Cæcilie Norby
Cæcilie Norby (54). © Stephen Freiheit

Cæcilie Norby: “Jeg føler mig lækker og sexet igen!”

Det hele starter og slutter med god kaffe for Cæcilie Norby. Og apropos slut, så er sangerinden ude på den anden side af sin overgangsalder. Og ja, den var lang, men den var ikke slem

26. maj 2019 af Louise Thorsted

Cæcilie Norby (54) er kæreste med kontrabassist Lars Danielsson, som hun har Asta på 18 år med. Hun er musiker og sangerinde og spiller og synger jazz (også med sin mand). Fra 1983 til 1997 var hun medlem af jazzfusionsgruppen Frontline, fra 1985 til 1994 var hun del af popduoen One Two og afsender af 11 soloalbum.

I øjeblikket er Cæcilie Norby aktuel med jazzalbummet Sisters in Jazz. Besøg hendes hjemmeside på Caecilienorby.com

Arbejdsliv

“Jeg har fået hvirvlet mig ind i mange projekter og skal holde tungen lige i munden. Sidste år spillede jeg med en masse kvinder i forskellige sammenhænge, og så ringede min pladeselskabsdirektør og spurgte, om ikke vi skulle prøve at lave noget kun med damer? Det er blevet til albummet Sisters of Jazz

Jeg har fået fat på en håndfuld af de sejeste kvindelige jazzmusikere i Europa, og vi spiller kun numre skrevet af kvinder. Der er en italiener på piano, en saxofonist fra Schweiz, en polsk trommeslager, en tysk bassist, en norsk trompetist og en dansk percussionist og mig. 

Da vi mødtes i studiet, havde jeg oplevelsen af at være til veninde-komsammen. Sådan oppe i gear, hvor man taler meget og byder ind med sig selv, er åbne og komplimenterer hinanden, som kun kvinder kan det. Men i det øjeblik, vi begyndte at spille, blev vores køn og vores aldre, fra 28 år til 60 år, fuldstændigt udvisket. Det var sjovt.”

Privatliv

Det vigtigste i et forhold er at have noget sammen. Oplevelser og aktiviteter. Det er også vigtigt at give hinanden plads, så man også kan holde hinanden ud om mandagen og har det sjovt i hverdagen, for det er jo den, vi lever i. 

Vi er så enormt heldige, mig og Lars, at vi har det smaddergodt sammen, og det er vigtigt, fordi vi i perioder er meget hjemme begge to. Alligevel er vores hverdage meget forskellige. På godt og ondt. 

For vi savner faktisk en hverdag med rutiner. Der er ikke to uger, der ligner hinanden. Så er den ene hjemme, så er den anden hjemme, så er vi alle hjemme. Efterhånden siger vores datter bare: ‘Ja, ja,’ når vi siger, vi skal væk. En luksus fridag for os er bare at være hjemme og gå og hygge os med at lave mad.”

Kærlighedsliv

Kærlighed handler i virkeligheden rigtigt meget om de små ting. Om, hvad vi gør for hinanden – helt ned i detaljen. Det at koge et æg til den anden er kærlighed for mig. Min mor fortalte om tre gamle elever, hun havde på konservatoriet, som inviterede hende på middag, her 20 år efter de havde hende i sang.

De gav hende et fint tørklæde med sommerfugle på, fordi hun havde sunget Puccinis opera Madame Butterfly. Jeg husker glæden, der lyste i hendes øjne, på grund af den kærlighed, de havde vist hende ved at se hende. Kærlighed er, når vi bruger tid på at tænke på og se hinanden.”

Cæcilie Norby
For Cæcilie Norby er det vigtigste i et forhold at have noget sammen. © Stephen Freiheit

Livsvidner

“Dem bliver der jo heldigvis flere af med alderen, så jeg har nogle stykker efterhånden. Her klokken 12 kommer et af mine ‘gamle’ livsvidner, nemlig Nina Forsberg, som jeg sang med i One Two. Vi ses og drikker kaffe og griner. 

