Følelser og sårbarhed
Mia Louise Nørregaard (47). © Ninna Flor

Derfor holdt jeg op med at please

På en ferie til Mallorca fik Mia Louise Nørregaard pludselig nok af at høre på brok, og hun lagde den høflige, pleasende pige på hylden for altid. Senere lærte hun på den hårde måde, hvor meget det betyder at kunne tænke positivt.

23. juni 2022 af Louise Thorsted

Mia Louise Nørregaard er uddannet arkitekt og har sans for og finder stor glæde i smukke ting, bygninger og naturen. Man kan faktisk godt sige, at de gør hende i godt humør. Der­for var glæden også stor, da det som arkitekt­ studerende lykkedes hende at få lov at leje et af mesterarkitekt Jørn Utzons huse på Mallorca til en ferie med venner.

“Det havde ikke været nemt, så jo større var glæden. Også selv om huset var uden strøm og køleskab, og komfuret kørte på gas.”

Vennerne pakkede en masse stearinlys og drog afsted. Men fra de landede og skulle fordele sovepladser, lød der ikke andet end brok fra den ene venindes kæreste.

“Han brokkede sig over alt! Så var det for lyst, så var det for mørkt, så var der edder­kopper, og han kunne ikke bruge hårtørre­ren til sin rockabillyfrisure. Han og kæresten endte med at få mit værelse. Mens jeg lå vågen hele natten og bare kunne mærke, hvordan brokken hobede sig op og fyldte i mig, og jeg havde følelsen: Jeg bliver nødt til at eksplodere. 

Der skal ellers meget til, at jeg bliver gal, men jeg havde brugt så meget energi på at få det her sted, og alle var sat ind i begrænsningerne. Der var så smukt, men det var, som om alt det smukke forsvandt, når det blev dynget til med alt det, der ikke duede for ham. 

Om morgenen løb jeg en tur, men jeg havde stadig behov for at få renset luften, så det endte med, at jeg eksploderede og råbte: ‘Hvem fanden tror du, du er?’. Kæresten græd, og et par låste sig inde på et badeværelse, men det gik over. Bagefter var vi allesammen helt drænede, men den dårlige stemning var forløst, og det blev en fin tur.”

Svært ved at sige fra

Når Mia tænker efter, så har det tidligere været vigtigt for hende at være en, andre kunne lide. Det har betydet, at hun har været “pleaser­agtig” og har haft svært ved at sige fra. I dag er hun bevidst om, at “alle har lige meget ansvar for den gode stemning”.

Hun føler selv det for alvor vendte, efter hun fik brystcancer i 2016. Hun blev lidt mere no bullshit og mødte verden ikke kun med åben, men også skaldet pande.

“Efter det forløb er jeg blevet meget bedre til at vælge kampe til og fra. Og til at lukke af for andres meninger og lade været at sam­menligne mig med andre.”

Pisset på

I foråret 2021 var hun lige ved selv at ende i rol­len som følelsesforurener.

“Jeg var sygemeldt en uge, da jeg blev opereret på grund af bivirkninger fra de hor­moner, jeg fik i kølvandet på min cancer. Jeg havde i forvejen, som de fleste andre, arbejdet meget hjemmefra i over et år, og jeg savnede mine kollegaer og at komme ud i mit arbejde som byggesagsbehandler. 

Mit område var indre by i København, hvor jeg også selv bor, og jeg nød at cykle rundt og kigge på husene. Jeg var blevet gjort opmærksom på, at de tre geografisk opdelte enheder, vi var delt op i, skulle udvides med en fjerde, men jeg for­ventede at skulle blive i min.”

Samme dag, som Mia får det gode negative svar på celleprøverne fra sin operation, bliver hun ringet op af sin chef på Teams.

“Jeg tror, han ringer for at spørge, hvordan operationen er gået. Og han er da rigtigt glad for at høre, at der ikke er celleforandringer, men bange for, om han nu kommer til at ødelægge den gode stemning med beskeden om, at jeg skal over til den nye fjerde enhed. Det var, som om jeg blev helt slukket. Og så begyndte jeg bare at tude. Det var kulmi­nationen på og kombinationen af at have gået og ventet på celleprøvesvarene i en uge og få at vide, at jeg skulle flytte.”

Mia følte sig valgt fra, selv om chefen sagde det modsatte. Nedtrykt gik hun ned og købte en salat og en lille flaske hvidvin, som hun satte sig på en trappesten for at nyde.

“Mens jeg sidder der og har ondt af mig selv, kommer der en hund gående rimeligt tæt på min mad, så jeg vifter den væk og siger ‘gå væk’. Så kommer ejeren og siger: ‘Hov, hov, sådan skal du ikke tale til min hund. Du må lære at leve med, at der kommer hunde, når du sidder ude i naturen. Næste gang får jeg den til at pisse på dig!’. Og så tudede jeg bare endnu mere.”

Følelser og sårbarhed
"At vi smitter hinanden med godt humør, er så vigtigt i hverdagen,” siger Mia Louise Nørregaard. © Ninna Flor

Jeg måtte gøre noget

Mia ringer til en veninde, sammen griner de af den tragikomiske situation. Og så går Mia ellers i handlemode.

Hun finder en spændende stilling, som hun søger og kommer til samtale på, men som ikke matcher hendes ønske om at for­ blive på nedsat tid. Så da hendes nye område­chef ringer og spørger, om hun er o.k, har hun besluttet sig for at tage ja­hatten på.

“Jeg havde forliget mig med situationen og fik sagt: ‘Jeg er sikker på, at det er nogle fan­tastiske kollegaer, jeg får, og selvfølgelig er det et godt team, og jeg skal nok have en positiv tilgang’. Det var hun virkeligt glad for.”

Da der skulle arrangeres sommerfest, meldte hun sig til at stå for dagen, hvor kol­legaerne var ude at sejle og spise sammen.

“Den energi, der er mellem os kollegaer, som alle enten er nye eller kommer fra andre afdelinger, er supergod. Det giver meget til et hold, at vi vil hinanden, og jeg oplever, at der er en gensidig ydmyghed og respekt over for hinanden. ”

Og energien sørger hun for at nære med det, der giver hende overskud, som kan smitte andre.

“Jeg arbejder hjemme en gang om ugen, så jeg kan sidde med og koncentrere mig om de ting, jeg ellers vil blive irriteret over at blive forstyrret i. Der er mange nye kollegaer, som har mange spørgsmål, og de fortjener svar, så jeg er bevidst om, at når jeg er på kontoret, så har jeg tid til det.”

Man kan sige, at hvor Mia tidligere af og til følte en trang til at eksplodere, så forebyg­ger hun i dag de situationer ved at passe godt på sig selv. Ud over nedsat tid og hjemme­arbejde er naturen en faktor.

“Jeg går i naturen med en veninde, vinter­bader også, og sådan kommer jeg i balance. Samvær med andre, hvor vi smitter hinanden med godt humør, er så vigtigt i hverdagen.”

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv 16. december 2021

Mia Louise Nørregaard (47)

  • Er gift og mor til Ask på 10 år.
  • Er arkitekt og arbejder med byggesagsbe­handling i en kommune.

Du vil (garanteret) også kunne lide