Eksperten
Maj Vinberg er overlæge og professor i psykiatri.
Hvad gør jeg, hvis jeg tror, mit barn har en depression?
“Tal med dem, der er tættest på dit barn, og spørg, om de også har tænkt i den retning i forhold til barnets adfærd. Hvis det lyder sådan, så tag en rolig snak med dit barn. Det er vigtigt, at du er neutral og nøgtern og fortæller, hvordan du oplever det. Altså at du er bekymret, fordi hun eller han har ændret sig og holder sig for sig selv eller afviser at være med til sociale ting, hun eller han normalt fandt glæde ved. Hold dig på din egen banehalvdel, så det ikke føles som en spandfuld af bebrejdelser,” forklarer overlæge og professor i psykiatri Maj Vinberg.
Hvordan kender jeg forskel på depression, kærestesorg og surmuleri?
“Hvis din teenager over en periode på nogle uger begynder at trække sig, virker irriteret, sover meget, er trist og helt har mistet lysten til det, der ellers plejer at give glæde i hverdagslivet, skal du være lidt ekstra på dupperne.
Teenageren med for eksempel kærestesorg vil være ked af det, men kan alligevel afledes med for eksempel en film eller et besøg, for så at blive ked af det igen, når tanken falder på ekskæresten. En teenager med kærestesorg er fortvivlet, men ikke indadvendt og tilbagetrukket, som en deprimeret teenager er det. Og humøret bliver som regel gradvist bedre over tid. Det gør humøret hos en med depression ikke.”
Hvor kan min teenager få hjælp?
“Der er hjælp at hente mange steder, men først og fremmest er det vigtigt, at din teenager føler og ved, at du lytter, hjælper og drager omsorg. Dernæst kan I tage en samtale om, hvad I synes er den rigtige hjælp.
Jeres praktiserende læge kan undersøge, om der er tale om en depression, og vurdere, om lægesamtaler er nok. Eller om der er brug for henvisning til samtaler med en psykolog eller terapi og behandling hos en psykiater. Det sidste er, hvis lægen forestiller sig, der kan blive brug for medicinsk behandling.”
Har din teenager en depression? Disse tegn skal du være opmærksom på:
- Nedtrykthed
- Nedsat lyst eller interesse
- Nedsat energi eller øget træthed
- Nedsat selvtillid eller selvfølelse
- Selvbebrejdelser eller skyldfølelser
- Tanker om død eller selvmord
- Besvær med at tænke eller koncentrere sig
- Indre uro eller rastløshed, som knytter sig til angst
Sådan kommer symptomerne til udtryk:
- Teenagebarnet er nedtrykt og interesserer sig ikke for det, det plejer. For eksempel skole, arbejde, venner, kæreste, fritidsinteresser og fester. Det har i det hele taget ikke rigtigt lyst til noget som helst.
- Hun eller han kan også være mere irritabel, meget lidt medgørlig, opfarende og aggressiv.
- Eller føle sig meget træt og fuldstændigt energiforladt. Det kan være næsten umuligt at komme ud af sengen om morgenen, at lave lektier og at tage i skole eller på arbejde.
- Det kan også være, teenagebarnet bliver meget trist, græder over alt og ingenting og føler en uendelig håbløshed. Modsat kan teenagebarnet også have det sådan, at hun eller han nærmest ikke føler noget for nogen som helst.
Kan en depression gå over af sig selv?
“En depression varer som en tommelfingerregel mellem et halvt og et helt år, hvis den ikke behandles, for ja, den kan gå over af sig selv, men det kan man ikke vide eller undersøge sig frem til. Behandling vil kunne forkorte en depression, og det har betydning for risikoen for at få flere depressioner eller for, om den bliver kronisk. Vi ved, at mange unge mennesker desværre går for længe med en depression, før de søger eller får hjælp.”
Hvornår er det nødvendigt at medicinere?
“Forud for valget om at anvende medicin ligger ofte en længere periode med depression og måske også med samtaleterapi, som ikke har hjulpet. Erfaring viser, at medicin kan være et nødvendigt skridt til at fjerne de hårdeste symptomer, så det bliver muligt for den unge at arbejde med sig selv. Depression påvirker hjernen, og den kan have brug for hjælp til at komme tilbage på rette spor. Medicin kan forkorte en depression og modvirke tilbagefald.”
Er der noget, jeg bare ikke må gøre eller sige, hvis min teenager har en depression?
“Ja! Lad vær med at bagatellisere den og sige, at hun bare skal tage sig sammen. I forvejen kæmper mange unge med depression med skyld og skam over, at lige netop de blev syge. Mange føler, at det er deres egen skyld, og at det er, fordi de er mislykkede eller dovne. Har du en depression, kan du ikke bare tage dig sammen. Ligesom du ikke kan tage dig sammen og løbe en maraton på et brækket ben!”
Hvor mange får en depression?
- Omkring 500.000 danskere vil blive ramt af depression i løbet af deres liv. Endnu flere vil opleve mildere former for depression.
- Op til 4 % af alle unge under 25 får en depression.
- Depression rammer ofte i ungdomsårene, men mange får først sent behandling eller ingen behandling.
- Depression rammer dobbelt så mange piger og kvinder som drenge og mænd.
Hvad gør jeg, hvis jeg bliver irriteret på min depressive teenager?
