg har i tidens løb brugt meget krudt på, at få alt til at se let ud," siger Birgitte Bregnedal.© Sine Nielsen

Sårbar som voksen

“Ved at skrive denne bog og trække på noget fra mig selv tager jeg vare på mig selv på en ny måde. I stedet for at det bare tynger mig, kan jeg trække på det, og så bliver det mindre tungt ved at turde det. Jeg kan mærke en lethed ved at tage fat på det voldsomme og barske. Jeg har i tidens løb brugt meget krudt på at få alt til at se let ud. De fleste folk tror ikke, at jeg kan have sådan en baggrund, fordi jeg er lyk­kedes godt med at virke ubekymret. Men for mig er det en lettelse at tage fat på det svære.”

Birgitte mistede sin far for fem år siden. Han nåede lige at se hende udgive de første børnebøger, og han var stolt af hende.

“Du må aldrig tænke på mig, når du skriver,” sagde han til hende og satte hende dermed fri i forhold til at skrive om sine barndomserindringer.

Det er hun glad for i dag, hvor hun ende­lig har samlet mod til at indrømme, at hun ikke kun er vild og stærk.

“Jeg har en god fornemmelse af, hvem jeg er, og hvad jeg kan i dag. Mit indre har fået lov til at blomstre op. Det er som en dyne, der har været presset sammen i en stram pose. I dag er den puffet ud og får lov til at fylde,” siger Birgitte Bregnedal.

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv 13. januar 2022. 

Birgitte Bregnedal (52)

  • Er forfatter til 26 børne­bøger og aktuel med sin første roman til voksne, Pigen med sherifstjernen.

  • Er gift og mor til Laura på 22 og Mikkel på 20 år.

Bogforside til romanen Pigen med sherifstjernen
Birgitte Bergnedals første roman til voksne låner inspiration fra hendes egen barndom.© PR

Du vil (garanteret) også kunne lide