Ditte Okman
Ditte Okman (44). © Grønningen 1

Ditte Okman: “Jeg siger ja til alt. Hele tiden”

Journalist og Det, vi taler om-podcast-vært Ditte Okman har gjort det til sin metier at være sig selv og (forholdsvis) ligeglad

31. august 2020 af Annamette Fuhrmann

Ditte Okman (44)

  • er single og mor til Lloyd på 7 og Betty på 4 år, som hun har med sin eksmand, Mark Woodhouse.
  • er journalist, forfatter og vært på podcasten (det tidligere Radio24syv-program) Det, vi taler om.
  • er aktuel med bogen #tyndogrig - det, jeg taler om.

Kærlighedsliv

“Jeg altid været meget optaget af den store kærlighed. Jeg har haft skønne kærester, og så har jeg haft et par mænd, hvor jeg i dag må spørge mig selv, hvad i alverden jeg dog tænkte på, for det var jo ikke kærlighed. Måske handlede det mere om jagten på kærlighed? 

Hvis du lærer af dine tidligere forhold og handler klogere, så skulle din nuværende kæreste gerne være bedre end den forrige. Jeg ved for eksempel, at jeg ikke skal være kæreste med guitarspillende mænd, der drømmer om et driverliv i Cuba.

Jeg er lige blevet skilt, men har haft et fantastisk eventyrrigt og omsorgsfuldt kærlighedsliv med min mand i næsten 12 år, og nu må vi se, hvad fremtiden bringer. Den største og dybeste kærlighed er til mine to små vidunderlige børn.”

Privatliv

“Jeg har aldrig været specielt privat. Jeg er et ekstremt åbent menneske, har næsten ingen hemmeligheder og kan sjældent skjule mine sande følelser. Og som det er nu, er mit arbejdsliv og private liv i en eller anden grad smeltet sammen. 

Nogle gange tænker jeg på, hvor priviligeret jeg er af at kunne leve af at være mig, men indimellem går det også op for mig, at jeg skal huske at passe på mine omgivelser. 

For en ting er, hvor åben jeg selv er, og hvor meget jeg nyder at dele pinlige oplevelser. Noget andet er, at mine børn jo ikke har valgt at være offentlige. Måske har de hemmeligheder og brug for et privat rum, og måske har de helt andre grænser, end jeg har, og dem skal jeg huske at værne om.”

Arbejdsliv

“Nogle har brug for faste arbejdstider, faste opgaver og en fast løn, jeg kunne aldrig nogensinde have et job, hvor jeg skal møde klokken 9 og først må tjekke ud klokken 16.

Da jeg sprang ud som selvstændig og fik styr på økonomien, gik det op for mig, at hvis du først har fået det til at fungere på egen hånd, kan du aldrig vende tilbage. Jeg vil hellere være totalt flad end at have en chef.”

Livsvidner

“Jeg kommer ud af en meget lille familie, hvoraf de fleste er døde. Jeg har kun min mor tilbage. Min bror var ham, der var med hele vejen, men han døde meget pludseligt i 2017. Ni dage efter hans 46-års fødselsdag faldt han pludseligt om i sin lejlighed.

Retsmedicineren sagde, at hans hovedpulsåre var bristet. Han var den rolige, den nørdede, den tålmodige og tilgivende af os to.

Jeg var – og er – mere konfliktsøgende, utålmodig og bredt engageret. Vi var meget forskellige, men vi havde stor kærlighed og respekt for hinanden. 

Når jeg ser på mine børn, som er fire og syv år, så genkender jeg meget af den omsorg, der var imellem mig og min bror. Min søn er også den mere følsomme, mens min datter er den brutale. Og de elsker hinanden, hjælper hinanden, sover sammen og griner og skændes. Jeg håber, de har hinanden i mange, mange år, efter jeg dør.”

Livskraft

“Alle tre ben på min livsskammel – familien, bolig og job – er sparket væk. Men midt i min skilsmisse, hvor familien bryder op, min arbejdsplads Radio24syv lukker, og jeg skal fraflytte vores hjem, opdager jeg virkelig, hvordan jeg i en underskudsperiode fuld af pres og stress alligevel mærker en overlevelseskraft.

Jeg får simpelthen lortet til at hænge sammen. Jeg får ender til at mødes. Selv når du er syg, udmattet, forvirret og ude at skide og totalt har mistet overblikket, står du op og går i seng og får håndteret alt derimellem. Jeg ved ikke, hvor den kraft kommer fra. Men den er der. Og den er stærk som ind i helvede.”

Ditte Okman er aktuel med en ny bog med titlen #tyndogrig - det, jeg taler om.
Ditte Okman er aktuel med bogen #tyndogrig - det, jeg taler om.© Grønningen 1

Livredder

“Jeg tror, vi har flere livreddere omkring os, end vi lige er klar over. Vi skal bare se os om. Og så skal vi turde bede om hjælp. Vi skal ikke have så forbandet svært ved at række ud, for der står masser af folk klar til at give en hånd med, ligesom vi jo også selv står klar. 

Mange tror, at det at bede om hjælp er til besvær for andre, men faktisk er det en kæmpe gave at få lov til at spille en rolle i andre menneskers liv. Det skal man lige huske.”

Livræd

“Kort efter jeg passerede de 40, fik jeg en kæmpe dødsangt. Min bror døde, og vi måtte sige farvel til en række kollegaer på Radio24syv. Det var en skrækkelig tid. Samtidig gik det op for mig, at jeg ikke skal have flere børn. Det var også en vild reminder på en udløbsdato. Eller en reminder på, at nu tager jeg hul på sidste halvdel af livet.”

Livtag

“I mange år er jeg blevet formanet, at jeg også skal huske at sige nej. Det er blevet meget moderne at sætte grænser hele tiden, også omkring sig selv. Men jeg har det helt modsat: Jeg synes, man skal sige ja. Hele tiden! 

Da jeg blev spurgt, om jeg ville skrive min bog #tyndogrig, kunne jeg have valgt at slå mig selv i hovedet med tvivl og nej. Men hvorfor ikke sige ja? Fyr den af, skriv, så det sprøjter, del dine tanker, dine små filosofier, underlige oplevelser, pinlige adfærd, kiksede forhold og se, hvad der sker? Jeg siger ja til alt, for ellers ville jeg kede mig ihjel.”

Livsråd

“Jeg tror, man skal passe på med at dele ud af råd til folk, der ikke har bedt om et. Men skal jeg alligevel lege klog, så er mit råd, at du skal dyrke dine relationer til dine kære. Prioritér dem. Saml på oplevelser med dem, du elsker, fascineres af eller bare holder af.

Når du ligger på dit dødsleje, er det eneste, der betyder noget, at du var elsket og elskede. Det er ikke vigtigt, om du fik deltaget i et røvsygt møde eller fik den fireværelses lejlighed til en bestemt pris.”

Livvidde

“Indtil for et par år siden var jeg pænt overvægtig og pænt ligeglad. Men en dag tænkte jeg: Hvorfor bruger jeg så mange kroner på ansigtscremer, frisør og botox omkring øjnene, når jeg tilsyneladende er skideligeglad med resten af kroppen? Det gav jo ingen mening.

Så jeg begyndte at spise sundere, at træne, og så tabte jeg 14 kilo. Og det er mega fedt at kunne passe alt tøj. Det er blevet en opadgående spiral for mig, så jeg har også fundet læbestiften frem igen.”

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 4. juni 2020.

Seneste

Måske er du interesseret i...