Brianna Galatius (46)
- er projektleder i Coloplast og uddannet økonom i USA og MBA på CBS i København.
- er gift med danske Morten og mor til Emma på 12 år og Erik på 9 år.
- kommer fra Seattle i USA, men som datter af en diplomat også fra en barndom med ophold i El Salvador og Egypten. Flyttede til Danmark i 1998 og har boet her siden.
Hvorfor kom du til Danmark?
“Jeg kom i 1998 gennem et globalt udvekslingsprogram i Seattle i USA, hvor jeg kommer fra. Jeg er vokset op i en diplomatfamilie og har boet i blandt andet Egypten og El Salvador som barn, så for mig var det naturligt at arbejde internationalt.
Jeg drømte egentlig om en udstationering i Brasilien og følte ikke, at Danmark var den mest eksotiske post at få, men da jeg kom, fik jeg et godt netværk med det samme gennem mine kollegaer hos Mærsk i København og mine unge naboer i den opgang, jeg boede i på Østerbro.
Alle talte engelsk, og det var nemt at komme rundt på cykel, og jeg spillede fodbold i B93, så jeg faldt hurtigt til. Efter et år tog jeg med en kollega til salsaaften på Nørrebro. Der mødte jeg Morten og blev forelsket. I dag er vi gift og har to børn, og jeg trives her,” siger Brianna Galatius.
Hvad undrede dig i starten?
“Jeg kan tydeligt huske en af de første gange, jeg cyklede alene gennem København midt om natten på vej hjem efter en fest. Jeg følte mig helt tryg. Der er heldigvis et ret sikkert miljø de fleste steder i Danmark.
I Seattle ville det komme an på, hvor jeg var, og det ville altid være en overvejelse, hvordan jeg kom hjem. Kriminalitet kræver en større opmærksomhed i USA.
Jeg blev også slået af festligheden. Der er virkelig en party-kultur, og min første nytårsaften med mænd i smoking og alle de faste ritualer med at se dronningens tale og tælle ned, til klokken bliver 12, var fascinerende.
De mange ritualer er også indimellem det, der kan få mig til at føle mig en smule mast. Alle skal spise det samme mad juleaften og synge de samme sange. Det bliver lidt stift.”
Hvad med sproget?
“Jeg fik lige fra starten privatundervisning to gange om ugen gennem Mærsk. Jeg talte i forvejen spansk og havde også forsøgt mig med kinesisk, som virkelig er svært. Med dansk gik det ret let. Efter et halvt år kunne jeg tale det uden større besvær.
Der er en bestemt vane, som jeg lagde meget mærke til i starten. I stedet for at nikke og sige: ‘Ja, jeg er med’, så trækker I vejret tydeligt ind. ‘Short intake of breath’ hed det på sprogskolen. Et slags gisp, og jeg syntes, det lød, som om alle til et møde havde astma.”
Hvordan føler du dig som en amerikaner i Danmark?
“Det gør jeg hver dag. Det er min identitet. Jeg lægger mærke til det, når jeg for eksempel deltager i morgensamlinger på mine børns skole. Det er tydeligt, at den danske folkeskole lægger stor vægt på fællesskab. Det giver anledning til refleksion, for det er jeg ikke vokset op med.
Jeg kan godt se værdien, men det er også en udfordring, at alle helst skal flytte sig i samlet flok hele tiden. Det giver en anden dynamik.
En anden ret simpel ting, der gør mig anderledes, er, at jeg elsker farver. Jeg ser hver dag ud over en skala af sort, gråt og marineblåt hos danskere. Den eneste gang, jeg selv har været klædt i sort de seneste fire år, var den dag i november 2016, hvor Trump var blevet valgt til præsident. Der syntes jeg, at farven var passende.”
Hvordan kan du mærke, at du også er blevet dansk?
“Når jeg er hjemme i Seattle, sker det efterhånden, at jeg bliver spurgt, hvor jeg er fra, fordi min accent har ændret sig. Min mor kan også rette mig, fordi jeg kommer til at bruge forkerte eller lidt gammeldags udtryk.
Ud over sproget har jeg taget den danske, lidt mere afslappede kropskultur til mig og tænker ikke længere over at klæde om i svømmehallen og den slags. Jeg cykler på arbejde, og da min bror besøgte os sidst, var han et stort spørgsmålstegn, da jeg tog af sted i kontornederdel. I USA er cykling en sport, ikke et transportmiddel.
Jeg sætter også pris på den danske velfærdsmodel, for det er meget tydeligt, når vi besøger Seattle, at en stor gruppe amerikanere bor i telte under broer og langs motorvejen på en måde, vi slet ikke oplever her.
Alt er meget kontrolleret i Danmark, men det er godt, at vi tager os af alle folk. Jeg synes også, mange af mine amerikanske veninder lever et mere stressende liv med mindre frihed, end jeg har i Danmark.”
Hvad er den største forskel mellem USA og Danmark?
“USA er et kæmpe land, der har en storslået og vild natur og er en blanding af mange kulturer. Alt er større, og jeg kan godt savne følelsen af at være en del af noget stort og den diversitet, det giver, når mennesker med helt forskellig baggrund går i skole sammen.
Det er ikke usædvanligt at rejse langt væk på college i USA, mens mobiliteten i Europa er noget mindre, selv inden for EU. Det er lidt ærgerligt. Omvendt så er det fede ved Danmark også at være tæt på så mange forskellige lande og kulturer, som vi har besøgt på ferier,” siger Brianna Galatius.
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 2. juli 2020.
