Janni Pedersen
Janni Pedersen ser tilbage på en arbejdsdag på TV2 News, hun aldrig vil glemme.© Ditte Capion

Janni Pedersen havde morgenvagten dagen efter 11. marts

Hvordan møder du seerne, dagen efter et pressemøde, hvor landet for første gang blev lukket? Janni Pedersen har genset udsendelsen dagen derpå, hvor hendes ansigt var lagt i bekymrede folder.

11. marts 2021 af Louise Thorsted

Janni Pedersen

  • er gift med journalist og forfatter Kim Faber, som hun har Nana på 22 år med.
  • er nyhedsjournalist, krimireporter, tidligere vært på Go’ morgen Danmark og fremtidig vært på Go' aften Live

Hvad lavede du, da du hørte: Danmark lukker ned?

“Det er ikke hver dag, at der bliver indkaldt til pressemøde i Statsministeriet en onsdag aften klokken 20.30, så som nyhedsjournalist vidste jeg godt, at der var noget stort i vente. Min mand og jeg havde haft madklub med en af vores madklubber.

Vi har to madklubber – en med forældre til vores datters klassekammerater fra folkeskolen og en nyere med veninder og deres mænd, stort set alle journalister. Onsdag 11. marts var det den nyere madklub, der kom, og min mand havde lavet nakkekam med flødesauce. Inden havde vi overvejet at aflyse, men holdt fast og undlod at knuse og kysse, da de kom. Og samtalen handlede selvsagt om, hvad der skulle ske. Og der var mange teorier. 

Da min mand og jeg ryddede op efter maden, tidligt, begyndte mails at tikke ind fra Christiansborg-kollegaer, som havde fået snuset en del af meldingen op fra statsministeren. Tog min Ipad med i seng og tunede ind på News og holdt nærmest vejret, den næste time pressemødet stod på. 

Alvoren i det hele

Jeg havde morgenvagten dagen efter med Christian Høgh Andersen og skulle møde klokken fire, men kunne ikke sove. Som i overhovedet ikke. Lige dele spændthed over at have morgentjansen, når så stor en nyhed lander, men også bekymring over, hvad det var, vi stod over for. Så jeg var delt. Journalisthjertet pumpede, og samtidig kunne jeg mærke alvoren i det hele. Og bekymringen for min mor og hendes kæreste og fremtiden for vores børn og vores barnebarn.

Det hele væltede rundt, og jeg sov vel en time eller to og stod op, før vækkeuret ringede klokken 3.23. Mødte på job, hentede kaffe fra automaten og havde travlt med at forberede flere end 20 interviews over de næste to timer, før vi var klar i studiet på denne historiske morgen. Har lige været inde i vores log-depot og se et par minutter af den første udsendelse uden lyd. Kan se, at jeg ser bekymret ud. Ansigtet er lagt i bekymrede studieværtsminer. Ikke kun som studievært, men som menneske.”

Hvad er det bedste, du har brugt din tid på?

“Jeg har arbejdet under hele perioden. Og arbejdet ekstra, da flere af mine kollegaer blev sendt i karantæne, så mit liv har ikke ændret sig synderligt meget. Skulle være begyndt som vært på Go’ Morgen Danmark i slutningen af marts, men det blev rykket, så jeg tog i stedet flere vagter på News

Jeg er også vært på TV2’s kriminalmagasin Station 2, hvor hele redaktionen er sendt hjem. Vi droppede blå blink og satte kræfterne ind på at lave to programmer om danskere fanget i udlandet. Det har været inspirerende, sjovt og anderledes at lave interview hjemme over Skype og modtage filer fra vores cases, som de selv har optaget, og forsøge at fjernstyre dem. 

Og ikke mindst at holde møder over Skype med til tider ret sjove baggrunde af kollegaers børn og koner. Og os alle med lidt for langt, utrimmet hår og skæg. Vores voksne datter tog med os og hund i kolonihave, og det var rart at være tæt på hende igen, efter at hun flyttede hjemmefra for over tre år siden. Vi trænede, spillede Bezzerwizzer og brugte virkeligt lang tid på at fundere over, hvilken mad vi skulle have.”

Janni Pedersen
“Journalisthjertet pumpede, og samtidig kunne jeg mærke alvoren i det hele. Og bekymringen for min mor og hendes kæreste og fremtiden for vores børn og vores barnebarn.”© Ditte Capion

Hvad tager du med dig ud på den anden side?

“Da patient 0 var en af TV2 News’ redaktører, var vi fra begyndelsen en virksomhed i højeste alarm, så afstand, håndvask og afspritning blev tidligt en del af vores arbejdsliv. Og jeg er en kysse-type. Så det er en ændring, at jeg ikke kan knuse og kysse mine kollegaer. Specielt de 16 kollegaer, der sad i karantæne, da de havde været tæt på vores smittede redaktør. At jeg ikke kunne give dem et kæmpe knus. 

Det var også underligt at begynde på Go’ morgen og ikke kunne give mine to nye makkere, Mikkel Krüger og Steen Langeberg, et knus. Tv er en holdsport, og det er dælme rart at røre ved hinanden, når det er gået godt. Det kan vi ikke. Og sådan bliver det nok ved med at være et stykke tid endnu. Og det er jeg ikke fan af. Til gengæld er det nok ikke så tosset, at vi bliver noget mere bevidste om at få sprittet af på vores arbejdsstationer.”

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 4. juni 2020.

Seneste

Måske er du interesseret i...