Karen Ellemann
Karen Ellemann (49). © Jacob Kjerrumgaard

Karen Ellemann: “Med alderen er jeg blevet mere bevidst om, hvad jeg vil og ikke vil"

Politiker Karen Ellemann glæder sig over at være midt i det hele. Over sine store børn, sin kommende fest og alle de beslutninger, hun nu kan tage uden at famle sig frem

7. maj 2019 af Karen Greve

Politiker Karen Ellemann er 49 år, gruppeformand i partiet Venstre og tidligere minister i flere omgange.

“Jeg er super glad for, at jeg bliver en dag klogere, for hver dag der går. Min alder giver mig en ro. En positiv ro, for det handler ikke om at gå i stå. Det handler om at være afklaret og bevidst om, hvad jeg vil og ikke vil, og at jeg er rolig med hensyn til at melde netop det ud til familie, venner og kollegaer.

Gennem min tid som begyndende voksen – for nu er jeg altså ved at være voksen – må jeg indrømme, at den famøse flinkeskole har spillet en rolle. Jeg kan ikke sige mig fri for, at jeg tidligere har ladet mig styre lidt af, hvad andre tænkte. I dag er jeg tryg og rolig i mine beslutninger. 

Den usikkerhed, mange af os har haft som yngre, som i bund og grund er en stræben efter at høre til i et fællesskab, helst uden at gøre nogen sure, den har jeg som moden kvinde lagt fra mig. Jeg ved, at der altid vil være nogen, som er uenige, men det betyder ikke, at hele verden er imod mig.”

Ikke bange for at blive ældre 

“Allerede for halvandet år siden begyndte jeg at glæde mig til den fest, jeg vil holde, når jeg fylder 50 år til sommer. Jeg er ikke angst for at blive ældre. Dengang jeg gik i gymnasiet, havde jeg et fritidsjob på det lokale plejehjem, og jeg kan tydeligt huske de første gange, jeg så ældre mennesker med rynkede kroppe, og jeg har taget den erfaring positivt med mig, for det er sådan, vores hylster fungerer.

Jeg gør da en stor indsats for at holde min krop i form, og alt for dyre cremer i toiletskuffen har jeg også, men det er dæleme vigtigt for mig ikke at have den kropsforskrækkelse, som jeg ser omkring mig, hvor folk er bange for at gå på stranden, hvis maveskindet hænger lidt."

At turde det ukendte

“Jeg er ret bevidst om at turde gøre nogle ting og lære noget nyt. Jeg har lige taget riffeltegn, og sidste år tog jeg dykkercertifikat. Nu lyder det måske, som om jeg er sådan en action-kvinde, og selv om jeg godt kan lide, at der sker noget, så handler det mere om at turde det ukendte.

Det kan også være at læse en svær lille roman, som jeg skal lige nu, fordi jeg skal være med i et bogprogram. En af de store glæder ved at være der, hvor jeg er i mit liv, er at se mine børn og bonusbørn blive voksne og opleve, at de med den opdragelse, de har fået, og efter alle de kampe og diskussioner, vi har været igennem, alligevel er faldet ret heldigt ud.

Når min bonusdatter kommer hjem og fortæller om en veninde, der roder i køkkenet, bliver jeg helt lavpraktisk glad, for vi har haft mange samtaler med hende om køkkenrod. Samtidig sørger naturens livscyklus for, at nu hvor mine børn har mindre behov for mig, så har mine forældre mere brug for mig. Jeg er ikke bekymret for dem, men jeg prioriterer at være sammen med dem.”

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 14. marts 2019. 

Seneste

Måske er du interesseret i...