1... om mænd
“Hvor ondt de har det, når det gør ondt. Det går jo ud over det hele. De taler meget om det. Kan ingenting. Både hænder og fødder er lammet. Jeg vidste alt om beskidte underbukser, men det her var jeg ikke klar over.”
2 ... om venskaber
“Jeg har opdaget, hvor få og gode venskaber du egentlig behøver. Rigtige veninder ringer ikke sammen hver dag, og de forventer ikke noget fra hinanden. Jeg har en veninde, jeg holder jagtmiddag med to gange om året. Ikke fordi vi går på jagt eller spiser vildt, allerhøjst tyttebærgelé. Men det er en tradition, og så ved vi, det bliver til noget. Jeg har også to nære veninder, som jeg har kendt, siden jeg var ung.”
3 ... om karriere
“Hvor lidt den betyder i forhold til børn, familie og kernen i mit arbejde. Nogle synes måske, at det kan jeg sagtens sige, når det går mig så godt. Men sådan har jeg altid følt. Livet handler om at finde ind til ydmygheden i det, du er god til. Men selvfølgelig var det et stort øjeblik at ringe til min gamle far, da jeg fik en Robert (for bedste birolle i Smukke mennesker, red.).”
4 ... om kærlighed
“At den betyder alt. Har du først elsket, så forstår du. Kærligheden er allerstørst, når to mennesker bliver til ét – til et barn. Det er det største! Så er der Guds kærlighed. Jeg er kristen, går i kirke og har døbt og konfirmeret mine børn. Jeg synes godt, vi må øve os mere på kærligheden. Bare lidt hver dag. Smile til verden og opdage banale ting.”
5 ... om sex
“Det ville have været dejligt, hvis nogen havde fortalt, hvor kikset og sjovt det også kan være. Nogle gange bliver sex gjort til det eneste i verden og taget meget alvorligt. Som om det kun kan lykkes med bestemt undertøj. Men det kan være dejligt forløsende at grine og slippe alle forventninger, mens vi lærer hinanden at kende. Nu har jeg heller aldrig været til sådan noget engangs-noget.”
6 ... om familie
“Hvor stor betydning den har, og hvor meget mere betydning den får efterhånden. Min familie er hele mit udgangspunkt, og glæden og betydningen vokser for hver dag.
7 ... om forældre
“At de ikke er her altid. Du tror, du har dem for evigt, men de skal jo dø før mig. Hver dag prøver jeg at ruste mig til, at det sker. Sjovt nok er mine egne forældre med årene blevet mere og mere en del af mig selv. Når jeg ser på mine hænder, så ser jeg min mors hænder, og når jeg snakker, kan jeg høre min fars stemme.”
8 ... om børn
“At vi ikke er her altid. Jeg kan blive helt svimmel af at tænke på, at vores børn en dag skal stå alene. Her i familien har vi haft det inde på livet, fordi jeg har en søn, hvis far er død. Det er en del af os, men vi taler ikke om det hver dag. På samme måde som jeg genkender mine forældre i mig, kan jeg også se mig selv i mine børn. Jeg kan endda se mine forældre i dem. Min yngste datter, Rigmor, er opkaldt efter min mor, de ligner også hinanden.”
9 ... om kroppen
“Hvor lidt styr man har på den. Vi skal forstå, at vi ikke kan løbe fra det hele. For nylig læste jeg om en undersøgelse, der sagde, at vi skulle stoppe med at spise ost. Jeg fik straks lyst til at spise ost! Jeg tror, at al den kropskontrol er en angst for døden. Vi vil helst ikke tale om den. Der er ikke plads til døden i vores kultur. Selv er jeg bange for at dø fra mine børn, men jeg er ikke bange for døden.”
10 ... om livet
“Livets veje er uransagelige – det er ikke logisk. Det kan gå mange veje, og det ene fører ikke nødvendigvis til det andet. Det kan du godt tro, at det gør, når du er ung. Men i virkeligheden ved du ikke, hvad livet bringer. Vi kan ikke regne alt ud.”
Hele interviewet med Bodil Jørgensen er bragt første gang i Magasinet Liv nummer 48.
