Sanger Dorthe Gerlach
Sanger Dorthe Gerlach (41).© Ditte Capion

Dorthe Gerlach har et særligt talent for at fastfryse nuet

Dorthe Gerlach er kriger, bonderøv, mester i nuet og nybagt mor, og du bliver i godt humør af at læse hendes fortælling om at træde ind i 40'erne med mindre frygt for at fejle.

1. oktober 2021 af Louise Thorsted

Nærvær og mindfulness er ikke noget, Dorthe Gerlach går til eller dyrker. Men har du oplevet hende på scenen i sit eget navn eller sammen med sit band Hush eller på skærmen i TV 2-programmet Toppen af poppen eller som skuespiller Dejan Čukićs føl i DR-programmet Den store premiere, så har du nok fornemmet det: Dorthe Gerlach er et naturtalent, når det gælder om at være til stede lige nu og her, med alt, hvad hun kan mønstre af fregnet hud og englehår. 

Som sangskriver fastfryser hun de små øjeblikke, som det kræver et særligt nærvær overhovedet at sanse og fange. Det falder hende faktisk ikke svært, som hun forklarer på ydmygt jysk:

“Det er ikke et projekt for mig på den måde at være nærværende. Jeg tror, det er en gave, jeg har fået. Det med: ‘Nu er jeg her: Hvordan dufter det? Se nu vinden i de træer, og hvad snakker de om ovre ved naboerne?’. Det med at være og opleve det sted, hvor jeg er. Måske har jeg fået et blik for at se og lægge mærke til ting af at være tilflytter som barn, og det er egentlig ikke så dumt.” 

Umiskendeligt fra Jylland

Selv efter 20 år på indre Nørrebro i København afslører dialekten hende.

“Vi flyttede til Vendsyssel, da jeg var seks år. Min farmor er fra en stor slægtsgård midt i Vendsyssel, og det var vigtigt for min far at komme hjem, og selv om min mor er sjællænder, var hun med på det. I dag bor de stadig på samme nedlagte landbrug på en bakketop, hvor jeg voksede op i fattig-80’erne som den ældste af fire søskende.”

Vendsyssel er toppen af Nordjylland. Vendsyssel er Niels Hausgaard og “de små forkrøblede træer, der vokser sidelæns på grund af vestenvinden”, som Dorthe Gerlach citerer ham for at synge om.

Dorthe Gerlachs Vendsyssel er den fælles skolebus og traktoren, som Robert fra klassen selv kom kørende på, når vejret var for dårligt til at cykle. Vendsyssel er grønlangkål og venindernes forældres nyvaskede biler. Det er langt mellem husene og et råt landskab. Det er blæst og luft. Det er forældrene. Og det er farmoren, som trofast skriver til sit barnebarn: ‘Du gjorde det bare så godt, farfar og mig er så stolte af dig’, hver gang hun har været på skærmen. 

Sanger Dorthe Gerlach
“Jeg har en enorm kærlighed til folk, der er rigtig meget fra et sted."© Ditte Capion

Bonderøv

Dorthe Gerlach har ikke selv en drøm om at vende tilbage som sin far, men hun føler en stor kærlighed til sin hjemstavn og til det at høre til i det hele taget.

“Jeg har en enorm kærlighed til folk, som er rigtigt meget fra et sted, sådan rendyrket og så meget, at de ikke selv ved det. Jeg spillede engang en koncert i Brønderslev, tæt på hvor jeg voksede op, og talte med publikum om, at Michael, min mand, er randrusianer, og jeg spurgte: ‘Hvad hedder det egentlig, når man er fra Brønderslev?’, så var der en, der helt spontant råbte: ‘Bonderøv!’. Og der er måske en vis portion bonderøv i mig ...”

Lidt for meget, syntes “en fyr fra pladebranchen”, der, dengang Dorthe Gerlach, “purung og med lange prinsesseslangekrøller og en sart stemme”, brød igennem med Hush, gav hende det råd, at hun skulle lade være at tale imellem numrene. 

“Han syntes, jeg brød en illusion. For når jeg sang, så var jeg som en engel, men når jeg så åbnede min mund mellem numrene, og der væltede noget jysk ud, om dengang, jeg stegte grillkylling­er i delikatessen, så blev det for jordnært, syntes han. 

