Annette
Annette Eliassen (51).© Thomas Dahl

“Det er et forum, der ikke handler om arbejde!”

Annette Eliassen så ikke sig selv som medlem af et krea-netværk, men så gik hun i gang med sit første tæppe ...

5. januar 2021 af Louise Thorsted

Annette Eliassen (51)

  • er gift og mor til Jasmin på 19 år.
  • er logistisk medarbejder hos By Malene Birger.
  • er med i en privat nørkleklub.

Nørkleklubben

Mit netværk er … “en nørkeklub af kvinder jeg kender og deres veninder.”

Vi mødes … “hver torsdag i Birgittes, som tog initiativ til klubben, værksted.”

Vores (for)mål er … “et hyggested og-stund, som har udviklet sig til også at være et mere fagligt netværk, fordi mange af os arbejder i samme branche.”

Vi er … “7-10 medlemmer. 5 af os kommer helt fast. Den yngste er midt i 20’erne, og jeg er vist en af de ældste. Vi har alle mandat til at invitere nye med.”

Mit netværk … 

“er en nørkleklub, hvor vi strikker, men også syr og broderer. Der er ingen tvangsnørkling, man kan godt bare komme og drikke kaffe og hygge sig. Vi mødes hver torsdag klokken 19 og siger hver gang: ‘I dag skal vi tidligt hjem’, men det kommer vi aldrig. Som i aldrig! 

Derfor holder vi også fast i at mødes torsdage, for det er rart, at det er fredag og næsten-weekend dagen efter. Vi har ingen dagsorden eller krav om indsats eller evner eller ambitioner, men er gode til at udveksle erfaringer på tværs af niveauer. 

Der er en, som nærmest strikker en bluse om ugen, eller som vi plejer at sige: ‘Enten strikker hun en bluse, eller også trevler hun en op’. Nogle gange har vi vin med, eller en kommer med slik. Det kan også være, at en har bagt en kage. Af og til er der den store overflod med vin og kage og slik og chips. Andre gange drikker vi bare kaffe,” siger Annette Eliassen.

Jeg er med i mit netværk … 

“fordi jeg pludselig har mere fritid. Jeg bruger nørkleklubben som et frirum, og det kan jeg, fordi jeg ikke længere har små børn eller er en super karrierekvinde, som er nødt til at arbejde om aftenen. 

Vi er en gruppe af mennesker, lige nu alle sammen kvinder, mellem cirka 25 og midt i 50’erne, som mødes, fordi vi synes, det er hyggeligt, både bare at mødes, men også at nørkle. Og så er præcis det her hverken relateret til mit barn eller til min mand. 

Jeg havde ikke lige forestillet mig, jeg skulle være med i en nørkleklub. Indrømmet, så begyndte jeg mest, fordi jeg syntes, de andre var nogle spændende mennesker, og at det i min alder er vigtigt at få nogle netværksgrupper og andre relationer end dem, jeg havde i forvejen, så da min kreative kollega ville skabe et inspirerende netværk med andre kvinder, sagde jeg ja. Og nu er det blevet noget, jeg slet ikke kan undvære.

Vi snakker selvfølgelig en del, og mest om strik, men også lidt om vores børn og om vores mænd, og om det skal nævnes i en Tinder-profil, at man er medlem af en nørkleklub? Det er et fortroligt rum, og det, vi siger i nørkleklubben, bliver i nørkleklubben.

Mange af os er i samme branche, og vi er gode til at sige: ‘Der, hvor du arbejder, lyder rigtigt godt, så husk lige mig’. Det er nemmere at sige i et forum, som ikke er et forum, der handler om arbejde.”

Annette er med i et netværk, hvor de nørkler
“Jeg bruger nørkleklubben som et frirum, og det kan jeg, fordi jeg ikke længere har små børn eller er en super karrierekvinde, som er nødt til at arbejde om aftenen.”© Thomas Dahl

Mit netværk giver mig …

“inspiration og et pusterum. Jeg slapper af, faktisk er der nærmest noget rent meditativt i det, og så er de andre bare nogle virkeligt skønne mennesker. Jeg er ikke sikker på, at håndarbejdet kunne holde på mig alene. Jeg er ikke en af dem, der er vildt dygtig, så jeg brugte det første år på at hækle et tæppe. 

Jeg havde luret, at mit første projekt skulle være noget, der ikke krævede al for megen koncentration, men var så simpelt, at jeg kunne snakke og hygge mig, mens jeg lavede det.

Min familie, som ikke ser mig som den store nørkler, drillede mig i begyndelsen med, at jeg måtte være i gang med at hækle et tæppe til min iPhone, men så blev jeg stædig og har nu lavet et, der kan dække både min mand og vores datter. Det er blevet virkeligt flot, synes jeg selv. Lige nu strikker jeg en cardigan og broderer yderstoffet til en toiletpung.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg altid vil kunne række ud til dem, der kommer fast i nørkleklubben. De er blevet en slags veninder nu. Nørkleklubben er et meget omsorgsfuldt sted at komme, hvor vi rummer, at folk er et sted i livet, hvor det er lidt svært. I den periode, vi har nørklet sammen, har vi været igennem store ting som fyringsrunder, dårligt arbejdsmiljø, stress, corona-lockdown og børn, som er flyttet hjemmefra.

Ikke at det er noget, vi taler meget om, men det her er vores åndehul, hvor vi ikke behøver foregive, at det hele er som på Instagram. Der er dage, hvor klubben er mere stille end andre, og de fleste sidder og smånørkler lige så stille.”

Vi drømmer om … 

“at lave en udstilling med de ting, vi har lavet. Indtil videre er summen: Mit hæklede tæppe, et utal af bluser, hæklede tasker, patchwork, halstørklæder, pandebånd, broderede tasker og etuier. Der er også en, der har lavet perleøreringe.

Den mest ambitiøse i klubben sætter sig mål for, hvad hun vil nå. Vi har også lavet et arrangement, hvor vi tog ud i byen og spiste og så en udstilling. Det skal vi også have mere fast, så vi får nogle andre input.”

Mit bedste råd, hvis du også vil netværke

“At mødes et andet sted end hjemme hos nogen. Det er svært at mødes mange i et hjem, hvor familien også skal være. Og rart at være et sted, hvor der er god plads til alle. Vi mødes i min kollegas værksted, som på alle måder også lægger op til kreativitet.”

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 12. november 2020.

Seneste

Måske er du interesseret i...