Eksperten
Sara Spangsberg er psykolog, hypnoterapeut og stresscoach.
Hvad kan det betyde først at opdage den sande historie om sig selv som voksen?
“Det er vigtigt at pointere, at fordi du får noget ny viden om dig selv, er det ikke alt andet, der er løgn. Din hjerne er indrettet som lidt af en drama queen, der ser tingene ret sort-hvidt og har tendens til at sige: ‘Oh my god, så er alt, jeg ved, løgn!’. For når du er fanget i en bestemt overbevisning, så tager din hjerne de briller på og fortolker alt, du ser, gennem dem. Der skal du minde dig selv om, at den sande historie ikke findes. Det er bare et lille kapitel i hele den komplekse beretning, der er dig.
Hvad den nye viden gør ved dig, afhænger af, hvad du finder ud af, og hvordan du har haft det inden. Har du hele dit liv haft en fornemmelse af, at et eller andet ikke hang sammen, kan det være en lettelse eller en berigelse at få svar. Men har du generelt ikke følt dig ved siden af, kan det være et stort chok. Men husk, at den nye viden er, hvad du vælger at gøre den til.
Lad os sige, at jeg finder ud af, at min far ikke er min far, fordi min mor har været utro. Det ville virkelig rykke billedet af mine forældre, men min hjerne kan gå to veje: Den ene er at tænke, at deres ægteskab er bygget på en løgn, de har løjet for mig, og jeg kender ikke min rigtige far. Den anden er at tænke: Tænk, at han har accepteret mig og elsket mig som sin egen. Tænk, at de har kunnet overkomme det, hvor er det fantastisk! På den måde kan du bearbejde informationen gennem briller, der er mere eller mindre hensigtsmæssige.”
Hvordan kan det påvirke vores identitet at få ny afgørende viden om os selv?
“Drama-hjernen vil sige: ‘Nu må jeg stoppe op og lave alt om!’. Vores hjerner elsker den vej. Men du behøver jo ikke at revurdere hele dig eller miste din identitet, bare fordi du får ny viden om dig selv. Det ændrer ikke kernen i den, du er, og du vil stadig være en, der elsker at skråle diskosange højt og danse i køkkenet, når du laver mad.
Men generelt har vi svært ved ændringer, som bliver påduttet os, og som vi ikke kan se et formål med. Risikoen er, at du kommer til at hænge fast i ‘hvordan det burde være’ – og det stresser. For uanset hvordan du tænker, at det burde være, så bliver det ikke sådan.
På den positive side kan den nye viden betyde, at nogle ting falder på plads. Det kan give dig en forklaring og en ro at vide, at ‘det er derfor, jeg aldrig har følt, at jeg ligner min far’. Du slipper for at gruble over, hvad der er op og ned.”
Hvad kan det fremkalde af reaktioner?
“Jeg havde en klient, der blev diagnosticeret med en alvorlig sygdom, og mens det i sig selv jo ikke er rart, var det en lettelse for hende. For nu slap hun for at rende fra den ene læge til den anden på jagt efter svar. Du kan også opleve begejstring, vrede eller skuffelse, men fælles for alle vil nok være, at der især i starten vil opstå en masse tanker.
Dine omgivelsers reaktioner kan også have betydning for din reaktion. Siger din veninde, at det er skrækkeligt, så tænker din hjerne, at I nok hellere må synes det samme. Har hun derimod holdningen: Dine forældre har altid været søde, så hvad er problemet?’, kan du føle dig helt ensom i din oplevelse af, at noget fundamentalt er forandret. På den måde kan andres mening forstærke din egen, og her handler det om at tjekke ind med dig selv, hvad du synes.”
Hvordan får vi placeret reaktionerne – og hvordan lander vi i den nye virkelighed?
“Det tager tid. Hiv fire dage ud af kalenderen, og flip ud over det, og prøv så at slippe tankerne. Det er lettere sagt end gjort, men vær kritisk over for din egen tænkning. Træd lidt ud af dit tænkende selv og spørg: ‘Ændrer mit tankemylder på, hvad der er sket? Nej. Får jeg det bedre? Nej. Kunne jeg så tænke på noget andet?’.
En anden idé kunne være at afsætte tid hver dag til at forholde dig til den nye virkelighed. Resten af tiden skal du lægge det væk. Og prøv så at holde fast i den virkelighed, der stadig er, som den er, så du ikke bliver kidnappet af dine tanker. Det er specielt en risiko om natten, hvor din hjerne er træt, og du tænker dårligere. Sig i stedet til dig selv: ‘Min hjerne er ikke troværdig lige nu, så jeg behøver ikke tage det alvorligt’. Det bliver ikke nemt, men prøv at arbejde med det,” siger Sara Spangsberg.
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 27. maj 2021.
