Det her skal kvinder vide om mænds kriser

Hvornår er der størst risiko for, at mænd kommer i krise?

“En typisk krise er i det langvarige forhold, hvor der kan opstå utroskab, fordi han keder sig eller ikke ved, hvordan han skal håndtere konflikter. Måske stiller han sig selv spørgsmålet: ‘Var det ikke mere end det?’. Det er midtvejskrisen, der kradser her. Når børnene flytter, er der grobund for en ny krise. Også er der forfaldskrisen. 

På mange måder adskiller mænds kriser sig jo ikke fra kvinders. Forskellen ligger i, hvordan mænd og kvinder reagerer på kriser, og her har mænd ofte ikke lært at håndtere deres svære følelser. De har lært at beskytte sig ved at lukke af og komme hurtigt videre. I min praksis udmønter det sig typisk ved to arketypiske reaktionsmønstre: Enten bliver manden indadvendt, stille og apatisk. Eller også bliver de udadreagerende, promiskuøse og grænsesøgende.

I begge tilfælde gælder det, at krisen vokser dem over hovedet og ender med at suge kraften ud af dem. Her er kvinder generelt bedre til at tale om de svære følelser,” forklarer mandeterapeut og ledercoach Annette Jønsson.

Hvem er den typiske mand i krise?

“De mænd, der opsøger mig, er typisk 35 til 55 år. De fleste er i et forhold og har børn. Fælles for alle er, at de har travlt. Der er fuld fart på job, foreningsarbejde og sport. Han sidder ikke ret tit ned, hvilket gør, at han risikerer at glemme sig selv og sine egne behov. Centralt er, at han kke kan mærke sig selv, oftest venter han på, at ting skal ske, mens hans kone er den mere handlekraftige. Hvilket jo er paradoksalt, da handlekraft oftest forbindes med noget arketypisk maskulint. Han forsøger at tilfredsstille sin partner, men ender med at blive usynlig og miste sig selv. Resultatet er lavt selvværd, ligesom han ikke evner at være nærværende. Hans liv er en stor flugt, og flere kan have et overforbrug af for eksempel gaming, Netflix, utroskab eller sport. Ekstremsport er udbredt. Mændene løber helt bogstaveligt talt fra smerten og vreden.”

Hvordan løser mænd bedst deres kriser?

“Det starter med at erkende, at de har en krise. Nogle mærker dog ikke, at de har en og kan ikke identificere den, før det er gået helt skævt. En alarmklokke er ofte det helt ekstremt høje tempo, de har i deres liv. På alle fronter. Eller det modsatte: At de er blevet sofakartofler. De skal lære at forstå de signaler, deres krop giver dem.”

Hvad skal vi kvinder forstå om mænds kriser?

“Jeg ser ofte, at når den ene part, oftest manden, trækker sig, så bliver kvinden mere talende, mere udadreagerende, mere vred og frustreret. Min erfaring er, at mange mænd er bange for at blive skældt ud. Frygter at blive forladt. Afvist. Kvinder bliver dog som oftest ved med at presse, hvilket er helt forståeligt, da mænd ofte ikke er gode til at kommunikere, men vi skal forstå faresignalerne: Når han lukker af og forsvinder, er det tegn på, at manden er i krise. I stedet for at presse på, er det bedre at udvise nysgerrighed og spørge ind: ‘Hvorfor trækker du dig? Hvordan har du det, egentlig?’.”

Er mandekriser større tabu end kvindekriser?

“Det er kernen i hele udfordringen. Mænd taler ikke om det, der er svært, for mange mænd ser smerte som svaghed. Mandeidealet er at have styrke. Overblik. Det er vores forståelse af manden. Og det er en opfattelse, der deles lige så meget af kvinder som af mænd. Vi er selv med til at forstærke billedet af den rigtige mand ved ikke at orke at høre på, at vores mand er syg eller træt. Vi er med til at bevare tabuet. Det er derfor, kriser for mænd bliver så kraftige, fordi de går for længe med dem. Jeg oplever par, der kommer for sent i terapi, hvor manden er færdig med forholdet, fordi han ikke orker mere. Hvis han har været tavs og ikke vist, hvem han er, i et 17 år langt ægteskab, kan han opleve problemerne som uoverstigelige, og at de har taget magten fra ham."

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 23. september 2021.