Vi mødte hinanden, da vi var 17 år, og før vi overhovedet begyndte at synge sammen, faldt vi for hinanden som veninder. Det er en stor gave at have mennesker, som kender en til bunds, og noget, vi skal værne om. 

Livsvidner ligger for mig meget tæt op ad kærlighed. Når Nina og jeg ses, har vi en masse referencepunkter og oplevelser, men vi snakker ikke om dem. Som i: ‘Kan du huske dengang?’. Men vores oplevelser er med os i den måde, vi anskuer verden på begge to.”

Livræd

“Da jeg var 16 år, havde jeg en voldelig kæreste, og det har fulgt mig gennem mit liv. Det har gjort mig stærk på nogle områder. Men nogle gange kan jeg godt blive ked af, at jeg skulle opleve det på det tidspunkt, og det gør mig trist, at der er kvinder, der oplever det lige nu – uden at være i stand til at komme ud af det. 

Jeg kom ud af forholdet, fordi jeg havde fået nok. Der var en stemme i mig, der sagde, at jeg måtte fjerne mig fra det. Så det gjorde jeg. Jeg låste mine døre og blev inde, indtil han forsvandt. 

Og så tog jeg på Ungdomshøjskole, hvor jeg mødte Nina og en masse andre rigtigt gode venner. Min datter er heldigvis så anderledes end mig og meget stærk. Jeg har opdraget hende til at mærke efter, hvad hun har lyst til at være i, og hun vil lugte faresignalerne, lang tid før jeg gjorde det.

Og så er vi bedre informerede i dag. Da jeg var ung, var alting så privat. Jeg vidste kun noget om kærestevold, hvis folk snakkede om det. Vi er heldigvis blevet mere åbne og dermed informerede om alt.

Der skal mere til, at du føler dig unormal. Selv hvis du har en seksuel fetisch omkring tulipaner, er det nemmere at finde ligesindede.”

Livredder

“Jeg kan ikke leve uden kaffe. Jeg er dybt afhængig af kaffe! Helst en dobbeltespresso med en lille smule havremælk i. Ikke noget med tynd latte. Jeg nyder min kaffe, kigger ned i koppen og lugter bønnen, og jeg kan gå og glæde mig til den. 

Sådan: ‘Nu skal vi have en kop kaffe’. Nok fordi det erstatter: ‘Nu skal vi have en smøg’. Jeg er eksryger og holdt op, da jeg var 30 år.”

Livskraft

“Om jeg kan glæde mig til noget, afhænger af kemi og vejret og alt muligt andet. Og kaffen. Det kommer jo an på, hvordan du har det, når du slår øjnene op om morgenen, men jeg øver mig i at dyrke følelsen af at være lykkelig

For så følger lysten til noget så forskelligt som at læse en bog, rydde op eller se nogle mennesker. Lyst og glæde er for mig livskraft.”

Livtag

“Det er et evigt livtag at holde mig selv på banen og manøvrere rundt i, hvad jeg vil og ikke vil. Jeg må af og til hive mig selv op i kraven, for der er ikke andre, der gør det.

Heldigvis har jeg også en håndværksmæssig tilgang til musikken. Lidt som en murer, der lægger fliser. Jeg ved, at jeg kan, og så går jeg i gang.”

Livvidde

“Jeg er efterhånden kommet ud på den anden side af min overgangsalder. Den har ikke været så slem, men den har varet længe. Det startede så småt, da jeg var 42-43 år med uregelmæssig menstruation. 

Da det var allerværst, kiggede jeg en dag på min mor. Det er sådan et billede, der har frosset sig fast. Vi var på café, og hun stod i sine høje støvler og så skidegodt ud, og jeg sad bare og følte mig oppustet og svedig og tænkte: Jeg kommer aldrig til at føle mig sexet igen. Men man kommer ud på den anden side. Og jeg føler mig lækker og sexet igen!”

Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 11. april 2019.

Seneste

Måske er du interesseret i...