Helle tæmmede sin migræne efter 30 år: "Nu har jeg et helt andet overskud"

Helle Torpegaard er 55 år. Hun fik sit første migræneanfald i 1988. Dengang var Helle midt i 20’erne og nyuddannet journalist. Anfaldene lagde hende ned. Hun lå bare i et mørklagt værelse og kastede op, og den migrænemedicin, hun kunne få, gjorde hende endnu mere syg. Syg, som hun også har set sin mor og sine tre søstre være det. For migræne er arveligt.

I 1992 kom der en ny medicin mod migræne på markedet. Det blev et lys- og vendepunkt for Helle, for nu kunne en pille få en ellers voldsom og invaliderende migræne til at gå væk. Med en kombination af de nye triptaner og almindelige hovedpinepiller blev de to-tre ugentlige migræneanfald til, at Helle “bare havde hovedpine”.

Med medicinen i kroppen kunne hun passe sit arbejde og sin familie uden konstant at blive lagt ned af migræne. “Selvfølgelig var der bivirkninger ved medicinen. Jeg blev enormt træt og fortsatte derfor min jagt på et alternativ til pillerne. Igennem årene har jeg brugt langt over 100.000 kroner på kiropraktorer, biopater, homøopater, kraniosakralterapeuter, kostvejledere og andre alternativer til medicinsk behandling. Men intet hjalp, og på et tidspunkt opgav jeg og levede med, at jeg ikke havde overskud til andet end lige at passe mit arbejde og min familie.

Men det har betydet, at jeg ikke har haft energi til at dyrke venskaber nok. Og det har nok også betydet, at jeg ikke selv har født børn, fordi jeg har været rædselsslagen for at skade et foster med al min medicin, og det var helt uoverskueligt at leve ni måneder uden. Men lykkeligvis fik jeg lov til at adoptere den sødeste pige.”

På Kina-kost

I forsommeren 2017 følte Helle sig alligevel presset til at genoptage sin søgen efter noget, der virkede. “For pludselig begyndte de hovedpinepiller, jeg havde taget i årevis sammen med triptanerne, og den kombination, der holdt migrænen i skak, i stedet at trigge min migræne. Jeg begyndte at få migræne hver dag. Nogle gange to gange om dagen. Det var selvfølgelig fortvivlende, og jeg blev bange for, at også triptanerne ville miste deres gode effekt.”

Helle gik på opdagelse i sin hukommelse, for var der perioder i de foregående år, hvor hun havde haft det bedre end andre? “I 2005 adopterede jeg en pige fra Kina, og da hun var 10 år gammel, rejste vi til Kina for at besøge hendes hjemegn. I Kina spiste vi markant anderledes, end vi plejer. Mest ris og nudler og helt friskt kød og fisk. På de tre uger, vi var væk, havde jeg kun brug for at tage migrænepiller et par gange. Det var ret påfaldende.

Det tænkte jeg på igen der i 2017, hvor jeg også tilfældigvis opdagede, at jeg to gange fik migræne, umiddelbart efter at jeg havde spist henholdsvis avocado og oliven.”

Grundig research

I sin desperation begyndte Helle at google avocado og oliven, og hun fandt frem til, at netop avocado og oliven begge indeholder stoffet tyramin, som kan udløse migræne. Helle kendte godt til tyramin og havde derfor også tidligere forsøgt sig med en kost uden tyramin, men dengang uden effekt.

Nu var hun overbevist om, at der var en sammenhæng, for hun havde jo oplevet det på sin egen krop i Kina, så hun fortsatte researchen og fandt frem til et hav af hovedpine-sites og lister over fødevarer, som kan trigge migræne.

“De var sindssygt forskellige, de der lister, og det var et kæmpe arbejde at lave en helt ny og omfattende liste med ikke kun migræne-triggende tyramin, men også mange andre fødevarer, som jeg fandt ud af, at jeg heller ikke kunne tåle. Det krævede, at jeg var systematisk og struktureret og konsekvent noterede ned, hvad jeg spiste, hvornår – og hvordan jeg havde det efterfølgende. For der findes ingen blodprøve, der kan afsløre, hvad du ikke kan tåle.

Jeg fandt også hurtigt ud af, at tingene er ret komplekse. Det kan være, at du en dag kan tåle en ting, men en anden dag kan du ikke tåle den samme ting. Det handler om, hvor mange triggerstoffer, du har i blodet, og der er stor forskel på, hvornår virkningen af et triggerstof viser sig. Altså hvor lang tid der går, fra du har spist noget, der udløser migræne, til migrænen kommer.”

Nedtrapning til optur

Endelig er listen færdig, og Helle begynder at spise efter den. Og får det bedre. Og før der er gået tre uger, er hun trappet helt ud af triptanerne og migrænefri!

“Jeg fik en helt ny energi. Før orkede jeg ikke noget som helst, når jeg kom hjem fra arbejde. Nu har jeg et helt andet overskud, og det sidste år har jeg arbejdet mere end 60 timer om ugen. Blandt andet på en bog om mine opdagelser og på en kur, der kan hjælpe andre migrænikere med at finde ud af, om de er fødevareallergikere ligesom jeg.”

Eneste minus er at Helle har tabt sig lidt. Men ikke en skyggeside, som overskygger alle plusserne!

“Nu, hvor jeg er bevidst om, hvad kosten betyder, kan jeg ikke længere bare spise det, jeg har lyst til, eller det, der er. I hvert fald ikke, hvis jeg vil være migrænefri. En gang imellem, når jeg er ude til middag eller på restaurant, vælger jeg at se stort på min diæt, og så tager jeg den migræne med, der kommer.

Og bliver hver gang straks mindet om, hvor slemt migræne er. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan jeg har kunnet holde det ud så længe. Det er egentlig sjovt, så hurtigt man vænner sig til en ny situation. Jeg kan da godt ærgre mig over, at jeg ikke var mere vedholdende, da jeg første gang hørte om tyramin og migræne, og dengang researchede noget mere. Men jeg er taknemmelig for, at det aldrig blev for sent at gøre noget. Jeg var så heldig, at jeg med lige min sygdom stadig kunne prøve noget nyt, og det er fantastisk, at jeg efter 30 år er blevet migrænefri!”

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 7. februar 2019.