Anne Hjernøe i et interview om livet

er gift med direktør og tidligere Aarhus Festuge-direktør Jens Folmer Jepsen, som hun har Camille på 16 år med.
er tv-kok, forfatter, foredragsholder og fødevarekonsulent og -udvikler. Er uddannet inden for socialpædagogik, journalistik, kommunikation og formidling. Og kendt fra DR-programmerne som AnneMad og Anne og Anders.
er aktuel med bogen Stærk, let og mæt.

Privatliv

“Mit privatliv foregår her i Åbyhøj, en forlænget arm af Aarhus, hvor jeg bor med min mand og min datter på 16 år i et lukket kvarter på en stille grusvej og noget med at have en hæk, så vi kan sidde i fred og ro på terrassen, for vi sætter pris på vores privatliv.

Men som offentlig person deler jeg jo også ud af det på en eller anden måde. Det er heldigvis nemt for mig, hvor grænsen går. Det er vigtigt, at jeg holder mit navn nogenlunde pænt og rent, for arbejdsmæssigt kan det betyde noget for fremtidige mulige opgaver, hvis jeg kommer til at sige ja til at stå som papfigur i et supermarked for et eller andet brand. Jeg vil langt hellere værne om min integritet end at få råd til at købe mig et sommerhus i Skagen.”

Arbejdsliv

“Jeg er et godt sted i livet, hvor jeg har travlt på en god måde. I foråret havde jeg vanvittigt travlt, fordi Anders (tv-journalisten Anders Agger, red.) og jeg lavede nye Anne og Anders-programmer til DR, og fordi jeg udgav min bog Stærk, let og mæt.

Det var egentlig ikke meningen, at jeg skulle skrive den bog, men da det blev tydeligt på tv, at jeg havde tabt mig, druknede jeg i mails med spørgsmål om hvordan?

Slankekure har fanden skabt. Der skal en livsstilsændring til. For mig har det virket at skære mellemmåltiderne væk og holde mig til tre store måltider. Men der er også plads til, at jeg, da vi landede efter tv-optagelser i Oman, spiste en hotdog, som alle mine boys lærte mig, at man skal drikke en Cocio til.”

Livvidde

“Min livvidde blev mindre efter på en ferie til Latinamerika. Det undrede mig, at jeg havde tabt mig tre-fire kilo på tre uger, for man taber sig da ikke på en ferie! Men så begyndte jeg at reflektere over, hvad jeg havde gjort anderledes:

Jeg havde været et sted, hvor jeg fik serveret tre måltider om dagen, masser af brune ris, kød, fisk og grøntsager, men hvor der ikke var nem adgang til mellemmåltider. Men jeg havde da drukket lidt cocktails og spist et par desserter.

Og sådan levede jeg videre, da jeg kom hjem. Men jeg ville også være stærk. Pilen blev ved at pege på styrketræning, og jeg var klar over, at hvis jeg skulle holde ved, var der nødt til at stå en og vente på mig hver gang.

Jeg har haft en personlig træner i to år nu og har ikke længere smerter fra min slidgigt i knæene eller min skadede nakke og skulder. Jeg har alle de skavanker, du samler op igennem et aktivt liv, men dem træner vi bare udenom, så jeg både er blevet smertefri og helt vildt meget stærkere.

Der er ikke noget dårligt at sige om styrketræning. Det er bare en skidegod investering i din alderdom, og det har jeg så valgt at bruge halvdelen af min pensionsopsparing på.”

Kærlighedsliv

“Jeg er sammen med min mand på 26. år, og det tror jeg sgu, vi bliver ved med at være. Vi har ups and downs som alle andre, men der er og har altid været enormt meget plads og frihed i vores forhold til at gøre det, vi har lyst til.

For mig er kærlighed og frihed stærkt forbundet. Og jeg synes, at par begår en stor fejl, hvis de ender med kun at være venner. Man skal fandme være kærester. Vi blev først gift efter at have kendt hinanden i 17 år og have fået et barn.

Det var, efter at en af vores gode venner døde, og vi lige fik den der ‘fuck, mand, hvad er det, der er vigtigt her i livet’-reminder. Så vi stak af og giftede os i New York på rådhuset derovre.”

Livsvidner

“Når vi er af sted på tv-produktion, taler vi meget om, at vi er hinandens livsvidner. Nu på 10. år. Vi er ofte nogle vanvittige steder under vanvittige forhold. Vi er pressede arbejdsmæssigt, i en ny kultur og langt hjemmefra, hvor vi skal omstille os flere gange i løbet af en dag. Men fordi vi har hinandens ryg, udvikler der sig et særligt bånd.”

Livredder

“Min veninde Heidi! Når hun skriver, om jeg ikke lige kommer ud til hende og hendes mand i deres sommerhus, så prøver jeg at rydde kalenderen. Vi får både gået den der lange tur, og Jens får tryllet fantastisk mad frem til os, mens vi drikker hvidvin og vender verden.

Når du har et forholdsvist turbulent liv, som jeg har i perioder, så er det så godt, at der lige er nogen, der siger: ‘Så Anne, nu skal du ud til Vesterhavet og trække vejret’.”

Livræd

“Det er lang tid siden, jeg har været bange for mit eget liv. Men det er vigtigt, at jeg fortsat holder mig sund, for der er mange mennesker, jeg gerne vil være noget for.”

Livskraft

“Min træning er blevet det. Jeg styrketræner tre morgener om ugen. Jeg har lært at stå på hænder og på hovedet, for det havde jeg besluttet mig for, at jeg ville kunne, inden jeg blev 50 år.

Yoga lander mig. Det kan virkelig noget, det med at træde ind i et lyst og luftigt lokale og i den energi, som kvinder, der vil hinanden det bedste, udstråler.”

Livtag

“Sidste gang, jeg tog livtag med livet, var for tre år siden, hvor jeg blev syg, mens vi var på New Zealand. Egentlig var det, fordi min datter hostede, at vi tog til lægen, dagen efter at vi kom hjem.

Jeg havde dog også googlet mig frem til, at jeg nok havde galdesten, og fik lægen til at tjekke mig, fordi jeg havde vanvittige smerter i højre side. Mit infektionstal viste sig at være 347. Det skal vist normalt ligge på 5. Lægen sørgede for, at hospitalet gjorde en seng klar til mig straks.

Det viste sig, at jeg havde samlet en amøbe op på min tur til Mexico året før. En organisme, som var begyndt at spise af min lever. Jeg lå indlagt i 10-12 dage. Der skulle jeg lige kæmpe mig tilbage.”