“Det er ofte svært for alle i familien, når et barn har en depression. Alles følelser kan sidde uden på tøjet, men prøv ikke at vise det for voldsomt, og tag en snak om, at I andre også bliver påvirkede af det. Hellere tale om det, end at det bliver sådan en depressionselefant i rummet.
Og så skal du huske at passe på dig selv. Sig fra, hvis noget går over dine grænser, og prøv holde fast i de ting i din hverdag, som giver dig glæde. Det hjælper ikke dit barn, hvis du også ryger helt i kulkælderen.”
Er det min skyld, at min teenager har fået en depression?
“Der er ingen tvivl om, at alle forældre har lavet fejl og sagt dumme ting, været for sure eller ikke været der på et tidspunkt, hvor der var brug for det. Men det er også en del af det at være forælder og barn, og langt de fleste gør sig voldsomt umage for at være så god en forælder som muligt, så nej, det er ikke din skyld.
Depression opstår som regel ikke af en eller anden bestemt årsag, men udløses af et samspil af faktorer. Der kan være noget arvelighed i spil, men også svære eller traumatiske hændelser i barndommen, ligesom det har betydning, hvordan barnet i det hele taget tackler udfordringer. Hvor en hændelse kan slå den ene teenager i kulkælderen med depression, kan en anden, som er udsat for det samme, måske bare ryste det af sig.”
Stil din teenager åbne og omsorgsfulde spørgsmål – som for eksempel:
- “Føler du selv, at du er mere sur og irritabel, end du plejer at være?”
- “Prøver du at holde igen, når du bliver træt af noget, men kan ikke?”
- “Bliver du rigtigt sur, når små ting driller? Som for eksempel, når cykellåsen ikke vil låse op, eller den app, du vil ind på, ikke vil åbne.”
- “Jeg har lagt mærke til, at du ikke rigtigt har lyst til at være sammen med dine venner i øjeblikket. Har du selv tænkt over det?”
- “Du har haft ondt i maven og har ikke været i skole længe. Kan der være en anden grund end mavepine? Er der noget, der går dig på?”
Hvordan hjælper jeg bedst mit barn?
“Vær til stede og tilgængelig, vær rolig, og fasthold håbet. Det er lettere sagt end gjort, men det er simpelthen så vigtigt og nærmest din største opgave at holde fast i det håb. For i den unges verden er det hele ofte sort, fordi hjernen simpelthen er kørt fast i sine negative riller. Det er en del af depressionens væsen overhovedet ikke at kunne se noget lyspunkt.
Det er ikke sikkert, du får nogen tak for din indsats, tværtimod, men mange unge giver senere udtryk for, at opmuntringerne faktisk betød noget. Og så skal du søge viden om depression og tale med dit barn om, hvordan du lige præcis hjælper og støtter ham eller hende bedst. Forskning viser, at familiens støtte har stor betydning for, hvordan unge kommer igennem depression.”
Bliver min depressive teenager nogensinde rask og får sit gamle liv igen?
“Ja, det kommer til at blive godt igen, og det gamle liv kommer også igen – med nye erfaringer. Mange unge oplever, hvordan det at have arbejdet så meget med sig selv betyder, at de på nogle områder er vokset lidt fra deres jævnaldrende, når de kommer tilbage. Det kan være svært, og for nogle betyder det nye prioriteter, i forhold til hvem de er sammen med, og hvad de bruger tiden på. Men samtidig føler mange sig trygge i at vide, at de kender sig selv så godt og ved, hvad de skal gøre, hvis de oplever tegn på tilbagefald.”
Hjælp din teenager igennem hverdagen ved at:
- Tage dit barn i hånden. Det kan sikkert føles, som om du og I bliver sat tilbage i jeres relation, men drop skrækken for at curle. Hjælp med alt, der letter livet for din teenager.
- Lette presset i hverdagen. Sortér ud i hjemlige pligter, hjælp med at drosle ned på aftaler og fritidsjob, lav aftaler med skole eller studie om at kunne skubbe afleveringer, og hjælp med sygemelding.
- Lave en plan for hverdagen. Skriv ned, hvad der skal ske i løbet af ugen. Det kan være, det skal være ret detaljeret, så det ud over eventuelle aftaler også skal skrives ned, hvornår den unge skal stå op, spise og gå en tur dagligt.
- Følge eller køre din teenager, hvis det letter vejen til for eksempel skole eller læge.
- Hjælpe med at rydde op, gøre rent, fjerne beskidt service og vasketøj, lægge nyt tøj frem – alt, hvad der kan gøre det mindre rodet og besværligt at være din teenager.
- Støtte og hjælpe med at holde kontakt til vennerne og veninderne. Det er noget af det sværeste for unge efter en depression – at have mistet det sociale liv og relationer. Aftal eventuelt, efter aftale med din teenager, at der er én af vennerne eller veninderne, som står for kontakt, eller at det er okay ikke at besvare alle sms’er.
Hvad er de mest almindelige misforståelser om depression?
“Rigtigt mange tror, de ved, hvad en depression er – ud fra en opfattelse af, at vi alle har oplevet at være triste og kede af det eller ulykkelige. Men det er ikke det samme! Når du har en depression, stikker tristheden og håbløsheden dybere, og den går ikke bare væk.
Mange har en opfattelse af, at det er det enkelte menneskes egen skyld, at de får en depression, men der er jo ingen fornuftige mennesker, der ønsker sig en sådan tilstand. Opfordr mennesker omkring din teenager til i stedet at slå ørene ud, og vær aktivt lyttende.”
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 8. oktober 2020.
