Helt typisk Lene Maria Christensen

Hvad er bare så typisk dig?

“Det er typisk mig at ville male en væg, købe den dyreste maling og aldrig få malet, fordi der skete noget andet, der var meget sjovere. Og så et halvt år senere, så står sol og måne lige præcis så perfekt, at jeg kommer i tanke om den maling. Og så maler jeg den væg,” siger Lene Maria Christensen.

Hvad gad du godt var typisk dig?

“Altså jeg så den vildeste dame i Lyngby forleden. Jeg kunne slet ikke lade være at stirre på hende i ren beundring. Hun har nok været slut-70’erne og havde sådan nogle grønne, vildt smarte paillet-Stine Goya-bukser på. Hvide, spidse sko, en lys frakke og en kæmpe brille. Hun var bare sådan all over, og jeg tænkte: Sådan vil jeg også se ud! Jeg vil gerne have, at det bliver typisk mig, også selv om jeg ikke er 70 endnu.

Så jeg har siddet og googlet Stine Goya-bukser hele morgenen,” siger Lene Maria Christensen.

Hvor hører du hjemme?

“I København. Jeg er opvokset i Hillerød. Men det er, når jeg lander i København efter at have været væk, at jeg fyldes af hjemmefølelsen takket være lydene, duften eller lugten i byen, lyset og bygningerne. Og menneskene.

Men jeg føler mig allermest hjemme i mit hjem og med min familie,” siger Lene Maria Christensen.

Hvornår gad du (måske) godt være en mand?

“Jeg gad ikke være en mand, jeg er vild med at være en kvinde!,” siger Lene Maria Christensen.

Hvornår mister du modet?

“Når jeg hører om, hvordan kvinder stadig spærres inde ude i verden. Senest var det Simi Jans fortælling om et kvindefængsel i Afghanistan.

Det er skamfuldt, at vi har haft en kvindeanstalt i Danmark, endda for ikke så længe siden, men indespærring og overgreb er stadig hverdag for mange kvinder verden over,” siger Lene Maria Christensen.

Hvornår føler du dig håbefuld?

“Da jeg læste om, hvordan mødre, kærester og koner i Rusland stod sammen om at sende den store besked til deres leder om at hive Rusland ud af Ukraine. Det der fællesskab og enorme mod, der skal til, i et land, hvor du ikke må tale om krigen.

Og når jeg oplever det mod, kvinder i Iran viser, så føler jeg et enormt håb på deres vegne. Og på vores allesammens vegne. Vi har og skal alle have retten til vores eget liv,” siger Lene Maria Christensen.

Hvad er din bedste sundhedsvane, når du skal lade op?

“At gå lange ture. Da jeg var barn, var det jo en måde at være sammen på som familie. Naturen er meditativ og vildere end de vildeste piller. Jeg spurgte en meget spirituel kvinde, om det virkelig kan passe, det, jeg mærker, når jeg stopper og kigger på et træ eller har det store udsyn. Kan naturen virkelig heale? ‘Ja, ja’, sagde hun. Går jeg langt, kan jeg opleve en meditativ tilstand, hvor det, der stresser mig, slipper.

Og ellers er en 20-minutters lur lifechanging,” siger Lene Maria Christensen.

Hvad er det næste, du glæder dig til?

“Arbejdsmæssigt har alt været i en venteposition det seneste år, så nu glæder jeg mig bare til at arbejde!

Jeg har haft en skrive- og tænkepause, så det er ikke, fordi jeg bare har siddet og stirret ud i luften. Men jeg har arbejdet på en anden måde, end jeg plejer,” siger Lene Maria Christensen.