Det øde­lagde udtrykket, og hvordan passede det lige sammen? Dengang blev jeg lidt forvirret, men nu har jeg fundet ud af, at det jo er perfekt og passer fuldstændigt sammen! For sådan er livet, livet er jo alt det og det hele – på samme tid. De der bittesmå banale ting, de er der jo hele tiden sammen med det store kosmiske vingesus."

Kirkerum og røde pølser

"Det var det samme, da jeg kom ud fra en begravelse engang, en forfærdelig, rørende begravelse med et ungt menneske. Det første, man ser, når man træder ud fra kirken, er pølsevognen på den anden side af Østerbrogade. Det passer slet ikke sammen, at du går fra det der smukke rum, og det første, du ser, er en mand, der æder en pølse. Men sådan er livet jo! Jeg kan netop godt for­tælle noget før en sang, som er jordnært og morsomt, og så synge en sang, der flyver frit og måske er helt vildt sørgelig. Min sang Ingers ting fra mit første album er den sang, jeg har fået flest reak­tioner på. Den handler om alle de her ting, som er i Ingers hjem, efter at Inger ikke er der mere: Buskort og grydelåg og hybente. Hvis man har prøvet at rydde op i et dødsbo, så ved man, at det også er helt vildt håndgribeligt og praktisk.” 

Solnedgang over markerne Vendsyssel
Solnedgang i Vendsyssel hvor Dorthe Gerlach er opvokset.© Privatfoto

Ansvarlig for den gode stemning

Ingers ting er fra albummet Natlys, som udkom i 2015, og som var Dorthe Gerlachs første soloalbum med egne tekster på dansk.

Natlys var for mig en forsinket 30-­års krise. Sådan: Nu siger jeg noget! Uden at blive forstyrret. Fordi der faktisk var nogle ting, jeg ikke havde fået sagt. Som menneske. Uanset hvilken opvækst, man har haft, så kommer der et tidspunkt i ens voksen­liv, hvor det går op for en, at der er nogle dynamikker, som bare ikke fungerer særligt godt. For mig har det måske været, at min lillesøster var alvorligt sygt længe, da jeg var omkring ni år. Hun blev helt rask igen, men det har præget mig i den retning, at jeg lige skulle sørge for, at der var god stemning. Jeg har følt mig meget ansvarlig for den gode stemning og været bange for kon­flikter. Det var et issue i mine ungdomsår, at jeg slet ikke kunne finde ud af at være i konflikter."

“Hvis der var optræk til skænderi, lagde jeg mig fladt ned. Og sagde: ‘Det er fint, vi gør bare, som du siger, jeg er ligeglad’. Da jeg var teenager, kunne min veninde spørge mig: ‘Vil du med ind til Aalborg og shoppe på torsdag?’, og så ville jeg sige ja, selv om jeg vidste, at jeg havde en aftale med en anden, men jeg kunne simpelthen ikke lide at sige nej, og det ender jo et rigtigt dårligt sted. Jeg fik virkelig skabt mange problemer for mig selv, fordi jeg havde fået skabt et falsk narrativ om, at det er bedst bare at sige ja og sørge for god stemning.”

Det gjorde Dorthe Gerlach, indtil hun begyndte at stille spørgsmål til en masse ting i sine 30’ere. Et tidspunkt, hvor hun på mange måder stadig levede det unge liv, men samtidig havde været en del af et par både privat og musikalsk i mere end 10 år. 

“Jeg var kun 20 år, da jeg mødte Michael, som er 10 år ældre end mig, og der sker eddermame meget, fra du er 20, til du bliver 30."

Jeg vælger det her liv

“Havde jeg ikke mødt Michael, er det ikke sikkert, jeg lavede det, jeg laver i dag, det anerkender jeg 100 procent. Michael er et helt andet gemyt. Han kommer ind ad en dør, praler og slår ud med armene, og ‘det er min kone, hun synger fantastisk, skal hun lige synge en sang?’

I årene op til udgivelsen af Natlys var Dorthe Gerlach i tvivl om, om hun overhovedet ville være musiker. Var det egentlig hendes eget valg, at hun var blevet det? Eller var det, fordi bookeren syntes det, eller fordi Michael syntes det? Og var det alligevel en fejl, at hun ikke havde turdet søge ind på Journalist­højskolen, for ville hun hellere være den nye Ulla Terkelsen?

