På få år er skuespiller Helle Fagralid gået fra far, mor og barn til sammenbragt familie med børn i alle aldre. Fra fast job til freelance-tilværelse. Fra forudsigelighed til usikkerhed. Og hun har aldrig følt sig mere modig.
Kan man tale om at være en skuespilnørd? Altså, hvis du nu har været ansat meget længe på Det Kongelige Teater og desuden har medvirket i film og tv-serier, er gift med en instruktør, ofte ser teater sammen med veninder og har en papdatter, der er skuespiller.
Og i øvrigt faktisk aldrig har gået til hverken jazzballet, ridning eller badminton som ung, fordi den altoverskyggende interesse altid har været teater og historiefortælling?
I så fald er Helle Fagralid en nørd. Hun har været ansat i 14 år på Det Kongelige Teater, er gift med instruktør Ole Bornedal og dermed også papmor til Fanny Bornedal, som spillede den ene af de to søstre i DR’s 2016-julekalender Den anden verden. Hun har haft over 30 roller i film og tv-serier, siden hun debuterede i 1987, og hun har været fascineret af tanken om at træde ind i forskellige roller, siden hun var helt ung.
Og netop derfor er det en vild forandring, at Helle Fagralid det seneste år har spillet så lidt skuespil som overhovedet muligt.
Nogenlunde samtidig med sin 40-års fødselsdag besluttede hun, at tiden var inde til at prøve noget nyt. Til at tage et år ud af kalenderen og gå ture, tænke tanker og lave god mad til sin store, sammenbragte familie, der tæller hendes egen søn, Louis, på 10 år og tre ud af fire af Ole Bornedals børn.
Hvad skete der?
“Min 40-års fødselsdag faldt sammen med, at jeg stoppede på Det Kongelige Teater. Jeg kan huske, da jeg startede derinde, at jeg mødte en af de faste skuespillere, der havde været der i 12 år, og jeg undrende tænkte: Hvordan kan man det? Det var slet ikke meningen, at jeg skulle blive hængende så længe, men det var en tryghed, både menneskeligt, fagligt og økonomisk, at være fastansat. Jeg arbejdede med dygtige instruktører, havde søde kollegaer, og det har været et kæmpe privilegium. Men jeg tror også, at jeg har overarbejdet mig selv, og det har ikke været så sundt.”
Tallet 40 fik til at begynde med skylden for et frustrerende tankemylder.
“Jeg havde en masse spørgsmål flyvende rundt inde i hovedet: Hvem er jeg? Hvor skal jeg hen? Har jeg opnået det, jeg gerne ville? Og jeg gav min alder skylden. Tallet 40 blev en syndebuk for alle de tanker. Men nu, hvor jeg har det lidt på afstand, har jeg allerede en tendens til at idyllisere og sige: ‘Jeg havde det da fint med at blive 40’. Er det ikke altid sådan? Du er næsten nødt til at have en følelsesmæssig distance til det, du står midt i, for at kunne forstå det.”
Var det skræmmende at skulle finde svar på de spørgsmål?
“Uvisheden var skræmmende, for jeg vidste jo ikke, om jeg ville få nogle andre job, eller om jeg ville gå i sort og blive rastløs ved pludselig at have så meget tid derhjemme. Men samtidig var det spændende ikke at vide, hvad der skulle ske. Det minder lidt om den følelse, du har, når du går ud af skolen og er spændt på fremtiden. Men denne gang har jeg jo erfaringen med mig, og det giver en helt anden ballast.”
Forandringen fra en hektisk karriere til en mere rolig hverdag gav hurtigt mening.
“Jeg havde haft perioder på Det Kongelige Teater, hvor jeg næsten mistede lysten til at spille skuespil. Jeg var kritisk over for mig selv og andre. Satte spørgsmålstegn ved meningen med det hele: Er teater overhovedet vigtigt? I forhold til resten af mit liv? Der, hvor jeg er med min alder og min familie, har jeg ikke lyst til nærmest at bo på teateret. Jeg vil være mere hjemme. Og samtidig havde jeg egentlig længe haft en længsel mod det frie og ukendte.”
Derfor cyklede Helle Fagralid i 2015 ind til sin sidste forestilling på de mest kendte skrå brædder i dansk teater, og hun har ikke set sig tilbage siden. Måske fordi hun virkelig var klar til det skifte? Eller også er hun bare vokset op helt omstillingsparat lige fra begyndelsen?
Dobbelt udgangspunkt
Helle Fagralid er vokset op to steder. Hos sin mor i en lejlighed. Og hos sin far i et parcelhus, der lå under en kilometer væk, men alligevel var en helt anden verden.
Lejligheden lå i det dengang nybyggede boligområde Vapnagaard i udkanten af Helsingør. Et sted fyldt med kontraster. Rummelige, lyse, moderne lejlighedsblokke af beton med plads til knap 4.000 mennesker, bygget på en mark og beboet af alle mulige slags folk.
“Vi havde en stor lejlighed med udsigt over marker, og der var masser af børn i nærheden. Min mor har aldrig sagt: ‘Jeg er desværre enlig mor, og jeg er meget fattig, og vi bor et sted, hvor der er udsatte mennesker’. Den fortælling om min barndom havde jeg slet ikke. Vi havde svømmehallen lige overfor, og vores nabo, fru Garn, delte bolsjer ud. Jeg tænker på det som en fri barndom. Vi løb rundt på marken og i skoven og legede omkring en sø, og det var måske lidt farligt, men det var en barndom fyldt med aktivitet og fantasi, for vi var jo nødt til at finde på noget at lave, når vi var færdige med den sørgelige vippe, der udgjorde legepladsen.”
I lejligheden var der hende og hendes mor og nogle gange hendes lillebror, der dog primært boede hos sin far.
“Det var et lille univers hos min mor, og hun havde virkelig ingen penge, men lykke har jo ingenting med penge at gøre. Det var et enkelt, men varmt miljø at være barn i.”
Hver anden weekend var hun hos sin far, der boede på en villavej lidt nærmere Strandvejen og med postnummer Snekkersten. Her var der mere stille, flere asfalterede bump på vejen, en større familie med en papstoresøster og bedsteforældre, og her oplevede hun en anden variant af en typisk barndom i 1970’erne.
“Hos min far var der sodastream og pålægschokolade. Han havde bil og hund, og vi tog på skiferie. På en måde fik jeg det bedste af to verdener.”
Hendes forældre blev skilt, da hun var to år. Hun kan ikke huske dem sammen, og på en måde var det en lykke, at bruddet skete så tidligt.
Læs resten af artiklen om Helle Fagralid
I Magasinet Liv 76 kan du læse resten af vores store interview med skuespiller Helle Fagralid. Her svarer hun blandt andet på, hvad hun helst ville vælge: Sneakers eller stiletter? Vandretur i Norge eller shopping i Paris? Krimi eller komedie? Så skynd dig ned i din lokale kiosk og få fingrene i det nyeste Magasinet Liv!
