Eksperten
Line Engell Gerhardt er privatpraktiserende krops- og psykoterapeut.
Vrede. Er det en hidsig trampen i jorden? Smækken med døren? Høj puls, røde kinder, skinger stemme? Ufrivillig, halvkvalt, hikstende gråd? Ved du egentlig, hvordan din egen vrede ser ud, og hvad der typisk bringer den frem?
Hvis du er opvokset i 60’erne eller 70’erne, i flinkeskolens tid, så er du sikkert opdraget med, at vrede følelser skulle fylde så lidt som muligt, og du har lært at beherske dig eller skamme dig, hvis du alligevel kom til at blive hidsig.
“Gå lige ind på dit værelse, til du har lært at opføre dig ordentligt!,” er måske en sætning, du har hørt? Eller hvad med den subtile: “Hvor er min søde pige dog blevet af?”.
Line Engell Gerhardt er kropsterapeut og psykoterapeut og ser mange kvinder i sin praksis, som er blevet alt for dygtige til at bide vrede følelser i sig.
“Vrede har fyldt for lidt i manges barndom. Vi fik ikke lov at lære den at kende på samme måde som de andre grundfølelser, som for eksempel glæde,” fortæller hun.
To grupper af opdragelse
Ifølge Line Engell Gerhardt kan den tidstypiske opdragelse generelt opdeles i to grupper:
“Enten var det ‘peace, love og lilla stofbleer’ eller resterne af ‘kæft, trit og retning’. Det sidste har gjort os bange for at udtrykke, hvad vi føler. Det var farligt at udtrykke vrede, fordi vrede var lig med at være uopdragen. Vreden kom kun ud bag lukkede døre, så alt så pænt ud på overfladen.
Omvendt kunne det også være svært som barn at spejle sig i den grænseløse adfærd, som der kan være i peace and love- opdragelsen, hvor der er frit valg på alle hylder, hvis bare vi har det godt. Begge steder er det svært at mærke sine følelser rent.”
Doseret vrede
Det er den gode, gamle historie om at få anerkendelse for at være artig og stille eller blive rost for at være glad og kærlig. Og måske blive skældt ud eller ignoreret, når vreden stak sit ansigt frem.
“Hvis vi aldrig har lært at udtrykke vrede konstruktivt, kan den komme helt eksplosivt til udtryk, når vi koger over,” forklarer Line Engell Gerhardt, inden hun serverer en anden pointe, som du måske genkender, hvis du også kan komme til at græde midt i et skænderi, selv om det egentlig er vrede og frustration, du føler:
“Det er mere anerkendt for piger og kvinder i vores kultur at være kede af det end at være vrede, og derfor begynder en del kvinder automatisk at græde, når de er vrede. Det sker ubevidst og er et godt eksempel på, at når vi undertrykker vores vrede, så stiller der sig en anden følelse foran.”
Men vreden findes stadig som en grundfølelse et sted dybt inde. “Vi har vreden i os, som en grundfølelse på lige fod med angst og glæde, men vi er måske ikke helt så klar over værdien i vreden, fordi vi tror, at vrede er lig med at skælde, smælde, råbe og skrige.
Doserer vi vores vrede, kan vi bruge den til at blive mere tydelige, så vi bedre kan sætte grænser og i overenstemmelse med det, vi mærker og vil.”
Barndommens erfaringer trækker spor i voksenlivet
Hvad med den omvendte situation? Hvor der har været alt for meget vrede, skænderier og ballade i barndomshjemmet?
“De erfaringer kan trække lange spor ind i voksenlivet. Beskyldninger og destruktive sætninger ender med at blive en fortælling om, at vi er ikke gode nok. Lige præcis kvinder, der har oplevet en vred forælder, udvikler ofte antenner for at undgå vrede.
De går på listefødder og vil ikke være den, der antænder vrede hos andre, så de lægger låg på følelsen og holder deres meninger for sig selv. De går med strømmen i stedet for at stikke ud. Eller også stikker de helt vildt ud og sætter alt ind på at bevise, at de er gode nok og jagter anerkendelse fra andre. De bliver ydrestyrede i stedet for indrestyrede, og i den proces mister de sig selv.”
Spyt kameler ud
Line Engell Gerhardt vil gerne vende vores blikke, så vi ikke kun har fokus på tænk positivt-bølgen inden for selvudvikling, men også tør give vreden en chance for at hjælpe os.
“Jeg hepper på vreden som en følelse, vi skal forholde os til på en selvkærlig måde. Vi har så ofte fokus på at udleve vores potentiale ved at gå hen til glæden. Men hvad nu, hvis vreden er en vej til at få det bedre?”
Hvordan ser den sunde vrede så ud?
“Vi ser stadig på vrede som en trold i en æske. Som noget, der krænker andre. Men det er den usunde vrede, der bryder ud, når dine grænser er overtrådt. I stedet for at få vreden til at forsvinde skal du være nysgerrig på følelsen og spørge dig selv, hvad din vrede handler om?
Der er en styrke i vreden, når vi bruger den til at mærke vores egne grænser, så tænk på den som en hverdagsstyrke, og se på den med kærlige øjne.”
Hvordan føles det helt konkret, lige før trolden ryger op af æsken?
“Du vil godt kunne mærke, at der er noget i vejen. Det er en energi, der starter i kroppen, en impuls, der kan føles som en spænding. Nogle mærker det som kulde eller varme, som særligt kan sidde fem forskellige steder i kroppen: I solar plexus, i brystet, i skuldrene eller i kæber og hals. I halsen kan det føles, som om du har slugt noget stort. Der er jo en grund til, at vi har udtrykket: At sluge kameler ...”
Vreden er dit indre kompas
Herefter gælder det om at finde ud af, hvorfor lige præcis denne situation eller en kommentar, et spørgsmål, en kritik eller måske en henslængt joke gør dig vred.
Ofte handler det om mere end situationen lige nu. Hvis du lærer at identificere, hvad der lige præcis pisser dig af og hvorfor, er det nemmere at være på forkant med vreden.
“Vær nysgerrig på dig selv. Du er vred, og det er en okay grundfølelse, for din vrede er et indre kompas, der hjælper dig med at passe på dig selv. Gå tilbage, og forhold dig til, hvad der skete, lige inden du blev vred. Har du været der før? Er der noget, du overhører? Hvor er det, du skal lære at sige fra?”
Næste skridt er at holde fokus på at komme af med din vrede uden at genere eller umiddelbart overfuse andre. Det kan godt lade sig gøre at sige fra på en ordentlig måde. Og husk, at du ikke kan ændre en indgroet vane fra den ene dag til den anden.
“Jeg kan da stadig selv gå på røven. Selv om jeg er terapeut og professionel, så er jeg også mor og kan komme til at være en ildsprudende drage over for mine børn, når jeg har været irriteret lidt for længe. Men så siger jeg undskyld for eksplosionen uden at bruge for mange ord og prøver at være på forkant næste gang,” forklarer Line Engell Gerhardt.
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 9. januar 2020.