“Jeg var i tvivl om alt, for var det mig, der havde valgt det liv, og var det, som jeg ville have det? Men jeg husker også den helt konkrete følelse efter en koncert i Nykøbing Mors af at gå af scenen og kunne mærke: Det er mig! Jeg kan lide at være i det her. Og jeg er god til det her, og det er mig selv, der vælger det.” 

Sanger Dorthe Gerlach med hendes mand Michael
Dorthe Gerlach har kendt sin mand musiker Michael Hartmann, siden hun var 20 år.© Privatfoto

Krigerhjerte

Titlen til trods så er Dorthe Gerlachs nye album, Krigerhjerte, ikke en 40­-års kamp eller krise.

“Men det er måske en 40-­års status. Sangen Krigerhjerte inde­holder en lille reminiscens fra mine 30’ere. Teksten siger: ‘Du har fået det, som du ville, var det kampen værd? Ikke en kontra, ikke et sværdslag gik til spilde, fik du noget ud af alt dit besvær?’. 

Det er godt nogle gange at være i kamp­ og projekt­mode, men man skal også huske at komme ud af det igen. Om så ens projekt er, at man vil bestige Mount Everest uden ilt, eller man vil bygge for­retning, eller man vil tage en kamp med familien, så skal man også være opmærksom på, hvad man mister et andet sted, mens man har så travlt med at slås for det her vigtige.”

Dorthe Gerlachs voksne kamp og projekt har især været at blive mor. Og selv om den og det varede længe, så var der ikke en plan B og C. 

“Vi havde det nok forskelligt. Jeg siger ikke, at det ikke ville have været en sorg for Michael, hvis han ikke blev far, men jeg vidste, at hvis det ikke blev, så ville jeg skulle øve mig i at leve med det på en god måde, så det ikke blev til en kugle af bitterhed indeni. Det er en evigt svær balancegang at være i fertilitets­behandling. Følelsen af at gå på line med risiko for at falde i den sorte gryde eller chancen for at ryge til himmels. Jeg øvede mig i at rette blikket mod andre små væsener, som også er i mit liv, og som jeg kunne være noget for. Mine søskendes børn for eksempel. Jeg troede på, at ville det ikke lykkes mig at blive mor, skulle det nok blive et godt liv alligevel, men det kan da godt være, at jeg ville have fået brug for at finde nogle andre projekter, som kunne fylde lidt mere, end hvilken turné vi skal booke næste gang.” 

Hej Harry

Men krigerhjertet blev belønnet, og i februar 2020 kom lille Harry til verden. Med hans ankomst fulgte afskeden med det ungdommelige liv og med ungdommens København. Sentimentalt, men ikke et tab, når Dorthe Gerlach kigger på det, hun vandt.

“Min ungdom har varet længere end de flestes, fordi jeg først blev mor som 40-årig. Men at sige farvel til den og til Nørrebro efter 20 år var selvfølgelig vemodigt. Som en kage, du fik, og nu har du spist den.”

Lejlighed blev skiftet ud med hus i Helsingør. Turnélivet planlagde hun at genoptage med to måneder gammel Harry i liften.

“Vi flyttede herop, da jeg var højgravid, så skulle vi pakke papkasser ud, og så kom Harry. Det var totalt livsomvæltende. Og så gik der nogle måneder, så kom corona, og alt blev aflyst. Så det var sådan lidt: ‘Kuk, kuk, er der nogen?’.” 

Sanger Dorthe Gerlach med sin søn Harry
På Dorthe Gerlachs 40-års fødselsdag fylder taknemmeligheden for endelig at være mor.© Privatfoto

Ikke kun turneen, men også babysvømningen og sundhedsplejersken var aflyst, og der sad hun “fuld af moderhormoner i et nyt hus i en lukket by og var bange for en verdensomspændende pandemi”.

“Jeg gik og gik, også selv om byen var lukket. Særligt butiksvinduet i en gammeldags hattebutik fyldt med silketørklæder, engelske handsker og Stetson-hatte signalerede en slags håb for mig. Vinduet, som altid var oplyst, var ligesom et vindue til verden, det mindede mig om: Verden er derude, og en dag kommer vi til at flyve ud og opleve det hele igen, og indtil da kunne jeg stå og kigge på en Stetson-hat og tænke på dengang, da vi var i Texas.” 

