Henriette greb udfordringen: "Jeg har lært, at jeg kan lykkes med tingene, hvis bare jeg bliver ved"

er gift med Mikkel, som hun har Mathilde på 15 og Marius på 13 år med.
er generalsekretær i Børneulykkesfonden.

En søndag i 2009 står Henriette Madsen på en regnvåd græsplæne i Fælledparken i København. Rundt om hende er det meningen, at et væld af børn skal knokle rødkindede og glade rundt i det børneløb, hun har stablet på benene for sin nystartede fond, men i stedet kan hun slukøret konstatere, at stort set ingen er dukket op.

“Det var et af vores første store events, og så pis-øs-regnede det, og der var faktisk flere frivillige end børn. Der tænkte jeg på, om det her projekt mon nogensinde ville lykkes.”

Kunne ikke modstå udfordringen

Henriette er generalsekretær i Børneulykkesfonden. En fond, hun selv har bygget op fra bunden. Hun havde dengang et godt job i forsikringsselskabet Codan, hvor hun var chef for en afdeling med omkring 140 medarbejdere.

Hun var glad for at gå på arbejde hver dag, men da hun hørte om en svensk børneulykkesfond og tilfældigt kom til at snakke med en samarbejdspartner om muligheden for at lave en dansk pendant, kunne hun ikke modstå udfordringen: At denne nogen kunne være hende, som i forsikringsbranchen hver dag var blevet konfronteret med, hvor hurtigt livet kan blive vendt op og ned for et barn og dets familie, når ulykken rammer.

“Jeg har altid været den entreprenante type. Jeg elsker at sætte ting i gang og at se et projekt vokse og gro. Så da jeg fik ideen, kunne jeg simpelthen ikke gå tilbage.”

Tæt på at droppe det

I stedet for at hjælpe bagefter tænkte Henriette, at oplysning og forebyggelse måtte være vejen frem, for sådan kunne man jo undgå, at ulykkerne overhovedet skete.

Det mislykkede børneløb i 2009 blev dog ikke den eneste gang, hun måtte konstatere, at andre ikke var helt så nemme som hende selv at overbevise. Faktisk var de første to år én lang vandring op ad bakke.

“Der var ingen, der anede, hvad Børneulykkesfonden var, og hver gang jeg ringede op for at få sponsorer eller samarbejdsaftaler, måtte jeg starte forfra. Og når vi endelig lavede arrangementer, kom der ingen mennesker. Jeg var flere gange ved at kaste håndklædet i ringen. Men jeg troede på projektet og sagde til mig selv, at skuffelserne er der, hvor du virkelig får hår på brystet og lærer at sige ‘op på hesten igen’.”

"Vi arbejdede dag og nat i en uge"

Henriette fik lov til at slå sig ned i et kælderlokale hos Codan, og den starthjælp gjorde det nemmere at komme i gang. Men der var ingen rammer for, hvordan hun skulle gribe opgaven med at gøre fonden flyvefærdig an, så hun måtte prøve sig frem og lære af sine fejl.

“En gang kørte vi en kampagne i landets børnehaver, hvor jeg var kommet til at love institutionerne, at hvert barn fik et diplom bagefter. Jeg havde bare ikke lige tænkt på, at der ikke var penge til et trykkeri, og derfor endte jeg og en studentermedhjælper med at printe og pakke diplomer til 20.000 børnehavebørn manuelt. Vi arbejdede dag og nat i en uge.”

Læs ogsåYes! Jeg greb eventyret: "Jeg vidste intet om turisme. Nu har jeg en b&b i Spanien"

Målet i sigte

Men anstrengelserne begynder også at bære frugt. Det lykkes Henriette at lave samarbejder med blandt andre DGI, Egmont og Gentofte Kommune. Hun laver et centimetermaraton for børn i Øregårdsparken i Hellerup, som bliver en stor succes.

Da hun i 2010 får Forbrugerstyrelsen med på en trampolinkampagne, føler hun, at målet er i sigte. “Det var fantastisk, at der var en styrelse, der ville arbejde sammen med os. Der tænkte jeg: Okay, nu er vi her for at blive.”

I dag har Børneulykkesfonden syv ansatte på kontoret og 10 legehelte, som sørger for bevægelse til indlagte børn på landets børneafdelinger. Plus 20 børneløb om året rundt om i landet samt andre aktiviteter.

“Næsten hver dag tænker jeg på, hvor stolt jeg er over det arbejde, vi laver. Når jeg ser alle de glade børn og forældre, der dukker op til vores arrangementer og får brugt deres kroppe og lærer en masse om sikkerhed, så får jeg en rigtigt god følelse i maven. Jeg føler, jeg gør en forskel for andre.”

B for børn

Om halsen har Henriette en halskæde med et B for Børneulykkesfonden. Den har hun fået af sine medarbejdere som et symbol på, at arbejdspladsen er hendes tredje barn.

“Der er ingen tvivl om, at jeg nogle gange har brugt for meget tid på fonden. I lang tid følte jeg, at jeg skulle være personligt til stede til alt, og det er nogle gange gået ud over et forældrearrangement på mine børns skole. Men så har jeg haft mine børn med til at dele medaljer ud eller hjælpe til på andre måder. På den måde har vi lært at arbejde sammen som familie, og vi har en følelse af, at vi kan løfte i flok.”

Helt i mål med hele opgaven når Henriette dog aldrig, for så snart sikkerheden på eksempelvis cykel og trampolin er blevet forbedret, og antallet af ulykker falder, er der noget nyt, der skal ses på.

“Jeg har stadig så mange ideer. Jeg synes jo, mit job er at passe på Danmarks børn. Det er en opgave, jeg simpelthen ikke kan slippe, og så gør det ikke noget, at det er en svær udfordring. Jeg har lært, at jeg kan lykkes med tingene, hvis bare jeg bliver ved.”