Birgitte Cummins (53) er single og mor til Alexander på 15 og Oliver på 21 år. Hun er assistancekoordinator hos Falck.
Da Birgitte Cummins flyttede i lejlighed i efteråret 2017, forlod hun sin identitet som den ene del af et par og en kernefamilie. Hun havde været gift i 24 år og efterlod sin mand og sine to store drenge i et hus, mens hun flyttede for sig selv. Til en helt anden tilværelse.
Det var nyt for hende at stå op i stilhed, nyt at bo uden børn de fleste dage, nyt at købe ind til en.
En overvældende oplevelse
“Jeg havde det, som om jeg stod midt på en motorvej, og det susede om hovedet på mig. Det var overvældende,” siger Birgitte, der lynhurtigt lod sig rive med af et par velmenende kollegaers forslag til, hvordan hun skulle tackle sin nye singlestatus.
Nemlig ved hurtigst muligt at komme i gang med at date. Allerede et halvt år efter sin skilsmisse oprettede Birgitte en profil på Tinder. “Det var alt for hurtigt,” siger Birgitte i dag.
“Jeg var for sårbar. Jeg vidste ikke, hvad jeg søgte efter. Måske var det ikke en kæreste, jeg skulle have.”
Et selvtillidsboost
Ikke desto mindre var det i første omgang en selvtillidsbooster at gå på Tinder. “Som ny kvinde får du mange henvendelser. Pludselig følte jeg mig set og hørt. Det var lækkert at være attraktiv og kunne vælge imellem en masse mænd.
Men reelt vidste jeg ikke, hvad jeg havde lyst til at vælge. Jeg famlede i blinde og var ovenikøbet usikker på omgangsformen. Hvor lang tid venter du på, at et match svarer? Da jeg sidst var single, fandtes internettet jo ikke engang.”
Enormt sårbart
Birgitte er med egne ord “meget et virkelighedsmenneske”, så hun ville gerne mødes hurtigt, hvis hun skrev med en mand, som virkede interessant. Hellere en afklaring hurtigt end en masse beskeder frem og tilbage.
Hun lavede nogle kaffeaftaler og oplevede både søde fyre, et par fusere og desværre også en indre rystelse.
En af de første mænd, hun mødte, indvilgede i at tage på date et par gange. Men pludselig, uden et ord som forklaring, var der ingen respons fra ham, selv om de havde en aftale om at ses igen.
“Jeg havde sagt til ham, at jeg var sårbar, og at han var den første mand, jeg datede, siden jeg blev skilt. Og alligevel valgte han at opføre sig sådan. Det slog mig ud.
Jeg blev enormt ked af det og vred, for han kunne jo bare sige det: ‘Jeg er ikke interesseret’. Det er fair nok. Hans tavshed gjorde noget ved mig. Vi havde været intime sammen, og almindelig anstændighed byder, at du siger noget.
Mine veninder sagde: ‘Det lærer du’. Men jeg vil ikke være ligeglad med andre. Jeg vil være ordentlig. Det er dog mit indtryk, at flere bliver ‘ghosted’ på den måde, når de mødes via Tinder.”
Mangel på pli
Det sidste siger hun, fordi hun også selv har mærket en utålmodighed og trang til flugt, som den virtuelle måde at date på kan fremprovokere med de hurtige til- og fravalg, som appen vænner dig til.
“Jeg bruger meget energi på at sætte mig ind i andre mennesker, og nogle gange får jeg det sådan, når jeg ved, at det ikke har nogen fremtid: Ud – jeg vil væk.
Men sådan ønsker jeg ikke at være. Jeg vil ikke lave snigeren. Jeg vil ikke være hård. Vi er ikke nok opmærksomme på, hvad vi gør ved andre i det spil med at vælge til og fra hele tiden. Det kræver overskud at have pli, og det har vi ikke altid efter skilsmisser og dårlige oplevelser, men den indre svinehund må ikke fodres og tage over.”
Som at være til et jobinterview
I begyndelsen af december lukkede Birgitte sin profil igen. På det tidpunkt havde hun været ude med omkring 10 mænd i en periode på 10 måneder og indset, at hun trives dårligt med flere ting på Tinder.
En ting er tonen, som hun indimellem har oplevet som rå. Noget andet er det manglende hensyn, og møderne i virkeligheden er heller ikke altid nemme.
“Det er som at være til jobinterview. Derfor fungerer det ikke for mig. I stedet for at have et naturligt møde med et menneske sidder jeg og tænker på at vise mig fra min bedste side.
Jeg vil gerne have ham til at kunne lide mig, den smiger, der ligger i det – og det kommer nogle gange før, om jeg kan lide ham. Jeg lader mig forføre af øjeblikket og situationen.”
En lærerig proces
Birgitte fortryder sådan set ikke, at hun har prøvet dating på den måde. Det har været en lærerig proces, som har været med til at gøre hende bevidst om, hvad hun vil og ikke vil.
“Jeg var ovre i andre i stedet for i mig selv. Jeg synes, der var for meget støj. Det gjorde noget ved mig som kvinde og menneske. Og det er mest et udtryk for, at jeg i processen ikke var klar til at mærke, hvilke følelser jeg havde – min sårbarhed i skilsmissen og følelsen af, at jeg havde mistet mig selv.
Jeg skal ikke stive mig selv af i et selvtillidstrip, som er ligegyldigt. Jeg skal finde mit selvværd gennem mig selv og ikke andre.”
Den værste oplevelse på Tinder
“Da jeg skrev med en mand, hvor det blev ret hot. Det var spændende, men jeg overskred mine egne grænser, og det skrev jeg til ham. Jeg forsøgte at afslutte det pænt og ordentligt, men fik læst og påskrevet. Jeg var målløs.
Og et par måneder senere skrev han igen, om jeg havde fundet mit mod, og samtidig anmodede han om venskab på Facebook. Det var både mærkeligt og lidt skræmmende.”
Den bedste erfaring
“At jeg gerne vil finde ind til mig selv og anerkende, at det er et rart sted at være. Jeg vil ikke defineres af andre og ikke have en kæreste for enhver pris.”
Artiklen er tidligere bragt i Magasinet Liv d. 11. april 2019.