Hverdagens små løft

I al sin stilhed krøb Helsingør lige så stille ind under huden på hende. Hun nævner blandt andet de mange kulørte huse og mangfoldigheden.

“Jeg vil helst være et sted, hvor der er en blikkenslager til den ene side og en direktør til den anden side. Og en gøgler over hækken. Det kan jeg bare godt lide. Og vi er faldet rigtigt godt til hurtigt. Der er flere naboer på vejen, vi ses med. Det er vigtigt for mig, at jeg er en del at et lille kredsløb, et, hvor vi allesammen får det bedre af at være her, fordi vi, når vi går ud ad vores dør, siger ‘godmorgen’, og ‘hvordan går det, og ‘hold da op, nu regner det igen’. Det er banaliteter, men det er ikke uvæsentlige banaliteter.” 

Sammen smager vi lidt på det der nærvær og på, hvordan Dorthe Gerlach dyrker det, der nærmest er blevet obligatorisk læring for store som små. Og når frem til, at sanseligt er nøgleordet for hende. 

“For mig er det meget noget med at gå ud og være i noget og ikke så meget, nu skal jeg lige have min zone her, for jeg er slet ikke til yoga og meditation. Hvis jeg sætter mig og siger: ‘Nu skal vi længere ind’, så sker der ikke en skid. Jeg synes, det er kedeligt. Det er mere mig at gå ned til ostehandleren, måske oplever jeg noget på vejen, og så snakker jeg lidt med ostehandleren, og det giver min hjerne et break. Det kan også være at kigge på Harry, når han sanser. 

Det er så utroligt forunderligt at se ham reagere på et eller andet soulnummer. Verden bliver så vibrant og nærværende, når jeg ser ham spise et jordbær og nærmest mærker, hvordan smagen eksploderer i hans smagsløg, og han bare nyder det og er til stede i de jordbær."

“Han er jo et velsignet sted, han skal ikke betale regninger eller tjekke sin e-mail, eller se, om nogen har lagt noget op på Instagram. Det er det nærvær, jeg dyrker, for det gør mig glad for at være i live og gør almindelige dage til gode dage. Det har aldrig rigtigt været mig at bygge op til noget ud i fremtiden, for så bliver det næsten altid en skuffelse. Ferier og nytårsaften, hvor man går og tæller ned, og: Nu, nu, nu – nu kommer det fede, og så ... ‘Har det fede været der?’. ‘Jamen, det er forbi. Oplevede du det ikke?’. Jeg er mere til de der små opture og overraskelser, som: ‘Hvor fedt, vi mødte Hjem Is-bilen på vej hjem på cyklen’.”

Sanger Dorthe Gerlach
“Min ungdom har varet længere end de flestes, fordi jeg først blev mor som 40-årig.”© Ditte Capion

Forfængelighed på glatis

Med mere end 20 års professionnel erfaring – oven i de mange år, hun har stået og spillet på gader og stræder – er Dorthe Gerlach efterhånden vant til at være god til det, hun gør.

Det har ikke kun det at blive mor til Harry, men også hendes medvirken i DR-programmet Den store premiere udfordret. Som skuespiller Dejan Čukićs føl skulle hun sammen med tre andre amatører lære at spille skuespil af fire professionelle.

“Det var hårdt for forfængeligheden at være på glatis og gøre noget, som jeg kunne mærke, at jeg ikke var god til, men gjorde alligevel. Vi vil så gerne lande et fedt sted som voksne, et sted, hvor vi er gode til det, vi gør, og noget, vi kan definere os ud fra. Og når vi lander der, så kan det godt være svært at flytte sig. Det er jo den gave, børn har: Harry er dårlig til det hele! Men han prøver virkelig – det hele! Og han synes ikke, det er flovt, når han ikke kan finde ud af at kravle den rigtige vej op på rutsjebanen.”

“Han prøver bare igen og igen. Den evne mister mange som voksne. Vi bliver rigtigt bange for at miste fodfæste eller måske endnu mere: Miste ansigt. Jeg var til en 16-års fødselsdag for noget tid siden, og når jeg kiggede på fødselaren og hendes venner og lyttede til de voksnes taler kunne jeg ikke lade være at tænke – at de skal jo slå sig så meget! Nøjagtigt som vi andre også har gjort. Men jeg tænkte også, at når de ser os voksne, så ligner vi sikkert nogle, der har styr på det, men jeg kender dem jo, de voksne, og ved, at vi roder rundt. Vi aner ikke, hvad vi laver, men vi er måske blevet bedre til at holde facaden?” 

