Moden kvinde er stresset og bekymret
Har du mistanke om, at dit barn tager stoffer? © Getty Images

Eksperten forklarer: Sådan håndterer du det, hvis dit barn tager stoffer

Er du bange for, at dit barn tager stoffer? Og hvad gør du, hvis din bekymring bliver bekræftet? Rusmiddelkonsulenten guider til, hvordan du håndterer situationen

28. november 2019 af Louise Thorsted

Eksperten: Anne-Camilla Nielskov er rusmiddelkonsulent og brevkasseredaktør hos Drugrebels. Hun er stifter af Friafmisbrug.dk og uddannet socialrådgiver.

Jeg er bange for, at mit barn tager stoffer. Hvad skal jeg være opmærksom på?

“Kig på dit barns generelle trivsel. Er der noget, der har ændret sig? Er din teenager mere træt, tager han eller hun ikke lige så meget kontakt og deltager mindre i familiens øvrige liv? 

Er døgnrytmen ændret, bruger de flere penge, har de fået nye venner, går det ikke længere så godt i skolen, og har de mistet interessen for helt almindelige ting, som de tidligere dyrkede, så kan der være grund til bekymring. 

Kan du ikke tjekke noget af ovenstående af, er der sjældent grund til bekymring. Helt generelt er det altid en god idé at tale med vores børn, også om rusmidler, og fint at kommunikere klart ud, hvad du forventer af dit barn. 

Men kommer det ud på en måde, så de kommer til at føle sig meget forkerte, hvis de træder ved siden af, er de mindre tilbøjelige til at komme og tale med dig om det bagefter. Ingen har lyst til at føle sig forkert,” siger socialrådgiver og rusmiddelkonsulent hos Drugrebels Anne-Camilla Nielskov.

Hvad gør jeg, hvis min bekymring bliver bekræftet?

1. Gå ikke i panik

“Bevar roen! Reagerer du med vrede i al din ulykkelighed, kan din teenager nemt komme til at trække sig og ende med at fortælle dig endnu mindre. Så udskyd panikken. Og mind dig selv om, at det er en del af ungdomskulturen, at de eksperimenterer med rusmidler. 

Vi har selv gjort det en gang, selv om det måske ikke var de samme rusmidler. Og det er jo gået godt for mange af os alligevel. Jeg siger ikke, at vi skal negligere det, men måske affinde os med, at en del unge vil stifte bekendtskab med rusmidler af forskellig art på et eller andet tidspunkt. 

De vil jo gerne gøre sig egne erfaringer. Det vil sjældent være nok, at vi siger til dem: ‘Der er kedeligt på Sunny Beach’. Det vil de selv tjekke ud.”

Moden kvinde sidder og tænker
Forsøg at bevare roen og udskyde panikken, hvis du finder ud af, at dit barn tager stoffer. © Getty Images

2. Tal med dit barn

“Ved du af erfaring, at du kan komme til at råbe eller græde, når du skal have samtalen med dit barn, så tal gerne med en professionel, som kan klæde dig på til, hvordan du får viderebragt det, du vil sige, uden bebrejdelser og trusler. 

Selv om intentionen kan være god nok, har det ikke nogen virkning, hvis det kommer for bombastisk ud. Typisk vil budskabet jo være: ‘Jeg er bekymret for dig, fordi jeg elsker dig. Du er mit barn, og jeg vil passe på dig. Er der noget, jeg kan gøre for dig?’.

Og du må gerne give udtryk for at være bekymret. At være bekymret for hinanden er at vise omsorg.”

3. Tal med andre, der kender dit barn

“Hvis dit barn ikke vil indrømme et forbrug af rusmidler og måske slet ikke vil tale med dig, så del dine tanker med andre voksne, der også kender dit barn. Har de lagt mærke til en adfærdsændring, eller er det bare dig, der har det sådan? 

Spørg lærere eller vennernes forældre, om de oplever noget anderledes. Det er ret sjældent, at unges misbrug foregår helt alene. Det er oftest noget, som starter sammen med andre, og derfor er der ofte også flere, som kender til det.”

Mor snakker med sin søn
Tal med dit barn. Og du må gerne give udtryk for at være bekymret. © Getty Images

Hvad virker, når jeg skal motivere mit barn til at stoppe?

“Det allervigtigste er at bevare relationen til dit barn. Det er kun, hvis du har en god relation til dit barn, at du kan få lov at påvirke ham eller hende. 

De fleste forældre vil sidde med en såret følelse over, at de er blevet svigtet og løjet for, og det er en helt legitim følelse at have – den hjælper bare ikke noget. Siger du: ‘Mor er skuffet’ eller ‘du gør mig ked af det’, aktiverer du kun skyld og skam, og det er en meget svag form for motivation. 

Den unge har ofte et misbrug for at dæmpe et dårligt selvværd, en umiddelbar utilpashed i kroppen eller ubehagelige følelser, og bliver de pålagt mere skyld og skam, kan det forværre deres misbrug. 

Mange forældre fortæller mig, at de har lovet deres barn en belønning, som for eksempel en ny mobiltelefon, hvis han eller hun ikke ryger hash i tre måneder. Hverken pisk eller gulerod er gode måder at motivere mennesker på. Og slet ikke mennesker, som er afhængige. Straf og belønning giver oftest flere løgne, for de unge vil jo gerne undgå straf eller opnå deres belønning.”

