“Jeg vidste først, hvor galt det stod til, da min veninde i 2014 spurgte mig ligeud, om jeg ikke skulle få gjort noget ved mit alkoholforbrug.
Jeg sad hos hende en formiddag og var ulykkelig. Jeg græd og havde ondt af mig selv, fordi jeg aftenen før havde haft mørke tanker, som jeg var forskrækket over. Jeg havde tænkt, at det var bedre, hvis jeg slet ikke var her mere. Min veninde og jeg er tætte, og da jeg fik lidt ro på, stillede hun roligt spørgsmålet. Hun så min afængighed, før jeg selv gjorde.
Jeg blev helt stille, da hun spurgte. Undrende. Kunne det være derfor, at jeg havde det dårligt? Fordi jeg drak for meget rødvin? Samtidig vidste jeg jo godt, at det var et ømt punkt.
Det er umuligt for mig at sige, præcis hvornår jeg begyndte at drikke. Det kom snigende gennem et par år. Først boede jeg et sted, hvor det var hyggeligt at mødes til et glas vin sammen med naboerne om aftenen og nogle gange om eftermiddagen. På et eller andet tidspunkt overskred jeg den barriere, det er at drikke alene. Jeg fandt ud af, at et glas rødvin gjorde mig dejligt afslappet. Det blev okay lige at tage et glas eller to hver aften for mig selv.
Et enkelt glas
Jeg så ikke mig selv som alkoholiker. Jeg tænkte, at det er de sølle mennesker på bænken med klirrende plastikposer. Jeg passede mit job og min datter. Jeg havde rent, pænt tøj på, og mit hjem var ordentligt. Men hvis jeg mistede fokus, kunne jeg drikke en hel flaske alene, og jeg havde det ikke godt. Jeg havde småtømmermænd i løbet af dagen, følte mig oppustet, og jeg begyndte at få små blackout, hvor jeg ikke kunne huske ting, min datter havde fortalt mig dagen før. Inderst inde vidste jeg godt, at det var et skråplan, men jeg troede, at jeg kunne regulere det. Nøjes med et enkelt glas.
Da min veninde konfronterede mig, var tidspunktet helt rigtigt. Hun må have fornemmet det. Sammen fandt vi et telefonnummer til et behandlingscenter, og jeg ringede med det samme. De krævede, at jeg skulle i døgnbehandling i femseks uger, og det var jeg først ikke parat til. Jeg havde jo et arbejde, og jeg skulle også til London. ‘Nå, men så ring igen om nogle år, når du har fået drukket ordentligt igennem’, sagde rådgiveren til mig. Næste dag startede jeg i behandling.”
Læs resten af artiklen om Annette
I Magasinet Liv nummer 76 kan du læse resten af artiklen om Annette. Her kan du også læse om to andre kvinder, der har fundet fodfæstet igen efter at få konstateret brystkræft og blive fyret – og gerne vil dele hvordan. I det nyeste Magasinet Liv kan du også læse et stort interview med skuespiller Helle Fagralid, som blandt andet afslører, hvad hun helst ville vælge: Sneakers eller stiletter? Vandretur i Norge eller shopping i Paris? Krimi eller komedie? Så skynd dig ned i din lokale kiosk, og få fingrene i det nyeste Magasinet Liv!