Frygten for at mislykkes

Allerede som ung var Dorthe Gerlach bange for at mislykkes. Hun fortsatte direkte på franskstudiet efter Hjørring Gymnasium, men følte sig hurtigt overhalet af sine lidt ældre medstuderende, som alle “kunne tale flydende fransk og havde været au pairer”. 

“I stedet for at tage kampen op og af frygt for nederlag skiftede jeg til sprogvidenskab. 100 procent motiveret af, at det var jeg bedre til. Jeg turde ikke søge ind på Journalisthøjskolen, for der var jo den der svære prøve, som mange dumpede. Hvad kunne der være sket ved bare at bruge en dag på det? Mens jeg stadig boede hjemme, havde jeg en forestilling om, at det var min mor og far, der stod i vejen for mit perfekte liv, så når først jeg havde tøjlerne selv, så kunne jeg bare køre med klatten og suse ud i livet og blive en succes. Men da jeg så havde tøjlerne, så var jeg bare pissebange for ikke at være en succes og for at fejle, og så var jeg overhovedet ikke modig.” 

Sanger Dorthe Gerlach på scenen
Akustisk efterårsturné med Hush i 2018.© Privatfoto

Modet udforskede og udviste Dorthe Gerlach for åben skærm, da hun i en af episoderne af Den store premiere spiller Don Juan og skal voldtage Dejan Čukić. Skal hun pege på en særlig ting, hun tager med sig fra programmet, så er det at dyrke pausen.

“En af de ting, som Dejan blev ved at sige, var: ‘Pauser’. Han var hele tiden efter mig: ‘Hov, hov nu, ro på, pause, det er ikke bare tekst, der skal lires af, karakteren skal lige fordøje det, hun har sagt’. Og det kan jeg godt tage med over i musikken. Hvis det bare er stramt og forudsigeligt hele vejen, så er der måske nogle farver, jeg ikke får med. Jeg ved, der stadig er tusind farver for mig at udforske i musikken og helt sikkert også tusind flere historier at fortælle. Ingers ting var den første og den bedste sang, jeg har skrevet på dansk, men nu kan jeg bare mærke, at sangen Montebello, som er min konfirmationstale til Harry, kan lidt af det samme. For mig i hvert fald. Det er noget med at kondensere noget, se det store i det små.”

Sangen begyndte i et opslag på Instagram med ordene: ‘Det her er dit værelse, og det derude er verden, den skal du nok blive glad for’. Egentlig bare en aften med Harry på armen og udsigt til højen Montebello i Helsingør fra børneværelset.

“Jeg bliver rørt nu, men det er så magisk med sådan et lille barn, sådan som han tramper i gulvet, når han danser. Han mærker ikke nogens blik på sig, han er bare fri og helt umiddelbar, og jeg ved jo godt, at når han kommer ud i livet, så hører det med at få alle mulige hæmninger, bekymringer og alt det andet, han ikke kan undslippe, men jeg ønsker for ham, at han kan bevare et rent og umiddelbart sted i sin personlighed, som han kan tappe ind i, og fortsat danse og springe, som om ingen kigger. Nogle gange, når han går ned ad en trappe, så går han lige ud i luften, fordi han ved, at jeg griber ham. Den kæmpe tillid til livet, som han har lige nu, og evnen til at være til stede i det, det ønsker jeg allermest, at han også kan, når han bliver en voksen mand.”

Og hvorfor skulle han ikke det?, tænker man. Tænker jeg. Han har jo verdens allerbedste læremester i det lige ved sin side. Og krøllerne har han også arvet. 

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 26. august 2021.

Dorthe Gerlach (41)

  • er gift med musiker Michael Hartmann, som hun har Harry på 1 år med.

  • er sanger og sangskriver, med to udgivelser på dansk i eget navn. Sammen med sin mand udgør de bandet Hush, og de har udgivet seks album. Det første udkom i 2004. Har været med i flere omgange af TV 2’s Toppen af poppen og senest i DR1’s Den store premiere.

  • er aktuel med EP’en Kriger­hjerte. Og turnerer her i efteråret med akustiske udgaver af sine egne sange. Se mere på Dorthegerlach.dk

Du vil (garanteret) også kunne lide