Hvordan bevarer jeg den gode relation til mit barn?

“Det er megasvært, men det handler om at være nysgerrig uden at være dømmende, at være anerkendende og at vise respekt. Det er væsentligt ikke at overskride deres grænser. Også selv om det kan være svært. 

Vis omsorg og nærvær. Unges misbrug kan også være et råb om: ‘Hey, jeg er her, se mig lige!’. Det er ikke, når din unge er påvirket eller opslugt af noget andet, at du skal tage den store snak. Selv om det måske er der, du virkelig bliver mindet om, hvor irriterende det er. Jeg plejer at sige, at der skal være et vindue åbent, en lille bitte tilkendegivelse af, at de gerne vil snakke.”

Mor krammer sin datter
Det kan være megasvært at bevare den gode relation. Prøv at vise omsorg og nærvær. © Getty Images

Hvornår er et forbrug et misbrug?

“Jeg plejer at definere det ud fra, om forbruget har psykiske, fysiske eller sociale konsekvenser for den unge. Det vil sige, at selv om han eller hun kun tager stoffer en enkelt gang om måneden, så kan det være et misbrug, hvis han eller hun får blackouts, er til fare for sig selv eller andre, eller hvis det får økonomiske konsekvenser.”

Hvornår må jeg gå i panik?

“Aldrig! Gå aldrig i panik, men tøv ikke med at tale med en professionel. Alle kommuner tilbyder gratis råd og vejledning, hvis du er bekymret for et barns eller en ungs trivsel. 

Københavns Kommunes tilbud hedder U-turn, og i andre kommuner kan det være, du bliver henvist til en SSP-konsulent, men uanset hvor du bor, er der hjælp at hente. Det kan også være en idé at få Drugrebels’ roadshow ud på din søn eller datters skole. 

Ofte lytter de unge på en anden måde, når rådene kommer fra andre unge, som selv har gjort sig deres erfaringer og møder dem, hvor de er.”

Kend de forskellige stoffer

Hash

Er primært et sløvende stof, eller en ‘downer’, der ryges for at blive skæv.

Sådan virker det: 

Nedsætter korttidshukommelsen, reaktionsevnen og opmærksomheden. Og evnen til indlæring, til at løse komplicerede opgaver og til at koordinere bevægelser. Der sker ændringer i sansning og tidsfornemmelse, så tiden går langsommere, og lys og lyd opleves anderledes. Hos unge kan virkningen være varig.

Ecstasy

Ecstasy er den populære betegnelse for det kunstige stof MDMA, som er en ‘upper’.

Sådan virker det:

Ecstasy virker opkvikkende og har en let hallucinogen virkning. Man mærker ikke træthed, oplever lyd og lys mere intenst og føler sig åben over for andre. Fordi energiniveau og kropstemperatur stiger ved indtagelse, har ecstasybrugere særligt stor risiko for at få hedeslag og dehydrere – livsfarligt.

Kokain

Kokain udvindes af bladene fra kokaplanten og er en ‘upper’.

Sådan virker det:

Kokain virker stimulerende på centralnervesystemet, så puls, blodtryk og kropstemperatur stiger. Det giver en følelse af opstemthed og selvsikkerhed. En kokainpåvirket person bliver let ophidset og vred og kan udvikle alvorlige psykiske symptomer som sygelig mistænksomhed, angst og depression.

Amfetamin

Kaldes også speed, amf og base og er et kunstigt fremstillet stof, som er en ‘upper’.

Sådan virker det:

Amfetamin sætter hele kroppen i alarmberedskab og centralnervesystemet i kraftig aktivitet. Man bliver meget aktiv, rastløs, udadvendt og fokuseret på sig selv. Og efter rusen kommer en nedtur, hvor man kan føle sig udmattet, modløs og paranoid.

Opioider

Opioider er en gruppe af stoffer, hvoraf de mest kendte er morfin, heroin, metadon og fentanyl. Opioder er en ‘downer’.

Sådan virker det:

Virker smertestillende og bedøvende på centralnervesystemet. Kan føles som euforisk velbehag. Virker også dæmpende på åndedrætscenteret. Brugere kan dø af kvælning ved høj dosis, fordi åndedrættet stopper.

OBS: En narkotest fra Apoteket, til 250 kroner, kan spore hernævnte fem stoffer i op til 4 dage efter indtagelse.

Stof til eftertanke

  • I 2017 havde 20 % af unge under 25 år et aktuelt brug af hash.
  • 6 % af unge under 25 år havde et aktuelt brug af andre illegale stoffer end hash.
  • I 2017 oplyste 30 % af unge mellem 16 og 24 år, at de var under 16 år, da de første gang prøvede hash.
  • 19 % af unge mellem 16 og 24 år var under 16 år, da de første gang prøvede andre euforiserende stoffer end hash.

Her kan du få mere at vide om unge og stoffer

  • Altomstoffer.dk: Er Sundhedsstyrelsens hjemmeside til unge (og deres forældre) om stoffer.
  • Psy.au.dk: Er Center for Rusmiddelforsknings hjemmeside.
  • Drugrebels.dk: Turnerer rundt på landets institutioner med deres roadshow om unge og stoffer. Masser af gode råd til både forældre og unge.

Kilder: Narkosituationen i DK 2017 udgivet af Sundhedsstyrelsen, Altomstoffer.dk

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 10. oktober 2019. 

Seneste

Måske er du interesseret i...