Portræt af journalist og kogebogsforfatter Mette Mølbak
Mette Mølbak (42) var kun 34 år, da hun fik diagnosen sclerose. © Thomas Dahl

Jeg fik sclerose som 34-årig

Da Mette Mølbak fik diagnosen sclerose, mistede hun lidt sig selv. For hvem var hun nu? Ud over mor til to og fyldt med angst og bekymring. I dag lever hun sit liv, som hun plejer.

6. juni 2021 af Louise Thorsted

For 10 år siden …

“... havde jeg lige født min søn, barn nummer to, og var totalt lykkelig. Det var en sindssyg vikingefødsel. Jeg stod op og fødte ham, fordi jeg ikke kunne ligge ned på grund af smerter. Efter fødslen var jeg helt høj, jeg følte mig sindssygt stærk og sej, og vi kom hjem med et velskabt barn i liften efter kun seks timer på hospitalet. Vi var blevet en lille familie på fire, og det var fuldstændigt fantastisk.

Første gang jeg blev mor, var jeg usikker på min nye identitet. Jeg skrev bogen Mor på høje hæle, fordi jeg bekymrede mig om, hvordan jeg fik forenet mine karriereambitioner med at være en god mor. Med barn nummer to var det meget nemmere. Jeg var mere sikker og kunne nemmere nyde det. Jeg syntes, jeg var den heldigste på jorden. Jeg har lige kigget på billeder fra dengang. Det var en fed tid, hvor vi holdt noget af barslen i Frankrig.” 

Det overraskede mig ...

“... da jeg, sommeren efter at jeg fødte min søn, en dag vågnede med et sløret syn på mit ene øje. Nogle dage efter fik jeg diagnosen betændelse på synsnerven, og lægen fortalte, at i 50 procent af tilfældene kan det være forløber til sclerose. Fuck! Den dag havde min søn taget sit første skridt, og jeg kunne kun tænke: Er jeg på vej til at skulle sidde i kørestol? Den sommerferie havde jeg alle mulige paniktanker – også fordi jeg altid har følt, at min krop har været min ven: Jeg har aldrig fejlet noget, jeg har levet sundt, og nu var der den her nye følelse af, at der var noget i min krop, jeg ikke kendte.”

Portræt af journalist og kogebogsforfatter Mette Mølbak
“Den dag havde min søn taget sit første skridt, og jeg kunne kun tænke: Er jeg på vej til at skulle sidde i kørestol?”© Thomas Dahl

Det har været ...

“Et langt forløb med undersøgelser og angst. Bare det at skulle komme på scleroseklinikken var sindssygt angstprovokerende. Jeg var 34 år, og jeg forbandt det med min farmors nabo, der var totalt invalideret af sclerose. Jeg bekymrede mig om fremtiden, for hvem vil have en medarbejder, der er syg? Jeg blev overopmærk­som på min krop, jeg var i alarmberedskab, og jeg nåede at ringe til vagtlægen et par gange det første år. Selv om jeg ikke fik andre symptomer, så endte de med at give mig diagnosen endeligt i oktober 2013, mest for at kunne sætte mig i medicinsk behandling, som kan virke forebyggende. Så brød mit liv sammen igen. Jeg følte, at de mellem linjerne sagde: ‘Det kan godt være, du er sund og rask nu, men der kommer noget på et tidspunkt’. Heldigvis fik jeg en læge på min egen alder, som tog angsten fra mig, da hun sagde: ‘Det er en teknisk diagnose. Lev dit liv, som du plejer’. 

Jeg havde et temmelig krævende job, men fik indbygget mere fleksibilitet, for det blev bare mindre betydningsfuldt. Jeg begyndte at gå meget op i, hvad jeg selv kunne gøre og spise. Det var der, min besættelse af kål begyndte. Det er fascinerende, hvor mange sunde stoffer kål indeholder. Og jeg tror på, at jo bedre du passer på din krop, jo stærkere er du til at modstå ting. Det blev min redningsplanke, for det gav mig en følelse af, at jeg kunne tage noget kontrol tilbage.” 

I dag er jeg …

“... mere afslappet og kan fortælle om det. I starten kunne jeg ikke få diagnosen til at hænge sammen med min identitet. Hvis der var nogen, der talte om sclerose, kunne jeg slet ikke være i rummet. Jeg holdt det ud i strakt arm. Det er først det seneste års tid, jeg har været helt åben om min diagnose, og det kan jeg være, fordi jeg føler mig heldig og er taknemmelig for, hvordan det er gået indtil videre.

Mad har altid fyldt meget i mit liv. Helt grundlæggende så elsker jeg bare at spise! Jeg er vokset op med hjemmebagt rugbrød og marmelader og syltede rødbeder. De der små tryllerier, man kan lave i køkkenet, når man forvandler råvarer til en vild smag, er fascinerende. Mad er også min karriere. Indtil for nylig var jeg chefredaktør på Politikens magasin Mad, som desværre lige er blevet lukket ned. Det har ellers været den fedeste arbejdsmæssige udfordring, jeg nogensinde har haft. Jeg skal heldigvis stadig beskæftige mig med mad og gerne mere i forhold til klima også. Jeg brænder for at vise, hvor godt grøn mad smager, og jeg ser et vigtigt arbejde i at rykke ved vanerne, så vi spiser mere grønt og mindre kød.” 

Portræt af journalist og kogebogsforfatter Mette Mølbak
“Det handler om at spille de kort, man har, så godt som muligt.”© Thomas Dahl

Det vigtigste, jeg har lært de forgangne 10 år, er …

“... at ‘det afgørende ikke er, hvilken skæbne vi får, men hvordan vi tager det’. Da en overlæge sagde det til mig, da jeg fik diagnosen, tænkte jeg: Bullshit! Men der er jo en sandhed i det, som jeg også har efterlevet. Det handler jo om at spille de kort, man har, så godt som muligt. Jeg har lært, at vi ikke kommer igennem livet uden kriser, men også, at de går over. Vi kommer ud på den anden side.

Lige nu oplever jeg et bump i mit arbejdsliv, og faserne er de samme: Først bliver jeg helt lammet, så bliver jeg ekstremt ked af det, så ekstremt vred, og så prøver jeg at se, hvordan jeg så kan bruge det.” 

De næste år må gerne byde på …

“... nye eventyr og rejser med familien. Og den frihed, der er i, at børnene bliver større, og tingene lukker op igen. Nye udfordringer på mit job og udgivelsen af min næste kogebog, Sommerhusmad.” 

Sådan lever jeg bedst!

“Jeg prøver ikke at bekymre mig for meget, ingen kender jo frem­tiden, så vi må prøve at nyde nuet, så godt vi kan.

Taknemmelighed er også vigtigt. Vi er, inklusive mig selv, ofte fokuserede på at skrabe ting til os og har hele tiden øje for det næste. Jeg prøver at sætte pris på det, jeg allerede har, og ikke have fokus på det, jeg ikke har.

Og så er der de der bump og fortrydelser, som livet byder på. Jeg prøver at tilgive mig selv for de ting, jeg ikke kan ændre. Det er jo ofte først, når vi ser ting på afstand, at vi forstår, hvad der skete, og hvorfor vi gjorde, som vi gjorde.”

Mette Mølbak (42)

  • er gift og mor til Anna på 14 og Carl Valdemar på 10 år.
  • er indtil maj chefredaktør på Politiken Mad og forfatter til blandt andet Mor på høje hæle og Kål og Mad til 2 dage. Uddannet journalist. 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 30. marts 2021.

Seneste

Måske er du interesseret i...