Tre dage før Ibi Makienok fyldte 40, blev hun indlagt. Med akut nyresvigt. I dag, to år senere, er hun stabiliseret, men kronisk syg. Hun har været vred, angst og afmægtig. Men hun har også tvunget sig selv op og ud. Fordi det er det, hun kan. Og vil.
40, fed og færdig. Ordene er ikke mine, men tv- værten Ibi Makienoks. Det er dem, hun bruger til bedst at beskrive følelsen, hun vågnede med på sin 40-års fødselsdag 2. februar 2015.
Den dag ligger hun på 13. etage på Rigshospitalet på afsnittet for medicinske nyresygdomme, hvor hun har haft sin egen seng, siden hun røg ind med akut dobbeltsidet nyresvigt tre dage tidligere. En tilstand, der helt naturligt bringer samtalen ind på organdonation. Et emne, som Ibi Makienok netop har taget op på hjemmesiden Organdonation – ja tak!
“Når et eller flere af de indre organer sætter ud, ender det enten med en begravelse, eller med at man står helt paf i sin udvaskede hvide hospitalspyjamas, der er for lang og for kort de forkerte steder. Det er som starten på en gyserfilm. Som jeg har hovedrollen i.” Fra Organdonation – ja tak!
I dag ved lægerne stadig ikke, hvad der kickstartede betændelsen i nyrerne. Var den regnbuehindebetændelse, der blændede hende en måned før hendes bryllup i september 2014, et symptom? Skulle hun have reageret, da leddene begynde at værke mere end normalt? Og var det et tegn, da kroppen voksede trods stædig træning?
Tippede balancen med en madforgiftning i Palermo hen over nytåret samme år, da hun var nede og besøge sin mand, fodboldspiller Simon Makienok, i den by, han dengang spillede og boede i? Eller var det stress? Og en reaktion på at have passet sin døende mor til det sidste fire år tidligere og på at skulle dele sønnen Anakin med ekskæresten?
Ibi Makienok lå i hvert fald syg det meste af januar 2015 hjemme i sin seng. Huden blev gul, hun spiste intet, men det var først, da hun ikke længere kunne tage sig af sin søn, at hun tog en taxa til hospitalet.
“Jeg havde det sådan: ‘I skal fikse mig nu. Giv mig nogle kodimagnyler, så er jeg ude herfra, for jeg har 10.000 møder i morgen’. Og de sagde: ‘Men du forstår ikke. Dine organer virker ikke. Vi kan ikke bare komme gips på din nyre’. Tre dage senere blev jeg 40. Og var færdig. Og lidt tyk. Min fødselsdag var grotesk. Min far kom med en buket blomster, men der var allerede tusinde i forvejen rundt om min seng. Og Simon gav mig den taske, der havde været mit store ønske nogle måneder tidligere. Da jeg åbnede pakken, havde jeg det seriøst sådan, hvad fanden skal jeg bruge en ny taske til? Jeg ved ikke, om jeg er død i morgen. Men hvad skal man også give en, der ligger der? En ny nyre?”
Vi ville bare giftes
Gæsterne til Ibi og Simons bryllup i Holmens Kirke i København nogle måneder forinden har muligvis spurgt sig selv, hvad man giver parret, der allerede har alt. Eller som Ibi Makienok også har konstateret:
“Forestil dig, at dit liv kører på skinner. Du har en karriere, du holder af. Du spiser sundt og træner hårdt. Du er lige blevet gift og har købt en dejlig lejlighed, du har et velfungerende barn, og der er masser af kærlighed i hjemmet.” Fra Organdonation – ja tak!
Det var den ene side af Ibi Makienoks liv sidst i 2014. To år i selskab først og fremmest med sine egne tanker har mindet hende om, at det også var en stresset tid. Blandt andet fordi alt for mange havde en mening om, at hun giftede sig med en 15 år yngre fodboldsspiller.
“Jeg blev kaldt en gammel krage af en fodboldekspert på tv. Jeg var 37 år! Flere anerkendte journalister var ikke kede af at ytre deres mening om mig ret offentligt. Men jeg havde altså hverken skudt nogen, taget stoffer eller slået min søn. Simon og jeg ville bare giftes. Vi har aldrig selv diskuteret alder. Først og fremmest fordi han er 500 år gammel i hjernen, måske fordi han er opdraget i et miljø og en energi, hvor der er nogle andre og flere facetter. Han har også sejlet meget som barn, og det gør tit drenge til mænd at sejle store både og skulle gribe et reb – for griber du det ikke, så sker der noget med masten. Men nu stod vi midt i en shitstorm, fordi vi havde valgt hinanden. Aldersforskellen til trods.”
At Simon Makienok som professionel fodboldspiller er nødt til at bo i udlandet, havde parret afstemt med hinanden.
“Vi nåede at bo sammen i et år og købe den her lejlighed og blive gift. Og så tog han til Palermo to dage efter brylluppet i september 2014. Den der snak om, at det bliver svært, og at vi kommer til at have et anderledes ægteskab end de fleste, har vi haft. Men dels ser vi hinanden lige så meget, som mange af mine veninder ser deres mænd, bare mere intenst. Dels kan vi begge godt lide vores frihed.”
Men det kan også blive ensomt at være selvstændig, når man ikke længere er så
fri. Som nyrepatient måtte hun – nu med manden i England – ikke rejse det første år. Arbejde kunne hun heller ikke, så hendes far ringede på hendes vegne og aflyste alle aftaler ud i fremtiden.
“Heldigvis havde jeg lige afsluttet optagelserne til en programserie på Kanal 5 og skulle kun møde ind til en times speak. Selv om jeg var indlagt, så følte jeg en forpligtelse. Så da først jeg var stabiliseret og ovre det, de kalder kritisk tilstand, men stadig virkeligt hævet i ansigtet, hentede en af mine kollegaer mig på hospitalet og kørte mig til studiet. Jeg husker stadig deres ansigter, da de så mit. Det var det sidste fjernsyn, jeg lavede.”
Det var en af kun få gange, hun overhovedet kom ud i året, der fulgte. Sidst i februar, hvor hendes svigermor døde pludseligt og alt for tidligt, fik hendes mand helt ekstraordinært orlov i en måned, og hun fik tigget sig til at ligge syg derhjemme mod at tjekke ind på hospitalet hver dag.
Læs resten af artiklen om Ibi Makienok
I Magasinet Liv 75 kan du læse resten af artiklen om seje Ibi Makienok, der også fortæller om, hvordan hun er blevet til den Ibi, hun er. Derudover afslører hun, hvilke tre kvinder hun lytter til. Så skynd dig ned i din lokale kiosk, og få fingrene i det nyeste Magasinet Liv!
