Bettina fortæller om forholdet til sin far

Lars Rothmar (67) er gift og far til Bettina og tre sønner: Poul på 39, Mogens på 35 og Andreas på 33 år. Han er pensionist og tidligere isenkræmmer.

Bettina Hansen (45) er gift og mor til Nicolai på 25, Nadia på 23 og Emilie på 13 år. Hun er specialpædagog i børnepsykiatrien.

Hvordan var Bettina fars pige som barn?

Lars: “Jeg var 23 år, da jeg lærte Bettinas mor at kende, og ret hurtigt fik jeg lov til at møde denne her lille pige på halvandet år. Du var helt vidunderlig. Jeg blev med det samme forelsket i det lille glade barn.

Jeg fik lov til at putte dig og sad og nussede dig i søvn, og det har jeg gjort mange gange siden. Mit forhold til din mor gik i stykker efter et par år, uden den store ballade, men jeg fortsatte med at være far for dig.”

Bettina: “Min mor havde svært ved at være mor, og hun kunne forsvinde lidt i perioder. Hun var ikke en stabil forælder, men du har altid været der for mig. I perioder boede jeg mest hos dig.

Da jeg fortalte min kollega, at jeg skulle være med i denne artikel, forklarede jeg, at Lars jo ikke er min rigtige far, og hun sagde: ‘Sikke noget pjat. Selvfølgelig er han din rigtige far’. Det er sandt. Du er min far, din familie er min familie. Du er mine børns morfar, og det er jeg dig taknemmelig for.”

Lars: “Jeg får en klump i halsen nu. Jeg har elsket det pigebarn, siden jeg så dig første gang.”

Hvordan er jeres forhold som voksne?

Bettina: “Vi har en grundlæggende tillid til hinanden og behøver ikke at ringe sammen hver uge for at være tætte. Det, synes jeg, siger meget: At vi begge hviler trygt i vores relation til hinanden.

Vi har også dybere snakke nu end tidligere. Vores forhold er sådan, at min far er den vigtigste forælder, jeg har.”

Lars: “For mig har det været og er det en stor glæde at være far for dig.”

Bettina: “Som voksen har det også været dejligt at opleve dig som morfar for mine børn. Og sidste år, da du blev indlagt på hjerteafdelingen, kørte jeg straks fra Aarhus over til dig i København.”

Hvad har I til fælles?

Bettina: “Vi er faktisk begge ret følsomme.”

Lars: “Vi er også åbne. Der er ikke noget, vi ikke kan snakke om. Du har altid fortalt mig alt muligt, også når du har gjort noget dumt. Så kom det bare: ‘Far, jeg har lavet hul i en dør...’.”

Bettina: “Ja, og så indimellem har du også lige skullet lære lidt om at have en pige. Kan du huske, da du ville fejre, at jeg havde fået min første menstruation, med islagkage med fyrværkeri i sommerhuset i Hornbæk? Aj, det var altså pinligt. Et traume næsten!”

Lars: “Jeg må nok sige, at Vibeke, din papmor, hun var heller ikke helt enig med mig der. Det var godt, du også havde hende.”

Hvornår har I været uenige?

Bettina: “Jeg har truffet nogle spontane valg i mit liv, og da jeg blev gravid som 19-årig, turde jeg først ikke sige det. Jeg var så dum at spørge dig, om det var åndssvagt, og du brølede: ‘Jaaa’.

Men jeg besluttede allerede som gravid, at mine børn ikke skulle udsættes for svigt, og i dag kan jeg sige, at for mig har det været godt at blive mor tidligt. Det har givet mig en rød snor i livet, og jeg har kunnet give omsorg videre, og det har jeg lært et sted fra, og det er fra min far.”

Lars: “Det kan jeg skrive under på. Du er virkelig en god mor. Jeg har altid vidst, at du var en stærk pige, og jeg har også haft respekt og forståelse for dine valg. Og jeg var jo heller ikke så gammel selv, da du kom ind i mit liv.”

I hvilke situationer har I haft brug for hinanden?

Lars: “Jeg har brugt Bettina meget på tidspunkter, hvor jeg har følt mig sårbar. Jeg har haft stress og angst. Angsten stammer helt tilbage fra min barndom og nok også fra, at jeg mistede begge mine forældre som helt ung.

Bettina er uddannet specialpædagog, og du har hjulpet mig med nogle værktøjer til at tackle de følelser, og det betyder, at vi er kommet tæt på hinanden også som voksne mennesker.”

Bettina: “For mig har det været dejligt at kunne give noget igen. Jeg er stolt af, at vi kan have det forhold, vi har i dag, et ligeværdigt forhold. Jeg har jo lidt været familiens sorte får, som fik børn, inden jeg fik uddannelse, har lavet dumme ting, og slæbt katten med i skole som barn, alt det der, så jeg er glad for at vise, at mine erfaringer også har gjort mig dygtig til at hjælpe andre.”

Lars: “Du er trådt i karakter. Og vi har haft en stærk relation, lige fra du var lille, hvor du cyklede fra Frederiksberg til Østerbro for at besøge mig lidt i smug.”